3 geniale råd til at sove godt i sommervarmen
Her på redaktionen er ventilationssystem og air condition en by i Rusland. Når vinduet står åbent føles det mere som en saunabrise end sommerbrise. Og så begynder et hot samtaleemne at være nattesøvnen... eller mangel på samme!
For når nattetemperaturerne sniger sig op, er det et kapløb med tiden og temperaturen om at få en god nattesøvn. I desperation har vi sat os ind i sagerne. Fundet de bedste tips. Lyttet til eksperterne. Overraskende nok, skal du IKKE smide nattøjet...
Start til gengæld med at gå senere i seng, så dit søvnbehov er større og chancen for at det overvinder sommervarmen stiger. Her må man holde kvalitet op mod kvantitet.
LÆS OGSÅ på ALTfordamerne.dk: Se 5 veje til bedre søvn og mere overskud
Råd #1
Den mest effektive måde at køle dit trætte og søvnklare korpus ned på, er ved hjælp af en blæser. Ganske enkelt. Og nedkølingen kan være skæbnesvanger for din rejse til drømmeland, fordi kroppen fra naturens side skal falde en halv grad i temperatur, førend du er klar til at sove, men er det for varmt, vil kroppen i stedet bruge en masse energi på at regulerer kropstemperaturen og det kan blandt andet være med til at holde dig vågen. Peg blæseren i retning af dine kinder, de fungerer som en god varmeventil! Du kan også hopper under den kolde bruser for at opnå den kølende effekt, der gør dig klar til søvnen.
Råd #2
Det dummeste, du kan gøre, er at smide nattøjet, mener nogle eksperter, forudsat, at dit nattøj er af naturlige materialer og ikke kunststof. I sidste ende får du det nemlig varmere.
Råd #3
Sov på nederste etage, hvis du har flere at vælge i mellem. Varmen stiger til vejrs, og det vil derfor altid være køligere at opholde sig på laveste plan. Har du ikke lige flere etager at boltre dig på, kan en madras på gulvet også hjælpe.
Og så kan du trøste dig med, at det faktisk er godt for kroppen at få én dårlig nats søvn om ugen. Det viser forsøg på mus. Det ruster kroppen til at stå i mod stress. Lidt ligesom at brække en arm – der hvor bruddet er, bliver kroppen ekstra stærk. Så hurra for det!...
Kilder: Daily Mail, TV2.dk, ALTfordamerne.dk.
LÆS OGSÅ: 3 nemme kostråd, der giver fladere mave