9 råvarer, der booster din energi
SPONSORERET indhold

9 råvarer, der booster din energi

Trænger du til at få boostet dit energiniveau og være frisk hele dagen? Smag på ni råvarer, der virkelig rykker og rusker trætheden af dig.

Af:: Else Marie Lehman Foto: Getty
18. okt. 2017 | Sundhed | Fit living

INGEFÆR
Ingefær har en krydret, forfriskende smag. Den bekæmper betændelsestilstande, sætter din forbrænding i vejret og øger dit energiniveau. Og så kan den som bonus også bekæmpe transportsyge.
Indeholder: Mineraler og vitaminer, særligt kalium, mangan, kobber og magnesium samt vitamin B5 og B6.
Tip! Brug frisk ingefær, der finder du vitaminerne og mineralerne, og smagen er langt mildere end i tørret ingefærpulver. Brug den presset i juicer og revet, stegt og kogt i både varme og kolde retter.  

MANDLER
Mandler har en skøn nøddesmag. De mætter godt og er fulde af sund energi – men begræns mængderne, da de også indeholder mange kalorier.
Indeholder: Protein, kostfibre, sunde olier og mineraler: Fosfor, jern, kalk, kobber, magnesium, mangan og zink.
Tip! Mandler er gode alene som snack, ingrediens i varme og kolde retter eller malede som mel til pandekager og andet bagværk. 

SE OGSÅ: Spis dig til smuk hud & sundt hjerte: Guide til sunde nødder

CHILI
Chili har en forfriskende, brændende smag, der vækker både dig og din forbrænding. Indeholder: Vitaminer, særligt A, B, C og E, samt mineralerne folat, mangan, kalium, thiamin og kobber. 
Tip! Brug chilier i både kolde og varme retter. Eksperimenter med de forskellige sorter og farver, og find frem til dine personlige favoritter.

SOJABØNNER
Sojabønner er en fedtfattig og proteinrig kilde til langtidsvirkende energi og mæthed. Indeholder: Protein, fedt og kostfibre samt vitamin B og E, calcium, fosfor, jern, kalium og zink.
Tip! Sojabønner fungerer godt i både kolde og varme retter. Prøv dem som ingrediens i salater, supper og postejer.

SE OGSÅ: 4 shots, der booster din sundhed

KASTANJER
Kastanjer har en fyldig nøddesmag og en god mæthedsfaktor. Deres fedtindhold er mindre end andre nødder.
Indeholder: Kulhydrat, kostfibre, vitamin B2 og B6, kobber og mangan.
Tip! Brug dem som snack, i salater og som ingrediens i varme retter.

HYTTEOST
Hytteost har et lavt fedt- og kalorieindhold, under 5 gram fedt per 100 gram, men er fuld af protein, der kan løfte og opretholde dit energiniveau. Smagen er mild og behagelig, så de fleste kan være med.
Indeholder: Protein, calcium, fosfor og jod.
Tip! Spis hytteost som snack, dessert eller kold frokostret tilsat grønsager, frugt og nødder.

SE OGSÅ: Spis dig fuld af sunhed & energi: De 6 bedste powerfoods

MØRK CHOKOLADE

Mørk chokolade har et højt kakaoindhold på minimum 50 pct. og en fyldig, let bitter smag. Og løfter humøret og energiniveauet i de rette mængder. Mørk chokolade kan også tage toppen af en sukkertrang og lettere sult. 
Indeholder: Kulhydrat, olie fra kakaosmør og mineraler, bl.a. magnesium og kobber. Et lille skud koffein giver den mørke chokolade også. 
Tip! Spis mørk chokolade som en lille snack, eller brug det i bagværk og i både kolde og varme retter. 

POMELO 
Pomelo har en forfriskende, let bitter, men også sødlig, citrussmag og en opkvikkende effekt. 
Indeholder: Vitamin A og C samt B1, B2, B3, jern og kalcium. 
Tip! Miks pomelo i dine salater, eller spis den som snackfrugt. 

BOGHVEDE
Boghvede har en nøddeagtig smag og er rigere på protein end andre forskellige kornsorter og derfor et godt alternativ – også, hvis du lider af glutenallergi. 
Indeholder: Masser af protein, kulhydrat og kostfibre. 
Tip! Brug boghvede som mel til bagværk eller i grød. 

SE OGSÅ: Spis dig glad med 6 sunde råvarer  

SE OGSÅ: Sådan spiser du dig til flad mave

SE OGSÅ: Fokus på D-vitamin: Får du nok?