sponsoreret indhold
Sandstone præsenterer:
SPONSORERET indhold

SPONSERET: 5 tips til smuk hud med foundation

Det er en kunst både at vælge og påføre foundation, og derfor har vi skabt en 5 trins-guide til dig, der vil have naturlig og smuk hud med foundation.

Af:: Mette Petersen
14. dec. 2016 | Mode | ALT for damerne

1. Sådan lægger du en flot foundation

 

    • Skab det bedste grundlag for en smuk hud ved at påføre en god fugtighedscreme.
    • Brug en primer til at udglatte linjer og synlige porer i ansigtet, så holder din foundation længere.
    • Påfør foundation de steder, der trænger til ensartethed. Start i midten af ansigtet og arbejd dig udad mod kæbelinjen.
    • Brug concealer til at camouflere mørke rande under øjnene, rødmen, urenheder og eventuelt andre uregelmæssigheder i huden.
    • Slut af med lidt pudder i T-zonen, hvis din hud har tendens til at fedte.

    2. Kend din hudtype

    Når du skal ud og shoppe skønhedsprodukter, er det godt at kende din hudtype. Har den en tendens til at blive tør og stramme op i løbet af dagen, fedter den i T-zonen eller bærer den et naturligt præg af, at du ikke er helt ung længere? Forhold dig til og sæt ord på din hudtype. Det gør det nemmere at vælge den mest hensigtsmæssige foundation – og vejen til en smuk hud lettere.

    For eksempel er det en dårlig ide at lægge et lag pudder på tør hud, ligesom det ikke gør noget godt med lysreflekterende foundation på fedtet hud. Mineral foundation er god til uren hud, mens flydende foundation med lidt fugt fungerer godt på tør hud. Hvis din hud er fedtet og har en tendens til at skinne, er det en god ide med en mat foundation efterfulgt af et tyndt lag pudder, og det kan være en god ide at have blotting paper med i tasken til at suge det overskydende fedt.

    Få lavet en hudtypetest eller spørg i din lokale skønhedsbutik, hvis du er i tvivl om din hudtype.

    3. Vælg den rigtige type foundation

    Det er ikke sikkert, at din foundation skal kunne det samme til hverdag og fest, og det er forskelligt, hvordan vi foretrækker, vores hud skal se ud. Tag stilling til, om du gerne vil udstråle: ”jeg har lige været ude og træne og har derfor lidt shine” eller om du er mere til mat porcelænshud a la japansk geisha. Og beslut så,

    hvilket niveau af dækkende, din foundation skal være. De fleste foretrækker et naturligt look til hverdag og altså en let eller medium dækkende foundation, mens det til fest er mere almindeligt med en fuldt dækkende variant for et helt ensartet ansigt. Og frisk så op med blush på kindbenene eller form dit ansigt med lidt contour/solskinspudder de helt rigtige steder.

    4. Vælg den rette nuance og de rigtige undertoner

    Når du skal købe ny foundation, er noget af det vigtigste at vælge den rigtige farve. Ellers kan det nemt komme til at ligne en maske, og det har aldrig klædt nogen med linjer langs kæben eller pandaøjne. Måske skal du have én nuance om vinteren og en anden om sommeren, og det kan være en fordel at blande de to farver i overgangsperioden.

    Du finder den rigtige foundation farve ved at teste den på kæbelinjen og vælge den, der blender naturligt ind med din hudtone. Tag dig god tid til at fjerne nuværende makeup på et lille område og afprøv et par forskellige nuancer for at se, hvordan de tager sig ud på din hud.

    Når du skal vælge foundation, er det desuden vigtigt, at du vælger en med de rigtige undertoner. Valget står imellem de kølige/rødlige og de varme/gule, og her skal du vælge den, der spiller bedst sammen med undertonerne i din hud. Hvis du fra naturens side har rødlige undertoner, som de fleste af os med skandinavisk hud, skal du gå efter en foundation med varme undertoner, og hvis du har mere gule undertoner, skal du vælge en med kølige undertoner.

     

    5. Brug en god pensel eller svamp til at påføre foundation

    Det kan ikke siges nok – gode redskaber er vigtige for et flot resultat, og det gælder ikke mindst foundation. En pensel, der efterlader små hår i dit ansigt eller ikke fordeler produktet jævnt, er ikke meget værd.

    Invester derfor i nogle gode pensler eller dråbeformede svampe, som er skabt til at påføre foundation og gør en dyd ud af at rense dem én gang om ugen i en mild sæbe. En beskidt pensel er en bakteriebombe og en direkte vej til tilstoppede porer og uren hud. Shop pensler her 

    Foto: Sandstone Scandinavia | Professionel makeup med omtanke

     

    Sandstone Scandinavia er den nye spiller indenfor nordisk makeup. Det er et familieejet dansk brand, hvor omtanken er i højsædet og produkterne er hudvenlige, parfumefri og uden parabener. Familien bag mærket går desuden meget op i, at produkterne ikke er testet på dyr, og emballagen er miljøvenlig på den facon, at man kan få refill af sine produkter.

     

    Historien bag brandet er, at Jesper K. Hansen, som er far til tre teenagepiger, fik konstateret parfumeallergi, hvilket styrkede hans bekymring omkring den stigende tendens til allergi og skadelige stoffer i personlig pleje og kosmetik. Derfor stiftede han og familien en serie sunde plejeprodukter i høj kvalitet i 2015, nemlig Sandstone Scandinavia. 

     

    Og til rimelige priser, for som han siger: ”Det skal ikke være dyrt at være god ved din hud.”