sponsoreret indhold
Præsenteret af Apoteket
SPONSORERET indhold

4 ret almindelige kvindegener, du ikke liiige snakker om i frokostpausen

…Og hvordan vi kan lindre dem.

03. nov. 2016 | Sundhed

Overgangsalderen?

Noget med midaldrende kvinder, der rammes af akut hede, ik'? Vinduerne skal åbnes, sweateren skal af, og der viftes hastigt med hvad der nu lige kan viftes med, mens røde plamager breder sig op over hals og kind.

Det er sådan mange tænker, når overgangsalderen nævnes. Hedeturene er blevet synonymt med det at komme i overgangsalderen, men tiden, og de gener der kan følge med, er ofte mere end blot de famøse hedeture. Det kan ofte være gener af en ret intim natur, og derfor snakker vi måske ikke så meget om det.

I den sammenhæng kan man i større eller mindre grad snakke om, at overgangsalderen er blevet en slags tabu, som vi ikke taler om. Og det er synd.

Derfor har Apoteket lavet en hel ny hjemmeside - 'en Kvindeting' – som er sat i verden for, netop at komme disse tabuer til livs.

På sitet finder du både information, film og podcasts, der alle sammen handler om denne noget oversete periode i vores liv. Her finder vi masser af viden, der både kan spare os for en masse unødige bekymringer, samt forbedre vores livskvalitet.

Inspireret af det fine nye site har vi her kigget på fire af de mest almindelige gener i forbindelse med overgangsalderen (også dem vi måske ikke lige snakker om til frokost), samt hvordan vi bedst muligt kan lindre dem.

1. Hedeturene
De famøse hedeture skyldes den faldende østrogenproduktion, som kroppen oplever i overgangsalderen. Det kan det virke voldsomt, for med hedeturen følger for nogle kvinder også en hjertebanken og svimmelhed, mens det for andre bare føles som en mindre varme, der skyller ind over kroppen.

Så hvordan lindrer vi... 
Ifølge 'en Kvindeting' er lag-på-lag tøj en god ide, hvis vi hyppigt oplever hedeturene. En anden god ide er at holde soveværelset køligt, da det typisk er om natten, at vi oplever hedeturene. Og så kan det være en god ide at notere sig, hvad der "tricker" en hedetur. Mange oplever f.eks. at krydret mad, kaffe og alkohol har direkte sammenhæng med deres næste hedetur.

2. Tørhed, kløe, svie og irritation i skridtet
Irritation i skridtet er bestemt ikke et emne, vi lige snakker med kollegerne om, men ikke desto mindre er det en ret almindelig gene for kvinder i overgangsalderen. Det er igen den nedsatte østrogenproduktion, som er roden til irritationen. Slimhinden svinder ind, og vi producerer mindre sekret end tidligere, hvilket også kan bevirke, at nogle kvinder kan opleve både smerte og en smule blødning under samleje.

Så hvordan lindrer vi... 
Paradoksalt nok menes det, at samleje samtidig er vejen frem. Seksuel aktivitet styrker nemlig slimhinden. Men oplever vi kløen og svien, er lysten til sex måske ikke på sit højeste. Her kan vaginale fugtighedsgivere til gengæld være et godt alternativ, der kan lindre, ligesom det også anbefales, at man vasker med vand eller alternativt fugter en tot vat med fx mandelolie.

3. Inkontinens

Igen er det den faldne østrogenproduktion, der driller. Det er ikke unormalt, at kvinder i overgangsalderen pludselig oplever, at komme til at tisse en lille smule i bukserne, når de ler, løber eller hoster. Samtidig er der en øget følsomhed i blære og urinrør, hvorfor fornemmelsen af at skulle tisse kan forekomme, når vi ikke skal tisse. Omvendt kan vi også komme ud for, at vi meget pludseligt skal på toilettet, så pludseligt at det kan være svært at nå det.

Så hvordan lindrer vi... 
Bækkenbundstræning er ifølge 'en Kvindeting' vejen frem. Det anbefales at lave bækkenbundsøvelser 2-3 dagligt, hvor vi kniber sammen op til 30 gange alt afhængigt af, hvad din bækkenbund kan klare. Som en del af træningen, anbefales det, at vi kniber sammen, inden du hoster, nyser, ler eller andet, der kræver lidt mere fysisk anstrengelse.

4. Knogletab

Knogletab er ikke på samme måde et forlegent samtaleemne, men det er derimod en af de mere seriøse følger af overgangsalderen. I de første 10 år, efter vi er holdt op med at menstruere, ses der et tab på 10-15 pct. af knoglemassen. Det øger risikoen for knoglebrud.

Så hvordan lindrer vi... 
Der er heldigvis flere ting, vi kan gøre her. Først og fremmest gælder det, at vi får kalk og vitaminer nok. Der anbefales 800 milligram kalk og 10 mikrogram D-vitaminer dagligt. Kalk får vi hovedsageligt fra mælkeprodukter, mens D-vitamin stammer fra solen, fede fisk og i en begrænset mængde fra kød, ost og æg.

Så nej, du behøver ikke at snakke om inkontinens og svie i skridtet til frokosten på arbejdet, men kunne du godt tænke dig mere viden om overgangsalderen, dens gener, samt hvordan vi lindrer dem, så tag forbi Apotekets fine hjemmeside 'en Kvindeting' her.