5 vigtige ting mor lærte os, og som vi skal lære vores børn

Da jeg voksede op, var der en masse ting, som mine forældre forlangte og prøvede at få mig til at se fornuften i – uden held. Ting som de helt sikkert mente var for mit eget bedste, men som jeg ofte synes var komplet åndssvage eller i bedste fald formålsløse.

Da jeg flyttede hjemmefra, gjorde jeg endda noget ud af at markere, at jeg ikke længere lå under for mine forældres tyranni. Jeg spiste dessert som hovedmåltid, spiste alle mine måltider i sofaen, skar vitaminpillerne ud af mit budget, havde tv’et kørende konstant og gik først i seng, når jeg fysisk ikke kunne holde mig vågen længere. Det føltes som frihed, og jeg var dybt taknemlig over endelig at være voksen og selv kunne bestemme.

Det var lige indtil, jeg rent faktisk blev voksen. Det gjorde jeg, da jeg selv blev mor.

Pludselig gav alle de her regler og formaninger mening for mig, og jeg kan nærmest høre min mors stemme nogle gange, når jeg siger dem højt. Men det giver mening. Det gør det jo.

5 ting min mor lærte mig, og som jeg lærer min søn.

1. Hvis du ikke spiser op, kan du ikke få dessert

Alt det her med at skulle spise sine grøntsager, før de søde sager, var som sagt én af de ting, jeg gjorde oprør mod, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg snackede i ét væk og spiste gerne dessert – for eksempel pandekager eller frugtsalat – som aftensmad. Da jeg boede i New York, var Froyo min foretrukne frokost og/eller aftensmad.

Men nu, hvor jeg ser på min søn, er kost og ernæring lige pludselig en helt anden sag. Jeg vil gerne have, at han får de rigtige byggeklodser at vokse sig stor af og jeg går enormt meget op i sammensætningen af hans kost. Hvis han snacker for meget, spiser han for lidt af sin aftensmad, hvor alle de gode grøntsager er – og hvis han ved, der venter dessert efter maden, er de samme grøntsager pludselig ikke så interessante mere.

2. Spis dine vitaminer

Selvom man spiser en varieret kost, kan det være en god idé at supplere med vitaminer. Det vidste min mor godt, og jeg er vokset op med en daglig vitaminpille, som jeg fik serveret sammen med min aftensmad. Men da jeg skulle ud i verden og stå på egne ben, følte jeg ikke, at de der vitaminpiller var så vigtige. De var også dyre, følte jeg.

I dag, hvor jeg selv er blevet mor, føler jeg på alle måder, at prisen for vitaminpiller er en lille pris at betale for at være sikker på, at vi får alle de vitaminer, vi har brug for. Det er i hvert tilfælde en pris, jeg gladelig betaler for både mig selv og min søn.

3. Du får firkantede øjne af at se for meget TV

Jeg ved ikke, om det kun var mine forældre, der bildte deres børn ind, at man får firkantede øjne af for meget tv? Det var under alle omstændigheder det scenarie, mine forældre truede med, da jeg voksede op. Så da jeg fik mit eget tv i mit eget hjem, stod det tændt, fra jeg slog øjnene op, til jeg lukkede øjnene i igen. Tv’et holdt mig med selskab, og det føltes rart og trygt, at der aldrig var helt stille.

Min søn eeelsker fjernsyn, og stod det til ham, var det altid tændt. Men det passiviserer ham og holder ham fra at lege med alt det legetøj han har – eller kede sig og måske få gode idéer. Det vil uden tvivl sænke ham i hans udvikling, hvis jeg bare lod ham suge så meget tv til sig, som han lyster. Og det er faktisk også meget sundt for mig og min evne til at være nærværende, at tv’et ikke altid kværner.

4. Hvis du er syg om dagen, er du syg om aftenen

Jeg synes det var SÅ uretfærdigt, at jeg som barn ikke måtte komme ud om aftenen, hvis jeg havde været syg fra skole om dagen. Man kunne jo sagtens have fået det bedre i løbet af dagen!

Som voksen forstår jeg virkelig godt den regel. Hvis man har været syg om dagen, er man formentlig ikke hundredeprocent rask om aftenen, og kroppen har brug for hvile, for at komme sig helt. Samtidig kan det blive tolket uheldigt af omgivelserne, hvis de ser man er ude i fuld firspring, hvis man ikke har været på job eller i skole om dagen. Det gælder egentlig både for børn og for voksne, at det er en fin regel at have respekt for både omgivelser og krop, og blive under dynen hele dagen.

5. Hold din sengetid

Dét der med sengetid kunne jeg simpelthen ikke se fidusen i, da jeg selv var barn. Jeg er jo slet ikke trææææt altså. Og da jeg som ganske ung flyttede hjemmefra, var sengetider i hvert tilfælde ikke noget, der flyttede med.

Men det bed sig jo i halen, helt gevaldigt. Jeg var træt og uoplagt i skolen og på job, og jeg husker mine sen-teenageår og start-tyvere som om, jeg var i konstant søvnunderskud. Det går jo ikke. Og selvom min søn forsøger at fortælle mig, at han bestemt ikke er træt, så holder jeg fast i en nogenlunde fast sengetid, for jeg ved, hvor træt han er om morgenen, og jeg ser hvor stor en forskel en god nats søvn gør for, hvor god hans dag bliver dagen efter.