Rikke Hørlykke: Om træning, OL-medaljer og at finde sig selv efter håndboldkarrieren

Rikke Hørlykke har fantastiske overarme. Jo. Det har hun. Jeg har siddet overfor hende mange gange gennem det sidste halve år og funderet over dem, mens vi har arbejdet med hendes nye bog „Stærk, stærkere, sund”.
Der er noget sejt over at have en bomstærk fysik, men egentlig er det jo først for alvor interessant, når vi ved, hvad vi vil bruge den til: Hvorfor, vi godt gider tage til træning eller snøre løbeskoene, når vi samtidig har en lang og evigt rullende to-do-liste af ting, der også er vigtige.

Det er derfor, at Hørlykkes lille, senede og stærke krop er udtryk for en god portion sejhed i mine øjne. Hun ved præcis, hvad det giver hende – og hun giver det gerne videre.
– Det handler slet ikke om at være den perfekte kvinde eller leve op til et uopnåeligt ideal om altid at være i overskud. For sådan er jeg ikke. Men det handler om, at når min krop har det godt, så har jeg det også godt. Når min krop er stærk, så er jeg også stærk og kan bedre håndtere de udfordringer, jeg møder i mit liv. Når min krop har energi, så har jeg også mere mental power. Jeg navigerer mere effektivt i mine tanker og følelser. Jeg tager bedre beslutninger, og jeg er hurtigere til at lægge de mindre heldige ting bag mig og sige „pyt, videre”. Det er mit egentlige, personlige mål, som ligger bagved mit konkrete mål om at være stærk, sund og i god form, fortæller hun og fortsætter:
– Den refleksion vil jeg give videre i bogen bl.a. med værktøjer til at vælge det, der giver størst mening og finde en god balance i hver vores liv. Jeg vil gerne sige: Er du klar over, at hvis du investerer tre-fire timer om ugen på at træne godt, så vil du kunne mærke så stor forskel i din energi og dit overskud, så du kan opnå meget mere af det, du gerne vil på den lange bane?

– For mig handler kropidealer ikke så meget om, hvordan vi ser ud, men om, hvad vi kan. Jeg synes, at det er så logisk og meningsfuldt at træne kroppen funktionelt til at klare udfordringer, vi løber ind i hver dag: Vi skal kunne nå noget højt oppe i et skab og løfte det ned. Vi skal kunne bukke os ned til vores børn og samle dem op og bære fyldte indkøbsposer op ad trapper. Og indimellem skal vi også kunne flytte en tung flyttekasse med bøger fra ét rum til et andet eller hjælpe en ven med at tømme en lejlighed.
– Der er masser af veje til mere sundhed, men nedenunder alt det konkrete med grønsager, proteiner og træning er jo et meget dybere mål, som handler om at have frihed og handlemuligheder. I mine øjne er en stærk og sund krop hele fundamentet for, at vi kan leve vores liv, som vi vil.

Kæmpet masser af kampe med sig selv
I sin nye bog fortæller Rikke Hørlykke om både komiske, skøre og svære oplevelser og erfaringer, hun har fået gennem sine 11 år som professionel håndboldspiller. Der er f.eks. den indtil nu velbevarede hemmelighed om, hvordan hun måtte spille sin allerførste landskamp på bagkanten af hendes egen polterabend. Der er også historien om den diktatoriske tyske bundesligatræner, som tvang et hold af angste spillere til at løbe et maraton – inde i en sportshal. Og der er et meget varmt og elskeligt indblik i håndboldikonet Anja Andersen, som blev Rikke Hørlykkes sidste træner, inden hun sluttede karrieren som playmaker på Andersens kontroversielle Dream Team i Slagelse med en uventet, men også meget ønsket graviditet.

Rikke Hørlykke er i dag 38 år, personlig træner, kognitiv coach og indehaver af Hørlykke Performance, og hendes bog „Stærk, stærkere, sund” rummer tre elementer: Det er både en træningsbog med godt 100 variationer af øvelser og 20 komplette programmer, en veludstyret værktøjskasse med mentale og fysiske redskaber til at navigere i forhold til kost, træning og mindset. Og endelig er det også Rikke Hørlykkes personlige fortælling om at blive formet som menneske – og om at træffe valg. Om igen og igen at stille sig selv spørgsmålet: „Hvorfor vil jeg nå det mål – hvad skal det give mig?”
Undervejs var et af svarene klart: medaljer!
– Da jeg i 2000 sad hjemme foran fjernsynet og så kvindelandsholdet vinde OL-guldet i Sydney, vidste jeg, at det ville jeg prøve. Lige dér besluttede jeg mig for at gøre alt – absolut alt – for at stå på den skammel fire år efter.

Rikke Hørlykke kom faktisk med til Athen fire år senere, selv om et brækket kraveben var lige ved at stoppe hende i sidste øjeblik. Og hun var faktisk med til at genvinde OL-guldet i en vanvittig kamp mod Sydkorea, som selv ikke landsholdstræneren turde se afslutningen på. Og hun har faktisk som en af de mest markante kvindelige håndboldspillere i sin generation vundet alle de titler, hun drømte om: OL, EM, DM, Pokalen og Champions League. Men …
– I dag ved jeg ikke, hvor mine medaljer er. Mine børn leger med dem, så indimellem dukker en OL-guldmedalje frem mellem legesager og gummistøvler. For det er i virkeligheden processen og udviklingen frem mod et mål, der giver den egentlige værdi. Ikke nødvendigvis målet i sig selv.
– Mine allerstørste sejre er ikke nødvendigvis dem, der gav mig en stor pokal i hånden og en medalje om halsen. Det er derimod de kampe, der krævede alt, jeg havde af både fysiske, men især mentale kræfter. Nogle af de kampe har jeg udkæmpet på en håndboldbane. Mange af dem har jeg kæmpet inde i mig selv, fordi de dybest set handlede om at blive klar over, hvad jeg ville, og om jeg ville det nok til at give alt, hvad det krævede.

Jeg følte, at jeg var en hyldevare
At vælge og især at turde vælge fra har altid været essentielt for Rikke Hørlykke. Ikke bare under håndboldkarrieren, men også efter da identitetskrisen over ikke længere at være håndboldspiller meldte sig med nogle års forsinkelse.
– Hos mig kom den, da jeg var igennem de første småbørnsår med først Aksel og så Karla. Jeg havde forberedt mig på mit næste arbejdsliv gennem hele min håndboldkarriere og altid studeret eller haft arbejde i reklame- og mediebranchen samtidig. Jeg troede, at det skulle være min levevej, men jeg manglede noget. Jeg følte ikke, at jeg differentierede mig nok, og det har altid været en stor del af min identitet som håndboldspiller. Jeg lavede mit arbejde, men jeg var en hyldevare.

– Jeg følte ikke, at jeg udnyttede alle de oplevelser og erfaringer, jeg havde fået i mine år som topatlet, de fik ikke rigtig lov at leve. Jeg havde også en frustration over, at jeg ikke fik rørt mig nok. Jeg var – og er – lidt småafhængig af at bevæge mig og træne kroppen. Efter at have kunnet træne så meget i 15-20 år stod jeg pludselig med de samme udfordringer, som langt de fleste af os oplever: Det var svært at finde tiden til at træne.

Modigt at turde vælge fra
Rikke Hørlykke arbejdede med en mentor i halvandet år, og undervejs blev det mere og mere tydeligt, at hun skulle lave et radikalt karriereskift igen.
– Da jeg startede, havde jeg ingen anelse om, at jeg to år senere ville være uddannet personlig træner og kognitiv coach og bruge min dag på at arbejde tæt sammen med mennesker og hjælpe dem med at rykke sig på deres sundhed og personlige mål. Men det er netop præcis sådan, at min arbejdsdag er i dag – og nu er jeg på den rigtige hylde.

– Faktisk har jeg aldrig været mere glad for min hverdag, end jeg er i dag. Jeg trækker på mine mange års erfaring som atlet, jeg har kunnet gøre det til mit arbejde at være fysisk aktiv, som jeg elsker. Og jeg oplever, at jeg kan være med til at klæde andre mennesker på i forhold til at investere i sig selv og ændre deres livskvalitet til det bedre.

For Rikke Hørlykke er det essensen af træning og et fysisk aktivt liv: En investering i os selv og vores sundhed.
– Lige netop træning og en fysisk sund og stærk krop kan vi ikke købe os til. Jo, vi kan købe os til hjælp og redskaber, men vi er nødt til selv at yde indsatsen, hvis vi vil se resultater. Der er ikke noget quickfix i fht. sundhed, og det kan jeg godt lide.
– Det også både tankevækkende og livsbekræftende at se, at den fysiske træning tit sætter gang i en større proces hos de mennesker, jeg arbejder med. En proces, der handler om, hvad der egentlig giver mening for dem i livet. Det er tit nogle helt andre mennesker, der kommer ud på den anden side af et forløb.
– Jeg synes, at det er modigt at turde vælge noget fra. Vi kvinder vil så gerne det hele og gøre alt rigtigt: handle i økologiske butikker, være en god mor, performe godt på jobbet, se godt ud, være i superform og huske at knalde med vores mænd hver anden dag. Men det er vigtigt at spørge sig selv, hvad der virkelig giver værdi. Og modigt at „nøjes” med det.

DET BEDSTE, JEG VED...
Designer: Kari Traa, som jeg køber på bybutterfly.dk
Skønhed: Mascara Telescopic fra L’Oréal.
Musik: TopGunn, Pharfar og Wafande − og andet fra min søns playliste.
Træning: Styrketræning med frie vægte og løb.
Drikke: Grøn te med æble, havtorn og kvæde.
Hemmelig synd: Choko-lakrids-kugler fra Johan Bülow.
Bog: „Engle og Dæmoner”, „Tankados kode” og „Morderisk bedrag”
Snack: Mit hjemmebagte stenalderbrød.

Rikke om sukker & sunde vaner
„Jeg levede sundt, da jeg var håndboldspiller, selv om jeg nok var den på landsholdet med den sødeste tand. Til gengæld var jeg i kanonform. Og jeg lever sundt i dag, hvor jeg træner langt mindre volumen, men omvendt f.eks. i perioder ikke rører sukker. Min pointe er, at der er forskellige knapper, vi kan skrue på. Det afgørende er, at du indstiller dem, så de passer helt rigtigt for dig. For så laver du nogle rutiner omkring kosten, som er langtidsholdbare. Nye vaner holder kun, når det er vaner, som vi også kommer til at holde af.”


SE OGSÅ: Rikke Hørlykke: Mine bedste tips

SE OGSÅ: Rikke Hørlykke: 6 øvelser til stærke arme, stramme balder & flad mave

SE OGSÅ: Stéphanie Surrugue: Mit liv er virkelig skørt lige nu