Bliver du tyk af de her 10 ting?

1. Til dig, der vejer et par kilo for meget – og sover for lidt

Søvnmangel gør os trætte og forvirrede, men for lidt søvn kan også give hormonel forvirring i din krop, så den reagerer ligesom på stress og ifølge søvnforskning kan det medvirke til, at det kan være svært at tabe de overflødige kilo. Seks til ni timers søvn er det, der skal til for at give organismen tilstrækkelig ro til de vigtige stofskifteprocesser, som finder sted, når vi sover. Når du sover, producerer kroppen blandt andet væksthormon. Produktionen af væksthormon begynder ca. 1-1,5 time efter du er faldet i søvn. I den dybe søvn med andre ord. Den energi, kroppen skal bruge på at danne væksthormon, bliver hentet direkte fra dine fedtdepoter – og jo længere du sover, jo mere væksthormon kan kroppen producere og jo mere fedt forbrænder du, mens du sover. Du behøver ikke sove i døgndrift – seks til ni timer er som sagt, det kroppen har brug for.

2. Dig, der småspiser i løbet af dagen

Er du en af dem, der spiser fornuftigt i løbet af dagen og til måltiderne, for så at tømme en skål slik foran fjernsynet, eller mens du tjekker mails om aftenen? Eller som lige skal have en bolle før sengetid? Spis dig hellere mæt i løbet af dagen, hvor dit stofskifte er i gang i stedet for at fyre kalorier af før sengetid. Kulhydrater øger produktionen af insulin, og så længe insulinniveauet er forhøjet, forbrænder kroppen ikke samme mængde fedt som ellers. Du kan udskyde fedtforbrændingen, som normalt finder sted et par timer (se ovenfor) efter du er faldet i søvn med op til fem timer. Spis i stedet senest klokken 19, derved får kroppen tid til at nedbryde aftensmaden før sengetid. Ved at spise tre hovedmåltider f.eks. kl. 8.00, 12.30 og 18.00 spiser du på en måde, der understøtter kroppens naturlige rytme.

3. Til dig, der spiser uden at være sulten

At have en god appetit er positivt, fordi madglæde også udtrykker livslyst. Til gengæld er det en uvane at lytte hver gang „lysten" melder sig, for lyst til mad eller noget lækkert - og sult er to meget forskellige ting. Lyst til mad er psykologisk betinget, mens sult er et fysiologisk fænomen. Læg mærke til i løbet af en dag hvor mange gange, du er sulten – når du spiser – og hvor ofte du spiser af lyst eller vane (fordi det nu en gang er rart at runde måltidet af med noget sødt). Hvis du lystspiser, skal du have et umådelig godt stofskifte for at holde vægten eller være meget aktiv. Lystspisning hænger dårligt sammen med en stillesiddende tilværelse – du kommer let til at overskride det reelle kaloriebehov, din krop har.

4. Til dig, der slikker helt vildt

Du har sikkert hørt det med, at fedtet på maven og kronisk stress hænger sammen. Overvægt ses i 56 procent af tilfælde hos mennesker, der samtidig er stressede, mod 47 procent som ikke følte sig stressede. Forsøg med mus har identificeret en biologisk mekanisme, som får musene til at lagre ekstra fedt. De mus, der spiste sundt, tog ikke på, heller ikke når de blev stressede, mens de mus, der spiste mad med et højt sukker- og fedtindhold tog på, så snart deres stressniveau steg. Den biokemiske „knap" i hjernen hos mus (og måske også hos mennesker) øger trangen til mad, der beroliger følelserne – og sørger samtidig for at lagre fedt på maven. Så hvis du stresser ned, forsvinder en del af lysten til de søde sager.

5. Til dig, der bruger mange skønhedsprodukter og spiser meget færdigmad

Ligner dit badeværelse en Matas-butik med masser af tuber, krukker og dåser med lange indholdsdeklarationer bag på, så skulle du måske overveje at simplificere lidt. Det samme gælder, hvis du spiser meget forarbejdet mad og slik med tilsætningsstoffer som pftalater, bisphenol A og pesticider for bare at nævne et par stykker.

Man ved ikke præcis, hvordan alle de kemiske stoffer, vi omgiver os med i hverdagen, påvirker kroppen – slet ikke når de optræder som en cocktail. Der er undersøgelser, der viser, at kroppen lagrer diverse giftstoffer i fedtlaget, og at fedtlaget nærmest fungerer som et beskyttelsesrum. Da den ordning går ud på at forhindre giftstofferne i blodbanen, vil kroppen holde bedre fast på fedtet (med giftstofferne) end i en person, der ikke udsættes for samme mængde unaturlige stoffer. Økologi og frem for alt enkelhed, når du køber mad, gør rent og plejer din hud, nedsætter mængden af påvirkninger og gør det i hvert fald lettere for kroppen at bruge kræfter på forbrænding i stedet for på giftsortering og -nedbrydning.

6. Til dig, der køber stort ind

Det handler ikke om viljestyrke, når du spiser mere, end du har brug for, siger psykologer med forstand på, hvordan vi reagerer på at leve i et overflodssamfund. Mennesker, der køber ind i store indkøbscentre køber mere ad gangen, og de spiser også mere, viser undersøgelser. Vær opmærksom på, at signaler om mad – i tv, når du går på gaden, fra kollegerne, der snacker og drikker kaffe, ja alle vegne – er med til at stimulere appetitten. Og at du ikke nødvendigvis er sulten, fordi dine tænder løber i vand, når du går forbi en pølsevogn eller 7-Elevens konstante duft af nybagte croissanter.

7. Til dig, der har taget to kilo eller mere på, efter du er begyndt at spise medicin eller tage p-piller.

Hver 12. dansker spiser lykkepiller – mod stress, depression og for nogles vedkommende i forbindelse med tobaksafvænning. Lykkepille er et måske lidt misvisende navn for SSRI-produkter, som fremmer virkning af signalstoffet serotinin i hjernen. En af de kendte bivirkninger er vægtforandringer – desværre sjældent i retning af vægttab. Der er dog forskel på, hvordan kroppen reagerer på de forskellige mærker. P-piller kan ligeledes påvirke vægten. Det er ikke pillerne som sådan, du tager på af, men de stoffer, der er i kan påvirke appetitten – f.eks. øger gestagen i P-piller appetitten. Der findes mærker, som ikke har den samme virkning, så tal med lægen om at skifte produkt.

Læs også: Tab dig uden slankekur

8. Til dig, der har svært ved at sige nej

„Er du blevet hellig" eller „Kedelig"? Der er ingen, der kan nøde som din mor eller din veninde, der er vant til at kigge forbi med en formiddagsbasse. At sige nej tak til bassen kan være næsten lige så personligt, som hvis du havde sagt nej til hende. De (spise-) vaner, vi har, er i høj grad skabt af venner og familie, siger motionsekspert Chris MacDonald, som bruger begrebet MOO, Mennesker Omkring Os, som en afgørende med-eller modspiller. Du skal ikke spise sådan, som andre gerne vil have, men sådan som din krop har brug for. Du skal dog måske lytte, hvis omgivelserne reagerer på, at du er blevet meget tynd og kun kan spise bestemte ting på bestemte måder – og dine spisevaner er så sære, at du ikke længere kan deltage i en almindelig middag. Rigtige venner skal reagere, når vi bliver selvoptagede og begynder at trække os socialt.

9. Til dig der drikker (meget) kaffe

Koffein sætter stofskiftet i vejret, så det burde ikke kunne medvirke til, at du tager på. Ikke desto mindre kan kaffe godt være medvirkende til ekstra kilo, hvis du eksempelvis drikker en eller flere caffe latte (150 kalorier pr. stk.) om dagen, eller hvis du er en af de mange, der reagerer på koffeinens speedende virkning ved at begynde at spise. Koffeinen kan få dig til at blive lidt urolig eller nervøs – og mange spiser ubevidst for at dæmpe den uro. Læg mærke til, hvordan du har det, når du drikker kaffe og erstat den eventuelt med grøn te, som har en mindre peppende virkning. Grøn te virker som en løbende energi-infusion, hvor kaffe er som et spark bag i.

P.S. Grøn te har desuden vist en slankende effekt i nogle studier.

10. Til dig der er bæller light, zero og max

Du er langt fra den eneste, der let kan skylle et par dåsecolaer ned i den tro, at det – måske ikke er så sundt – men, at de i hvert fald ikke feder, fordi du drikker light. Måske tager du lidt fejl. Opfindelsen af de kunstige sødestoffer har tilsyneladende ikke gjort os tyndere i den vestlige verden, vel? Måske fordi vi bruger de kalorier, vi sparer på noget andet fedende som en ny undersøgelse fra Purdue University antyder. Undersøgelsen sammenlignede to hold rotter: Det ene hold fik flydende kost med sakkarin og det andet hold fik naturligt sødet flydende kost. Da de senere blev tilbudt et kulhydratsnack spiste rotterne, der havde fået sakkarin mere. Forskerne fraråder ikke at drikke light, men anbefaler at vi er opmærksomme på, om kalorierne bliver brugt på andre sukkerrige fødevarer.

Kilder: „Sov dig smal", Bokförlaget Semic. The Daily Green.com, Glamour.com/health-fitness, Dep.net.dk.