ligtorne
SPONSORERET indhold

6 tips til at slippe af med ligtorne

Ligtorne er et smertefuldt problem, som en fjerdel af befolkningen kender til. Heldigvis er der hjælp at hente.

Af:: Charlotte Bech Foto: Getty
06. sep. 2017 | Sundhed | Hjemmet

Når et hudområde udsættes for vedvarende tryk, dannes der hård og forhornet hud for at beskytte huden mod belastningen. Der kommer tit en hård kerne i midten – som en torn, der stikker ind i underhuden og gør ondt. Dette kalder man en ligtorn. En ligtorn er tør, voksagtig, gennemskinnelig og med en hård kerne.

LÆS OGSÅ: 10 tips til en bedre fordøjelse

I moderne lægevidenskab behandler vi ligtorn med antibiotika, hvis der går infektionen i den, eller salicylsyreplaster, som kan opløse ligtornen. Endelig kan det være nødvendigt at operere ved at fjerne et knoglestykke, som stikker ud der, hvor huden udsættes for gnidning.Du kan supplere med følgende naturlige metoder:

  1. UNDGÅ belastning af tæer og fødder: Gå med sko og sokker, som passer foden godt. Undgå sko og sokker med sømme, der kan belaste foden og tæerne, når du går.
  2. BRUG KOMPRES eller bandage omkring det ømme område, så såret kan hele op. Brug enten ringplaster (plaster med udskæring) eller ligtorneplaster med salicylsyre, som opløser hård hud. Fås på apoteket.
  3. SMØR med en drøj fugtighedscreme for at blødgøre den hårde hud. Apotekets enebærsalve er velegnet.
  4. SÆT fødderne i varmt sæbevand for at blødgøre hård hud og ligtorne. Det bør man gøre, før man begynder at skrabe på den hårde hud.
  5. SLIB med sandpapirskiver eller pimpsten over områderne med hård hud og skrab eller skær forsigtigt det yderste lag af den hårde hud af. Grav ikke så dybt, at det begynder at bløde.
  6. SKIFT sko og sokker regelmæssigt

 

Anbefalet til dig