inaktivitet
SPONSORERET indhold

Det sker i kroppen, når du ikke dyrker motion

Er det nu også nødvendigt med al den træning? Er fysisk inaktivitet overhovedet så skidt? Og hvad betyder det egentlig for dine knogler? Dit humør? Og din alderdom? Det korte svar er: Ret meget!

Af:: Else Marie Lehmann Foto: Getty Images
10. apr. 2017 | Sundhed | Fit living

Hvad sker der...… med dit hjerte og kredsløb?

Uden regelmæssig træning af kredsløbet vil din kondition (for)blive dårlig, og du vil opleve større anstrengelse og hurtigere forpustelse selv ved mindre aktiviteter som en tur på trapper til 2. sal. Når du fx løber, cykler eller svømmer regelmæssigt ved moderat til hård intensitet, bliver dit hjertes muskler derimod stærkere og derved i stand til at pumpe mere blod ud pr. hjerteslag. Jo mere blod – og dermed ilt – kroppen kan transportere ud til musklerne, des større kapacitet har den. Kroppen bliver med andre ord i stand til at yde mere med den samme indsats. Eller til at yde det samme ved en lavere arbejdsindsats. En god kondition reducerer arbejdsbyrden for dit hjerte.

… med dine muskler og din styrke?

Uden regelmæssig fysisk træning vil du miste muskelmasse allerede fra i midten af 20’erne og livet igennem. I gennemsnit mister du op mod 30 procent af din muskelstyrke frem mod 80-årsalderen, medmindre du målrettet søger at bevare den ved fx at styrketræne. Manglende muskelstyrke kan give dig balanceproblemer og, særligt når du bliver ældre, øge risikoen for faldulykker og knoglebrud. Og så påvirker det både dit velvære og generelle overskud i hverdagen hele livet igennem.

LÆS OGSÅ: 4 tips til at komme afsted til træning

… i dine knogler og led?

Manglende fysisk aktivitet øger din risiko for at udvikle knogleskørhed. Det kræver nemlig vægtbærende aktivitet som gang, løb, gymnastik og styrketræning at styrke såvel knoglemasse som led. Undlader du at belaste dine led, som du gør ved at gå eller løbe en tur, kan det tilmed fremkalde stivhed i dem. Vægtbærende fysisk aktivitet har betydning livet igennem. Allerede i barndommen er det med til at styrke og opbygge knoglerne. Og med alderen er det altså nødvendigt blot for at bevare styrken i dem.

… med din vægt?

Du forbrænder færre kalorier, end hvis du dyrkede motion. Så medmindre du tilsvarende spiser mindre, vil det påvirke din vægt. Regelmæssig fysisk aktivitet påvirker desuden din kropssammensætning i positiv retning – med mere muskelmasse og mindre fedt – og samtidig påvirker det din appetitregulering og insulinfølsomhed. Det er også faktorer, der er med til at holde din kropsvægt sund.

LÆS OGSÅ: Quickies: Træn på 10 minutter med Healthy Skinny Bitch

… med din nattesøvn?

Du sover bedre, hvis du er fysisk aktiv, end hvis du ikke er det. Der falder en helt anden ro over kroppen, når den har været i brug – og det mærker de fleste på deres nattesøvn. Derfor kan mangel på bevægelse og motion også indirekte gøre dig mere træt, irritabel og stresset, hvis det medfører, at du sover i kortere tid og mindre dybt, end du kunne have sovet.

… med dit helbred generelt?

Fysisk aktivitet forebygger en lang række sygdomme og for tidlig død. Træner du ikke, opnår du ikke denne forebyggende effekt i forhold til bl.a. hjerte-kar-sygdomme, insulinresistens, type 2-diabetes og tyktarmskræft. Du opnår heller ikke træningens effekt som behandling af sygdomme og tilstande som forhøjet blodtryk, diabetes og overvægt.

… med dit mentale helbred?

Fysisk inaktivitet kan gøre det svært at bevare et godt mentalt helbred livet igennem. Derimod har regelmæssig bevægelse vist sig at give bedre humør, forbedret søvn, mere energi, en forbedret evne til at håndtere stressede situationer, bedre selvtillid og større livsglæde. Bl.a. fordi motionen frigiver endorfiner, som gør dig glad. Forskning peger ligefrem på, at motion kan have en gavnlig virkning på psykiske lidelser og moderate depressioner. Endelig er fysisk aktivitet sammen med andre med til at give dig gode sociale relationer, der også påvirker dit humør og mentale helbred positivt.

LÆS OGSÅ: Maria Lucia tabte 10 kilo på 12 uger

… hvis du også har stillesiddende arbejde?

Hvis du sidder ned dagen lang, skal du have mindst én times motion dagligt for at kompensere for negative helbredskonsekvenser af de mange timer på kontorstolen eller i sofaen. Det skal være motion ved moderat til hård intensitet, hvor du får pulsen løftet op. Den fysiske aktivitet kan fint deles op i mindre bidder og fordeles over dagen. Cykling, gang eller løb til job, anstrengende havearbejde og leg med børnene tæller også i regnskabet i helbredsmæssig sammenhæng – så længe det øger din puls. Derudover er det gavnligt at indlægge så meget aktivitet i løbet af dagen som muligt, så kroppen holdes i gang trods det stillesiddende arbejde. Tag cyklen til jobbet og trapperne til kantinen, og rejs dig, og gå rundt, når du taler i telefon.

… hvis du tidligere har været fysisk aktiv, men ikke er det længere?

Når du går fra at være aktiv til at være inaktiv, mister du fremadrettet alle de gavnlige effekter, som fysisk aktivitet har på helbredet. I forhold til udgangspunktet, hvor du havde bevaret dit aktivitetsniveau, vil det give dig en højere risiko for sygdom og død. Undersøgelser har bl.a. vist, at personer, som er blevet inaktive efter et aktivt liv, har en øget risiko for at få en blodprop i hjertet i forhold til dem, som forbliver aktive.

… i din alderdom?

Uden et fysisk aktivt liv – og en aktiv alderdom – vil du som ældre have en krop med langt mindre muskelmasse og styrke og en markant højere risiko for bl.a. knogleskørhed. Dertil kommer, at din risiko for alvorlige sygdomme er forhøjet. Folkesundhedsrapporten fra Statens Institut for Folkesundhed siger, at fysisk inaktive kan forvente at få 8-10 færre raske leveår end fysisk aktive. Den siger også, at en 25-årig, der er fysisk aktiv og bliver ved med at være det livet igennem, kan forvente at leve 5-6 år længere end sin jævnaldrende, inaktive veninde.

LÆS OGSÅ: Hedeture, hårtab + 7 andre symptomer på overgangsalderen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er...

… er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. De 30 minutter kan deles op, men aktiviteten skal vare mindst 10 minutter pr. gang.
… mindst to gange om ugen dyrker fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. Formålet er at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Inkluder aktiviteter, der øger knoglestyrken og bevægeligheden som cykling, løb og styrketræning.
… gerne dyrker endnu mere motion. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil blot give dig yderligere sundhedsmæssige fordele.

Så farlig er fysisk inaktivitet...

Selv når der tages højde for rygning, alkohol og BMI, koster inaktivitet i Danmark hvert år:
- 6.000 ekstra dødsfald blandt inaktive personer i forhold til aktive personer.
- 8.300 tabte leveår blandt kvinder.
- 710.000 ekstra lægekontakter blandt inaktive personer i forhold til aktive personer.
- 560.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær blandt inaktive personer i forhold til aktive personer.
- 460.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær blandt inaktive personer i forhold til aktive personer.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen, Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer.

LÆS OGSÅ: Tor Andersen: “Vil du være lige så stærk og sej som mormor Else?”