Fokus på dit hjerte: Gør din livsstil dig syg?

Mere end hver fjerde dansker dør af hjerte-kar-sygdomme. Og det går faktisk værst ud over kvinder. Hver dag dør 19 danske kvinder af hjerte-kar-sygdomme. Alligevel frygter de fleste af os kræft mere end et sygt hjerte. Langt over halvdelen af danske kvinder tror nemlig, at kræft er årsag til de fleste dødsfald, viser tal fra Hjerteforeningen.

Men hvis danske kvinder bare er mere opmærksomme på deres hjerte og symptomer på hjerte-kar-sygdomme, vil flere overleve, siger Anne Kaltoft, som er ledende overlæge på hjerteafdelingen ved Skejby Sygehus og formand for Hjerteforeningen.
− Især yngre kvinder tror ikke, de kan blive ramt, for opfattelsen er, at det jo kun er „gamle” mennesker og folk, der lever usundt, som får problemer med hjertet. Så det er en stor udfordring at få kvinder til at forstå, at vi faktisk meget tidligt skal begynde at forebygge hjerte-kar-sygdomme.
− Alder, rygning, sukkersyge, inaktivitet, overvægt, for højt blodtryk eller fedt i blodet (kolesterol) spiller i høj grad ind på din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Har du for højt blodtryk, skal dit hjerte f.eks. pumpe hårdere, og det slider på karvæggen, fremskynder åreforkalkning og øger risikoen for dannelsen af blodpropper, siger Anne Kaltoft.

SE OGSÅ: Hvad gør junkfood ved din hjerne?

Tallene fra Hjerteforeningen er skræmmende. Cirka en million danskere går nemlig rundt med for højt blodtryk, men en fjerdedel ved det slet ikke. Cirka to millioner har forhøjet kolesterol.
− Vi er stadig ikke opmærksomme nok på at leve sundt. Dødeligheden ved hjerte-kar-sygdomme er faldende på grund af bedre behandling, men det ville være bedre, hvis vi kunne undgå det − i otte ud af 10 tilfælde kan hjerte-kar-sygdomme forebygges med en sundere livsstil, siger Anne Kaltoft.

Depression ødelægger også dit hjerte
„Broken heart syndrome" er en af de hjertesygdomme, som næsten udelukkende rammer kvinder. Sygdommen kan give brystsmerter og tegn på blodprop i hjertet, uden at der er åreforsnævringer. Sygdommen er simpelthen en stressreaktion, og 95 ud af 100 tilfælde er kvinder, siger Eva Prescott, som er klinisk professor og overlæge på Kardiologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
− Stress er en enorm risikofaktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Ikke så meget kortvarig stress, men den slags stress, der bliver til udbrændthed. Risikoen for hjerte-kar-sygdomme fordobles faktisk, og det er ved at blive en af de største risikofaktorer − endda mere end fysisk inaktivitet, siger Eva Prescott.
Stress kan give højere puls, højere blodtryk og åreforkalkning, og når man er stresset, er det ofte lidt sværere at leve sundt, holde op med at ryge, undgå for meget alkohol og bevæge sig. Sådan er det typisk også ved depression, siger Eva Prescott.
− Dobbelt så mange kvinder som mænd bliver ramt af depression, og det fordobler din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme på samme måde som med stress og udbrændthed, forklarer overlægen og siger:
− Vi er blevet sundere på alle mulige andre områder. Vi ryger mindre, rører os mere og er bedre til at behandle for højt blodtryk, kolesterol og andre risikofaktorer. Men vi er ikke blevet bedre til at tackle stress. Vi er nærmest blevet endnu mere stressede.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, hvis du udsættes for stress?

Kvinders symptomer er diffuse
Risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme stiger med alderen, men kvinder er typisk lidt ældre end mænd, cirka syv år, fordi vi indtil overgangsalderen er beskyttet af hormoner som østrogen. Men alligevel dør flere kvinder end mænd af hjerte-kar-sygdomme, fordi vi lever længere end mændene og har flere bivirkninger fra behandlingerne.
Symptomerne er også forskellige hos kvinder og mænd. Et klassisk symptom er trykkende smerte i brystet med udstråling til venstre arm og smerter og forpustelse ved fysisk anstrengelse. Men ikke alle kvinder oplever brystsmerter, og kvinders symptomer kan være mere diffuse end mænds, siger Anne Kaltoft.
− Fire ud af ti kvinder oplever ikke brystsmerter, men alment ubehag og angst, inden de rammes af en blodprop i hjertet. Ved f.eks. hjertesvigt kan kvinder også have symptomer som åndenød, kvalme, hjertebanken, svimmelhed, koldsved, søvnforstyrrelser og udpræget mathedsfølelse.

De diffuse og snigende symptomer, som også kan være trykken i brystet, smertefuld luft i maven og smerter i kæben, kan gøre det sværere at opdage hjerte-kar-sygdomme hos kvinder, forklarer Eva Prescott.
Hun har oplevet mange kvinder med smerter i brystet, men uden forsnævringerne i kranspulsåren, så de passer ikke rigtig ind i det „typiske” hjerte-kar-sygdoms-forløb og bliver derfor ikke altid opdaget.
− Vi har nu øget fokus på, at kvinder kan have andre symptomer end mænd og godt kan være hjertesyge uden at have de her forsnævringer, siger Eva Prescott.

Kend din krop godt
Er du uheldig at være blevet eller blive ramt af hjerte-kar-sygdomme, er prognosen heldigvis rigtig god, siger begge specialister. Men det gælder om at opdage det og handle hurtigt, hvis det skal gå rigtig godt.
− Har du ondt i brystet og venstre arm, så tænker alle, også lægerne, at det må være hjertet. Men hos en kvinde på kun 45 år med lidt trykken i brystet og vejtrækningsbesvær er det ikke det første, man tænker på, selvom det sagtens kan være symptomer på hjerte-kar-sygdomme. Derfor gælder det som kvinde om selv at have det i baghovedet og være opmærksom på symptomer, siger Eva Prescott.

SE OGSÅ: A-Z GUIDE: Sådan kommer du afsted til træning

En rigtig god måde at være opmærksom og samtidig forebygge er ved fysisk aktivitet. Når du er fysisk aktiv, får du nemlig hele tiden testet din krops formåen og vil hurtigere lægge mærke til, hvis du går og mister hjertekraft, siger Anne Kaltoft.
− Hvis du sidder i sofaen og aldrig presser dig selv, så opdager du jo ikke, hvis du mister kraft og ikke kan så meget som før. Jeg har tit patienter, der kun er gået til læge, fordi de ikke helt kan følge med i de aktiviteter, de plejer at dyrke. At være fysisk aktiv er en god livsforsikring mod at blive syg, råder hun og opfordrer også alle kvinder til at kende deres blodtryk og kolesteroltal fra 40-årsalderen.
− Det en god ide at gå regelmæssigt til læge og få målt de ting, for de kan som regel ikke mærkes, men de øger din risiko for at få åreforkalkninger. Og de kan enkelt og effektivt behandles, hvis bare de bliver opdaget, siger Anne Kaltoft.
− Uanset hvor sundt du lever, og hvor meget motion du dyrker, er det vigtigt at vide, at alle kan få hjerte-kar-sygdomme, men − en sund livsstil mindsker mærkbart din risiko.

KOSTGUIDE TIL SUNDT HJERTE
Spis frugt og mange grønsager. Vælg især grove grønsager som rodfrugter, bælgfrugter og kål.
Hold igen med mættet fedt. Vælg kød med maks. 10 procent fedt, gå efter magre mejeriprodukter, og spar på smør og margarine.
Spis masser af fisk, 350 gram fisk om ugen og gerne også fed fisk som laks, ørred og makrel.
Pas på med salt. Det kan give forhøjet blodtryk. Hold dig derfor til maks. fem-seks gram salt per dag – og husk, at mange færdigretter har et højt indhold af salt.
Begræns dit alkoholindtag til maks. syv genstande om ugen og ikke mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed. Vælg fuldkorn, når du spiser brød, ris og pasta.
Kilde: Hjerteforeningen  

SE OGSÅ: Spis dig fuld af sundhed & energi: De 6 bedste powerfoods

TRÆN DIT HJERTE STÆRKT
Konditionstræning er godt for hjerte og kredsløb, giver en god kondition, øger iltoptagelsen til dit blod og sænker blodtrykket. Træning som løb, cykling og svømning, hvor du får pulsen godt op, er altså med til at mindske din risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men styrketræning er også vigtigt, da en muskuløs krop forbrænder mere energi. 
Bevæg dig en halv time om dagen ved moderat intensitet, hvor du er nødt til at afbryde samtalen for at få vejret − og giv den ekstra gas med pulsen helt i vejret tre gange om ugen.
Kvinder der ikke bevæger sig kan mindske deres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme med 50 pct. ved at gå en tur en time om ugen. 
Kilde: Hjerteforeningen

SE OGSÅ: Derfor er løb så sundt for kvinder

SE OGSÅ: 12 myter om alkohol: Hvad er fup & fakta?

SE OGSÅ: Overvejer du at droppe træningen? Her er 13 gode grunde til at fortsætte