Regitze vejede kun 31 kilo: "Jeg har spist mig rask"

„Vi kan ikke hjælpe dig. Du må lære at leve med det.”
Sådan lød lægens besked til dengang 17-årige Regitze von Bülow Bjergegaard, der kun sad oprejst på en hård plasticstol i lokalet på Gastroenheden på Herlev Hospital, fordi en pude tog det værste tryk på de strittende knogler. 31 kilo vejede hun, med blå mærker over hele den petite krop.
– Min krop var gået i stå. Jeg havde ikke noget liv. Mine menstruationer var stoppet. Nu kunne jeg ikke engang blive mor, som jeg havde drømt om, siden jeg var lille. Jeg kunne ikke mere, fortæller Regitze i dag fem år senere, hvor hun sidder i sofaen i sin lejlighed, hvor hun bor med sin kæreste.
Hun er stadig spinkel med 45 kilo fordelt på 157 centimeter, men det lange tykke hår skinner, hun har ingen blå mærker, og smilet er ikke til at tage fejl af. Der er sket meget 5 år, men det har været en lang og hård rejse tilbage til livet, siger Regitze og husker sin reaktion på lægernes besked:
– Lære at leve med det? Men jeg havde jo ikke noget liv! Den dag indså jeg, at når ingen andre ville hjælpe mig, så måtte jeg klare mig selv.

SE OGSÅ: Mille Køpke: "Jagten på drømmekroppen blev mit mareridt"

Smertefuld tarmsygdom
Regitze er kun 15 år, da hun pludselig bliver syg med mavesmerter, rygsmerter og høj feber. Ingen kan finde ud af, hvad hun fejler, men de næste otte uger ryger Regitze ind og ud af hospitalet. Til sidst får hun diagnosen Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse med sår på tyndtarmen, som man behandler med binyrebarkhormon. Regitze får det bedre og starter på gymnasiet. Men smerterne vender tilbage.
– Jeg var kronisk forstoppet og havde altid ondt. Men det var ikke min sygdom, der var blusset op. Jeg blev sendt hjem med ordre om at drikke mere vand, tage flere afføringsmidler og dyrke noget motion, fortæller Regitze med en hovedrysten. For det hjalp ikke. Smerterne blev værre, og de kom, uanset hvad Regitze spiste. Appetitten blev mindre i takt med, at smerterne blev større.
– Jeg fik ondt, hver gang jeg spiste, så det virkede nemmere at spise så lidt som muligt. Eller helt lade være. Mad blev et kæmpe projekt for mig. Jeg prøvede alle mulige kure, og jeg blev skubbet mere og mere ud i mærkelige spisemønstre og regler, mindes Regitze, der begynder at tabe sig. Meget. Vægten er pludselig nede på 36 kilo, men Gastroenheden på hospitalet kan ikke hjælpe Regitze, for de beskæftiger sig kun med mave-tarm-sygdomme, og Regitzes tarmsygdom er jo under kontrol, mener de.

SE OGSÅ: Fokus på dine tarme: Kan du spise dig gladere? 

Jeg løj om, at jeg havde spist
Et knækbrød, lidt melon, lidt majs og hjemmebagt rugbrød i papirtynde skiver med kyllingepålæg. Mere spiser Regitze ikke. Energien fosser ud af den spinkle krop, og hun går ikke i skole. Hendes mor er bekymret og forsøger med kalorieholdige drikke, men Regitze nægter.
– Da gik det op for mig, at jeg havde en spiseforstyrrelse. Den var startet fysisk med mine smerter. Men nu var den psykisk og handlede også om kontrol, fordi intet mad fungerede med min mave. Så jeg kunne ikke spise med andre mennesker. Jeg gemte min mad og løj om, at jeg havde spist, siger Regitze.
Hun bliver henvist til en klinik for spiseforstyrrelser, men tarmsygdomme er åbenbart et hyppigt brugt argument for ikke at spise hos piger med anoreksi, finder hun ud af, da ingen tror på hende.
– Jeg havde anoreksi, men jeg var ikke et klassisk tilfælde. For mig handlede det ikke om at være tynd. Men jeg var heller ikke typisk mave-tarm-patient, fordi jeg både havde gode og dårlige dage. Så ingen kunne hjælpe mig, fordi jeg ikke passede ind i deres firkantede kasser, fortæller Regitze.

Fik konstateret knogleskørhed
Den onde spiral fortsætter, og Regitze ryger ned på 31 kilo. Hendes BMI er nu kun lidt over 12. Hendes hår falder af i store totter, hendes menstruationer ophører, og hun får konstateret knogleskørhed. Lægerne undersøger atter hendes tarme, men nu med besked om, at Regitze slet ikke har Morbus Crohn. Hun har ”bare” irritabel tyktarm. Men hendes tyndtarm er 20 centimeter længere end gennemsnittet, så hendes fordøjelse er ekstremt langsom, og hendes tarmflora ikkeeksisterende. Det gør ondt, men hun er ikke syg, så hun må lære at leve med det, siger lægerne.  
– Jeg hylede og skreg. Jeg havde ikke noget tilbage. Intet liv, ingen skole, ingen fremtid. Men ingen kunne hjælpe mig! Jeg ramte bunden den dag. Og indså, at når ingen andre ville hjælpe mig, så måtte jeg klare det selv, fortæller Regitze.
Det bliver starten på projekt ”tilbage til livet”, hvor Regitze i fire måneder lever af ernæringsdrikke, mens hun samler kræfter til at spise. Hun opsøger alternative behandlere og læser om alt fra allergivenlig mad til syre-base-balance og fordøjelsen af forskellige fødevarer. Hun strikker en kostplan sammen, der tager hensyn til hendes langsomme fordøjelse – og hendes psykiske sår.
– Jeg spiste 30 gram fisk, 10 gram olie og én kartoffel om dagen. Senere 50 gram fisk og halvanden kartoffel. Jeg tog det stille og roligt, så min mave fulgte med, og jeg indså, hvor stor betydning sammensætningen af min kost havde, og hvor meget de rigtige vitaminer og mineraler betød for min sundhed og vej mod normalisering, siger Regitze.

Hun tager alle sine eksaminer i 2. g og består. Hun når også sit mål om at komme op på 38 kilo og får det fysisk bedre, men al mad er underlagt streng kontrol. Hun er ”pigen med de mange tupperwarebøtter”, for hun blander ikke maden og rører aldrig andres mad.

SE OGSÅ: Anja Fonseca: "Jeg lyver ikke mere, og det er en lettelse endelig at kunne vise, hvem jeg er"

Farvel til den perfekte pige
Regitze får sin studentereksamen. Selvfølgelig med flotte karakterer, for hun har altid stræbt efter at gøre alle glade. Men så tog fanden ved den perfekte pige.
– Fra den ene dag til den anden slap jeg al kontrol og gik amok i mad. Jeg var stadig undervægtig, men følte nu, at det psykiske problem omkring mad var større end det fysiske. Nu kunne jeg jo godt spise, hvad der skulle til. Og det var ikke okay i min verden. Så jeg var stadig spiseforstyrret.
Seks timer i streg kunne Regitze sidde og spise. Et halvt kilo nødder og to plader chokolade røg ned på rekordtid. Og så kastede hun op for at få kontrollen tilbage.
– Jeg følte mig virkelig syg, siger Regitze, der ved, at nu må det være slut. Hun tager en beslutning, der ligger langt fra den perfekte pige, der altid har pleaset andre.
– Jeg læste jura. Perfekt job, god løn. Men det gjorde mig ikke glad. Jeg vidste så meget om mad og sundhed og min krop, og jeg brændte for at gå videre med det. Det nyttede ikke noget, at jeg blev ved med at gøre alt muligt for andres skyld. Jeg trængte til at gøre noget for mig selv, siger Regitze, der dropper ud af jurastudiet og begynder at læse ernæring og fødevarer på Københavns Universitet.
– Jeg ville hjælpe andre i samme situation, men måtte først hjælpe mig selv. Så jeg brugte lang tid på at finde tilbage til at være afslappet med mad. Tog mange chancer og slap så meget kontrol, som mine tarme fysisk lod mig. Øvede mig i at sige de svære ting højt. Og stoppede med at kaste op, fortæller Regitze.

Vægten går fra 38 til 45 kilo. Menstruationen kommer tilbage. Håret vokser. Knogleskørheden er næsten væk. De forhøjede infektionstal daler.
– Den beslutning var knald eller fald for mig. Min mor spurgte bekymret: ”Er du blevet fuldstændig vanvittig?”For nu kunne jeg for første gang slippe alle tanker om mad og ernæring, og så valgte jeg at studere kost og gøre det til min levevej. Men fra det tidspunkt, hvor jeg besluttede mig for at spise igen, har jeg altid vidst, at svaret skulle findes i min kost. Jeg har spist mig ud af spiseforstyrrelsen og tarmsygdommen.

I dag begynder hun hver morgen med at drikke lunt vand med ingefær, æbleddike og citron. Hver anden dag løber eller går hun fem kilometer. Hun kan ikke tåle gluten og sukrose. Hun blander ikke frugt og animalsk protein, da frugt gærer i tarmene og er lang tid om at ryge videre, når det spises med protein.
– Men det er fysisk, ikke psykisk, for sådan fungerer min mave bedst.

Det handler om følelser
Regitze kan sagtens spise en is nu, og hun nyder det, siger hun.
– Jeg er ikke længere syg, men det vil altid være en del af mig, og jeg skal være ekstra opmærksom. Livet var så tæt på at blive taget fra mig, og jeg reddede det på målstregen, så jeg lader det ikke løbe fra mig igen, siger Regitze, der blogger om sund mad og rådgiver andre om vægt og en krop i balance hos Fitness World, hvor hun er ansat som kostvejleder. Hun ved om nogen, hvordan det er at kæmpe med mad, kalorier og dårlige vaner.
– Jeg har ikke kun læst om det i en bog. Jeg har stået i det. Jeg ved, at det sjældent handler om mad, men snarere om følelser, uanset om man vejer for meget eller for lidt. Man skal navigere i en sundhedsfikseret tid, hvor man bliver mødt af tusindvis af forskellige råd, der stritter i alle retninger.
– Jeg har selv fundet en balance i min krop, men jeg tror på, at alle mennesker er forskellige, og vi skal alle spise noget forskelligt for at ramme netop vores balance. Hvis vi skal bevare madglæden, skal vi ikke fornægte os selv ting, vi holder af, men finde en måde at få plads til dem i vores liv.

SE OGSÅ: Fie har vejet 140 kilo: "Jeg var ved at spise mig ihjel"

Regitzes bedste råd, hvis din mave driller:
1. Drik lunt vand med citron, æbleeddike og ingefær. Drik det fra morgenstunden på tom mave. Det styrker din fordøjelse og renser dig ud.
2. Friskpresset grøn juice. Med 1 tsk. hørfrøolie. Fuld af vitaminer og antioxidanter og skånsom for din mave, fordi du ikke selv skal nedbryde det grønne.
3. Keep it simple. Lad være med at blande for mange madvarer sammen, men giv din mave ro – og undgå færdigmad.   

Navn: Regitze Von Bülow Bjergegaard 
Alder: 23 år 
Job: Kostvejleder hos Fitness World og skribent hos bodylab.dk og woman.dk 
Privat: Bor sammen med sin kæreste i lejlighed i Gentofte. 
Sport: Fitness.  

SE OGSÅ: Spis dig fuld af sundhed og energi: De 6 bedste powerfoods

SE OGSÅ: Fokus på immunforsvar: Kan du spise dig til nul sygedage?

SE OGSÅ: Kristina Trolle: "Jeg troede, en perfekt krop var vejen til lykke"