'
Foto: Instagram | Foto af: @wayofgray og @Kathrynbudig/@cheyenneellis
Eurowoman

6 Instaprofiler, du skal følge, hvis du vil have det godt med dig selv – og din sødmælkslatte!

Rens ud i dit feed og bliv glad!

Af Mi Skjold Brix 10.jun.2015 Sundhed

Jeg har været på en udrensningskur. Det er ikke mit fordøjelsessystem, der har haft fornøjelsen, men derimod mit Instagram-feed. For det er gået op for mig, at flere af de profiler, jeg troligt lod inficere min tankestrøm, når jeg i et afslappende selvforkælelsesøjeblik satte mig med telefonen og måske noget sødt og godt til ganen, faktisk havde modsatte effekt.

For nydelsen ved et stykke hvedemelsmættet kage eller fuldfed latte daler, når man samtidig tænker på vaskebræt og faste lår. Så jeg gik på jagt efter opløftende substitutter og her er de – i troen på, at man godt kan være sund og rund får du her mine input til et positivt feed. Værsgo!

Kathryn Budig
@Kathrynbudig
- Jeg elsker hende for hendes sunde, afslappede tilgang til krop og velvære. Den amerikanske yogainstruktør og madblogger er feel-good-sund, og har tidligere skrevet for blandt andet Huffington Post og Women's Health. En kvinde, du skal følge, hvis du vil have et ærligt, realistisk take på sundhed og krop – hvem vil ikke gerne det?


Milkingalmonds
@milkingalmonds
Ud fra devicen lidt men godt, får MilkingAlmonds plads i mit feed, fordi profilen her er overdrevet lækker og kræs for æstetikere. Den skal inspirere til at gøre noget ud af maden – også selvom det kun er en gang i mellem.

Sophie Gray
@Wayofgray
- Det opløftende ved Gray-profilen er, at hun formår at indhylde hele sit sundhedskortstog i et positivt, let lys, der giver en følelse af, at alle kan være med. Her er det ikke solbrune sixpacks og thighgaps, der hyldes. Bare fordi dine lår rør hinanden, når du står og samler fødderne, kan du godt have kæmpet for sundheden, og det er sejt! Her finder du peptalks og før og efter billeder af de mange kvinder, der træner og spiser efter Grays anvisninger.
 

LÆS OGSÅ: "Uden at have rørt ved en håndvægt, kan jeg både se og mærke en forskel"

Veggie Rache
@Eatwell_Feelswell
- Min søde tand klapper i vildskab, når en af desserterne fra profilen her popper op i mit feed. Overfloden af, hvad der ligner flødeis og ikke mindst visheden om, at det faktisk er en ok sund omgang, er opløftende. To af dem, tak!


Estelle Archer
@Estellearcher
- Estelle er et glimrende eksempel på, at sundhed kommer i mange former. Hun får en plads i mit nye positive feed, fordi hendes hang til træning er drevet af glæde, ikke pisk! Den seje fitnessinstruktør har forvandlet en skæbne som usund og overvægtig til afbalanceret og glad.

new bra from @getfitwithnic_ thx boo! #jamaica | #blessed

A photo posted by 💋xo dawnestelle (@estellearcher) on May 18, 2015 at 3:30pm PDT


David Frenkiel/ Green Kitchen Stories
@gkstories
Med tilpas mange farverige, sunde og lækre input i mit feed er forhåbningen, at jeg ikke (kun) rammes af dybstegte indskydelser i supermarkedet lidt i seks, men til gengæld kan svinge min lyst op til eksempelvis en "hippiesalat", kålpandekage eller rabarber, jordbær og quinoa-crumble.

We've got a Hippie Salad Bowl with quinoa, tahini, fried egg and sauerkraut up on the blog.

A photo posted by David Frenkiel (@gkstories) on Jun 8, 2015 at 1:06am PDT


LÆS OGSÅ: "Jeg kan se konturerne af en muskel og min mave er så flad, som da jeg var 17"

LÆS OGSÅ: 5 gode råd: Sådan bryder du dine dårlige hverdagsvaner

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du dig til højere forbrænding


Henter...