sponsoreret indhold
Præsenteret af Apotekerne
SPONSORERET indhold

5 tips til sommerhuden: Sådan sikrer du en sund og flot hud til sommer

27. jun. 2016 | Sundhed

Endelig!

Nu kan vi igen iføre os sandaler, den smarte sommerkjole og toppen, som blev købt på udsalg sidste år (lige inden efteråret for alvor satte ind). Solen er brudt igennem, og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme ud i solen.

En klassisk dansk sommertendens, når vi i et vinterhalvår har haft følelsen af at bo i en underjordisk hule. Nu skal vi suge solen til os. Skygge? Nej, vi skal have cafébordet midt i solen, og er der sol på den anden side af fortovet, så skråer vi konsekvent derover.

Måske er det derfor, at danskerne, ifølge Kræftens Bekæmpelse, har en af verdens højeste forekomster af kræft i huden. I Danmark er antallet af hudkræfttilfælde firedoblet blandt kvinder og mere end tredoblet blandt mænd indenfor de sidste 30 år, og 155.000 danskere har i dag hudkræft, hvoraf størstedelen skyldes for store doser af UV-stråling fra solen eller solarier. Det er heldigvis let at forebygge kræft i huden med en fornuftig soladfærd. Undgår man solskoldninger, kan man forebygge langt de fleste tilfælde af kræft i huden. Jo flere solskoldninger man får, jo større er risikoen nemlig for at udvikle sygdommen.

Samtidig gavner det heller ikke hudens udseende, når vi steger i solen for længe. Huden får rynker og kommer til at se usund ud.

Derfor har vi her 5 sommerråd til, hvordan du først og fremmest sikrer dig et sundt helbred og samtidig holder huden smuk til sommer og de næste mange somre frem i tiden.

1. Brug solcremen rigtigt
Solcreme, solcreme og solcreme. Vi kan næsten ikke sige det nok. Den bedste måde at beskytte huden på i solen er med solcreme. Smør solcremen på mindst 20 minutter inden du skal ud i solen, så den når at tørre. Skal du være ude hele dagen, er det vigtigt at forny solbeskyttelsen ofte og altid efter badning og frottering med et håndklæde.

2. Brug solcreme med UVA- og UVB-beskyttelse
Solens ultraviolette stråler er en vigtig kilde til D-vitamin, som kroppen har brug for. Men solens stråler bør nydes med omtanke, for de kan også forårsage solskoldninger, øjenskader og for tidlig aldring i form af rynket hud. Desuden kan både UVA- og UVB-stråling medvirke til udvikling af hudkræft.

UVA-strålerne danner pigment, som gør huden brun. Men de ælder også huden og kan medvirke til at udvikle hudkræft.

UVB-strålerne kan gøre huden rød og forbrændt. Gentagne solskoldninger øger risikoen for hudkræft.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at din solcreme både beskytter mod solens UVA- og UVB stråler. Apotekernes Solserie er både Svane- og Astma-Allergimærket uden parfume og parabener, og så sikrer cremerne en sikker beskyttelse mod både UVA og UVB strålerne.



3. Plej og berolig huden med aftersun
Efter en dag i solen kan en god og nærende aftersun gøre underværker. Den hjælper med at rehydrere, berolige og genopbygge huden.

4. I skyggen mellem kl. 12 - 15
Når solen står højest mellem kl. 12 – 15, er solens UV-stråling størst, og derfor anbefaler bl.a. Kræftens Bekæmpelse, at vi holder os ude af solen på denne tid af dagen. Skal du være ude, så søg over i skyggen, også selv om cafébordet midt i solen lokker.

5. Sørg for at exfoliere huden
Afhængig af din hudtype er det en god idé at eksfoliere huden et par gange om ugen. På den måde får du fjernet døde hudceller, så huden igen føles blød, smidig og mere ensartet. Og så hjælper det også huden med at optage fugten fra solcremen, når du smører dig ind.