sund ferie
SPONSORERET indhold

10 råd: Sådan pakker du nemt til en fit ferie

Sommerferie er lig med tid til dig selv, så hvorfor ikke bruge den til at forkæle din krop med noget, der giver mere velvære og gør dig lidt sundere? Se, hvad du kan putte i kufferten for at holde dig fit på ferien.

Af:: Pernille Lewinsky Kofoed og Susanne Knutzen Foto: Getty
06. jul. 2017 | Sundhed | Hendes Verden

1. DRIKKEDUNK

Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand i varmen – og gerne koldt vand, da det slukker tørsten bedst. Det skyldes nogle små receptorer i halsen og munden, der reagerer specifikt på koldt vand og sender beskeder til tørstcenteret i hjernen om at skrue ned for tørstfornemmelsen. Medbring f.eks. en af de nye, smarte drikkedunke, der kan foldes sammen og puttes i lommen, så den ikke fylder noget. Se gemmas.dk

2. HAVREGRYN

Skal du sydpå, kan det være svært at få gode fuldkornsprodukter, der holder maven i orden. Medbring f.eks. havregryn, mysli eller groft rugbrød, der både fremmer fordøjelsen og forebygger feriemave i form af diarré og forstoppelse.

3. SKRIDTTÆLLER

Udnyt, at det er varmt og lyst, og gå nogle lange ture. Hvis du har en strand i nærheden, så gå på sandet, det giver god modstand og træner dermed både din kondition, balance og dine benmuskler effektivt. For at holde styr på dine skridt og sætte skub i motivationen kan du overveje at komme en skridttæller i feriekufferten.

4. FODFORKÆLELSE

Ligesom resten af kroppen sveder dine fødder også, når temperaturen stiger, så pak evt. lidt fodpudder eller foddeodorant, der modvirker lugt og holder dine fødder friske.

LÆS OGSÅ: 4 træningsøvelser til ferien

5. SOLBRILLER

Husk at bruge solbriller eller en kasket, selv når det er overskyet. På den måde beskytter du ikke kun øjnene, men også huden i ansigtet og den sarte hud omkring øjnene mod solens skadelige uv-stråler, der både giver rynker og risiko for kræft.

6. SMÅ TRÆNINGSREDSKABER

Gør plads i kufferten til sjippetov, træningselastikker og måske en lille oppustelig redondobold. De fylder ikke meget og vejer næsten ingenting. Til gengæld har du dit eget lille fitnesscenter med på ferien, så du kan træne hvor og når som helst. Du kan også overveje at medbringe en tynd måtte, som kan bruges, hvis du vil dyrke yoga eller meditation. Kan købes på yogaudstyr.dk eller denintelligentekrop.dk.

7. SUDOKU

Hvorfor ikke bruge noget af ferien på (også) at holde hjernen i form? Ny forskning viser, at hjernegymnastik som f.eks. krydsogtværs og sudoku får din hjerne til at udskille en række stoffer, der holder hukommelsen og hjernen skarp.

8. SVØMMEBRILLER

Husk både badedragt og svømmebriller, hvis du skal holde ferie, hvor der enten er en pool eller havet at svømme i. Svømning er nemlig fantastisk træning for hele kroppen. Kickstart morgenen med en halv times crawl – det styrker både dine led og muskler og forbrænder hele 200 kalorier!

9. LØBESKO

Uanset om du holder storbyferie eller daseferie, er løb den nemmeste måde at holde formen på. Løbesko vejer ikke særlig meget og fylder ingenting i kufferten, og ud over at få pulsen op får du lys og masser af friskluft, samtidig med at du får set lokalområdet. Løb en tur om morgenen, inden det bliver for varmt, og slap af resten af dagen med god samvittighed.

10. TIGERBALSAM

Er dit blod også sødere end gennemsnittet, så myggene flokkes om dig, kan du overveje at smøre stikkene med tigerbalsam. Det tager kløen efter blot et par minutter. Desuden er salven også god til at lindre hovedpine og muskelsmerter.
Beskyt dit hår mod solens stråler og stærke varme ved at sætte det op i en stram knold på hovedet, eller vælg en anden frisure, som gemmer de allerinderste fine hårstrå, der er de mest udsatte og følsomme.

LÆS OGSÅ: 8 tips til smukke sommerfødder

STRESS AF

Jo mere stresset du er, jo mere fredelig en ferie har du brug for. Følg disse råd, og slip af med stresshormonerne: …
Kom langsomt ned i gear. Undlad at tage på ferie direkte fra arbejde, men tag et par dage til at stoppe din indre jumbojet. …
Vær til stede. Mange ting virker lettere, når solen skinner, og derfor er sommerferien oplagt til at øve sig i at være til stede her og nu og ikke lade dig begrænse eller styre af det, som allerede er sket eller ligger ude i fremtiden. At leve i nuet er afstressende og styrker immunforsvaret.
Lad mobil og computer blive hjemme. Selvom du måske kun er online i 10 minutter for at tjekke mails, vil dine tanker være beskæftiget med arbejdet i flere timer efter.
Vær fysisk aktiv. Når du dyrker motion eller laver anden fysisk aktivitet, udskiller kroppen nemlig endorfiner, som får dig til at slappe af og giver følelsen af lykke. Spil bold med børnene, lej en cykel, eller gå eller løb en tur.

LÆS OGSÅ: Sol, sport & SPF: Find den solcreme, der passer til dig

Få hjælp fra en app

Der findes et hav af sundhedsapps, som kan inspirere og gøre din træning sjovere. Download f.eks. disse ganske gratis:
♦ Abs workout: Program med øvelser, der styrker coremusklerne og gør maven bikiniklar.
♦ Drink water: Hjælper dig til at huske at drikke nok vand i løbet af dagen.
♦ Endomondo: Uanset om du løber, går eller cykler. Endomondo holder øje med, hvor langt og hvor hurtigt du bevæger dig.
♦ Yoga daily: Nem og sjov inspiration til yogaens forunderlige verden.

Anbefalet til dig