antiinflammatorisk kost
SPONSORERET indhold

Antiinflammatorisk kost - hvad gør det egentlig ved kroppen?

Antiinflammatorisk er det nye sort inden for sundhed. Den svenske sundhedsguru Sanna Ehdin Anandala afviser, at det bare er en ny dille. Tværtimod handler det om at undgå inflammation i kroppen, som kan føre til alvorlige livsstilssygdomme. Find ud af, om du er i farezonen, og hvad du kan gøre.

Af:: Mette Bennike Foto: getty
14. dec. 2016 | Sundhed | Hendes Verden

Mange af os går uden at vide det rundt med en sundhedsskadelig inflammation i kroppen. En slags betændelsestilstand, som firkantet sagt bunder i, at vi spiser forkert, stresser for meget og dyrker for lidt motion. Det er udgangspunktet for den nyeste sundhedshype: antiinflammatorisk kost. Alene ordet klinger af mærkelige indkøbslister og forsagelse. Bare i år er der kommet tre bøger om emnet herhjemme. Åh nej, endnu en dille, som skal efterlade os med dårlig samvittighed, tænker du måske. Men den svenske sundhedsguru Sanna Ehdin Anandala, forfatter til nyeste bog om emnet, ”Sund og rask med antiinflammatorisk kost”, forsikrer om, at det her er noget, der er kommet for at blive.
– Det her er den måde, det er meningen, vi skal spise på. Problemet i dag er, at folk fylder sig med mad uden nok næring, og at de spiser for meget af det forkerte. Det handler om at spise det rigtige og stimulere kroppens egen selvhelbredelse, forklarer Sanna Ehdin Anandala, der især er kendt for bestselleren ”Det selvhelbredende menneske” og for sin holistiske tilgang til sundhed.
– Jeg har selv været på palæo og low carb og andre diæter, jeg har studeret ernæringens betydning i over 20 år, og det her er, hvad jeg er kommet frem til. Det er ikke endnu en kur, du senere skal skifte ud med en anden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med antiinflammatorisk kost

THE SECRET KILLER
Ehdin er immunolog med en fortid som biomedicinsk forsker, og hendes nye bog bygger på over 25 års studier i selvhelbredelse og ikke mindst på amerikanskaustralsk forskning, der i begyndelsen af 2000 påviste en forbindelse mellem inflammation og alvorlige livsstilssygdomme som hjerte-kar-lidelser, kræft, Alzheimers sygdom og diabetes. Inflammationen angriber nemlig celler, blodårer og organer, og det vil sige, at vi intetanende nedbryder vores eget helbred indefra. Inflammation er egentlig en naturlig del af immunforsvarets helbredelsesmetoder, som f.eks. opstår i forbindelse med sår og forstuvninger. Men den skadelige kroniske inflammation er resultatet af, at for mange belastninger har hobet sig op i kroppen – i form af f.eks. giftstoffer, stress og langvarige vævsskader. Og det er denne form for inflammation, der allerede tilbage i 2004 var forsidestof i Time Magazine under overskriften ”The Secret Killer”.

LÆS OGSÅ: Nødder - din genvej til flad mave og antiinflammatorisk styrke

Den gode nyhed er, at du ikke behøver dø af det: Ved at spise anderledes kan du modvirke inflammationen og nedsætte risikoen for ovenstående og andre aldersbestemte sygdomme, der skyldes inflammation. På bare otte uger kan du omprogrammere din krop til et bedre helbred og selvhelbredelse, lover den nye bog. Og ifølge Sanna Ehdin Anandala vil du hurtigt mærke – og se – virkningen: Hun giver selv den antiinflammatoriske kost æren for, at hun har masser af energi og ser væsentlig yngre ud end sine 55 år.
Sanna Ehdin Anandalas bog ”Sund og rask med antiinflammatorisk kost” er udkommet på Nyt Nordisk Forlag.

TEGN PÅ INFLAMMATION
♦ Hævelse (under øjnene, på kinderne f.eks.)
♦ Oppustethed/opsvulmet mave
♦ Ømhed
♦ Rødme
♦ Rødsprængthed
♦ Lokal varme
♦ Nedsat funktion
♦ Smerte
♦ Følsomhed over for infektioner/ allergier

DET SKAL DU SPISE
Økologisk – mere næring, færre giftstoffer
Fede fisk – ikke opdrættede
Farverigt grønt og frugt
Nødder
Omega 3-fedtsyrer i f.eks. koldpresset hørfrøolie.
Hæmmer inflammation i kroppen.

DET SKAL DU UNDGÅ 
Hvidt brød
Hvide ris og hvid pasta 
Chips 
Transfedtsyrer – i f.eks. chips og is 
Opdrættet laks – gør mere skade end gavn 
Indvolde, ekstremt inflammationsfremmende 
Cola, saft og sodavand

DE GRØNNE FACTS
Frugt er let inflammatorisk – pga. sukkeret, men alligevel så næringsrigt, at det anbefales at spise frugt hver dag.
De fleste vitaminer og antioxidanter udvikles i slutningen af modningen. Det er bl.a. derfor lokalt dyrket, frisk og moden mad er godt.
Citrusfrugter kan mindske infektioner, fordi de bl.a. er antibakterielle. Næringsindholdet i mad er beviseligt faldet i løbet af 1900-tallet. Flere studier har vist, at frugt og grøntsager f.eks. indeholder færre vitaminer og mineraler end for 50 år siden.
Kilde: Sund og rask med antiinflammatorisk kost

DROP FLØDEKAGER OG FRITURE
Sukker og (forkert) fedt er endnu en gang på den sorte liste. Ligesom vores stressende livsstil og den moderne forarbejdede mad også må bære en del af skylden for, at mange af os ender med en mild kronisk inflammation i kroppen.
Problemet er, at et måltid med meget sukker eller fed fastfood øger indholdet af inflammatoriske stoffer i blodet i mindst 3-4 timer efter måltidet. Flødekager, slik og fede sovse fremmer altså inflammationerne.
Kornbaseret mad er heller ikke godt, da den indeholder for mange omega 6-fedtsyrer i forhold til omega 3-fedtsyrer. Transfedtsyrer – hærdede fedtstoffer, som findes i alt fra chips til is – er noget af det mest inflammationsfremmende, vi kan spise.

LÆS OGSÅ: Fakta om antiinflammatorisk kost & livsstil

SÅDAN MÅLES IFD-VÆRDIEN
Som noget nyt taler man i dag om madens inflammationsdæmpende effekt, IFD-værdien. Den beregnes efter en amerikansk metode, IFD-skalaen, som bl.a. opregner indholdet af antioxidanter, vitaminer gode fedtstoffer og andre vigtige næringsstoffer.
Med IFD-beregningen behøver man ikke spekulere over gode og dårlige kulhydrater eller tælle kalorier, for det indgår alt sammen i beregningerne. Systemet inkluderer også madens såkaldte glykæmiske indeks, dvs. dens effekt på blodsukkeret. Jo højere IFDværdi, des bedre virkning. F.eks. giver 250 g chips minus 881 point, mens 1 dl olivenolie takseres til 466 pluspoint. Mad med høj IFD reducerer inflammationen og fremmer selvhelbredelsen.

DE BEDSTE GRØNSAGER
Spis løg hver dag: Højt indhold af antiinflammatoriske stoffer og indeholder også kræfthæmmende stoffer. Lokale produkter indeholder flere vitaminer end dem, der høstes umodne. Sæsonens frugt og bær er rige på vitaminer. Broccoli, hvidkål, rosenkål, gulerod, spinat. 

Vær forsigtig med: Tomater, kartofler og grøn peber, især hvis du har ledproblemer. Bønner og bælgfrugter, som er let inflammationsfremmende. 

Krydderier, der gavner: hvidløg, løg, ingefær, gurkemeje, cayennepeber og chili.

HVAD ER INFLAMMATION?
Inflammation er en naturlig del af immunforsvarets helbredelsesmetoder. Når du vrider om på anklen, hæver den – det er en del af helbredelsesprocessen: Et signal om, at holde op med det, du er i gang med for at undgå yderligere skade.
For meget stress og for mange belastninger giver ubalance i kroppen. Det øger produktionen af kortisol, som hæmmer immunforsvarets helbredende funktion og fremmer inflammation. Man har det dårligt, er sur og konstant træt. Tager måske på i vægt og bliver let forkølet. Dette kan være tegn på, at man er groet fast i en tilstand af kronisk inflammation. Det handler om biobalancen, din fysiske og psykiske ligevægt, og det er den, du med antiinflammatorisk kost, såkaldt IFD-mad, kan rette op på.

KILDER TIL DET GODE FEDT
- Fede fisk 
- Valnødder
- Koldpresset hørfrøolie og hampefrøolie 
- En række undersøgelser har vist, at omega 3-fedtsyrerne modvirker bl.a. inflammation i leddene, hjerte-kar-problemer, depression, kræft og migræne. Under 2. verdenskrig var sukker og hvedemel rationeret i Norge, og nordmændene gik tilbage til den traditionelle kost, der bestod af fisk, fuldkorn og rodfrugter med det resultat at folkesundheden generelt forbedredes. Det samme gjaldt i Sverige. 
- Tegn på omega 3-fedtsyremangel kan være tør hud og bløde fingernegle, som flækker.

ER DU I FAREZONEN?
Det er den milde kroniske inflammation, der udgør den lumske sundhedstrussel, fordi den kan eksistere længe i det skjulte. Mild kronisk inflammation kan ytre sig forskelligt. Man vil befinde sig enten i den ene eller anden kategori.
Enten har du nedenstående symptomer: 
- Fryser let (især på hænder og fødder) 
- Unormalt vægttab 
- Blodfattigt blegt udseende 
- Træt og energiløs 
- Nedtrykt og trist
… eller kan du genkende disse symptomer? 
- Sveder let og rigeligt 
- Kraftig vægtstigning 
- Rødblussende, får let udslæt 
- Hyperaktiv/manisk 
- Aggressiv/irritabel

LÆS OGSÅ: Spis dit immunforsvar i topform med 6 sunde råvarer

LÆS OGSÅ: 12 myter om forkølelse, halsbetændelse og influenza

LÆS OGSÅ: 5 grønne grøntsager du skal spise mere af