Intervaltræning øger forbrændingen
SPONSORERET indhold

Her er løbetræningen, der virkelig slanker

Sæt fut i forbrændingen. Det er nemmere – og mere behageligt – at holde et jævnt løbetempo, men efter 14 dage med intervalløb, lover personlig træner Anne Bech resultater.

Af: Julie Vöge Foto: Line Thit Klein og INA Agency
03. maj. 2012 | Sundhed | ALT for damerne

Hvis du i en fart gerne vil se forandringer på din krop, er det (desværre) ikke nok bare at lunte en tur og lave lidt pilates. Nej, der skal hårdere metoder til. Personlig træner Anne Bech anbefaler de fem mest effektive træningsformer, der får lår, hofter og mave til at skrumpe.

Derfor er intervalløb effektivt
Alle former for løb sætter gang i forbrændingen, men modsat hvad mange måske tror, så handler det ikke om at løbe længe eller langt, hvis målet er virkelig at få smidt kalorier og smelte fedt væk, så man kan se dine muskler. Tricket er i stedet at lave intervaltræning, hvor pulsen kommer helt derop, hvor din krop presses, og du ikke kan tale samtidig med, at du løber.
Først når du løber omkring 80 procent af dit maksimale potentiale, så batter det for alvor på forbrændingskontoen, og dine muskler styrkes og flere kommer til. Vi taler altså sprint og evnen til at presse dig selv.

Forbrændingen fortsætter...
Bonussen er i øvrigt, at intervaltræning ikke bare betyder en højere forbrænding, mens du løber, men i høj grad også i timerne efter, at træningen er slut. Nu er der heldigvis tale om intervaller, så det er ikke meningen, at du skal halse af sted fem kilometer ad gangen. Løber du tre gange om ugen, så skal de to af gangene være intervaltræning. Tag f.eks. en lang tur på 8 km - det er en lang tur, hvis du er vant til at løbe 5 km - og to træningsdage med intervaller. Her begynder du altid med fem minutters opvarmning, hvor skuldre køres godt rundt, og du laver "ringe" med først knæene, hav samlede ben, og så ringe med hofterne med afstand mellem fødderne. Lav også gerne et par knæløft, så din krop og nervesystemet lige vågner. Gå så de første fem minutter, løb dernæst i fem minutter og lav så stigningsløb i et minut. Det vil sige, at du i løbet af et minuts løb hele tiden øger tempoet, så du de sidste tyve sekunder spurter alt, hvad du kan. Bagefter er det ned af gå i et minut. Herefter gentages intervallet med fem minutters lunteløb og et minuts stigningsløb, der afsluttes med maks spurt."

LÆS OGSÅ: Tilmeld dig ALT for damernes Kvindeløb 2014

Hvor hurtigt ses resultater?
Efter fjorten dage med intervaltræning 2-3 gange om ugen kan du klart se det på lår og mave. Kører du på en hel måned, så vil mange faktisk opleve at være gået en buksestørrelse ned. Det er stort set umuligt at være en dedikeret løber med intervaltræning på programmet flere gange om ugen og samtidig blive på din vægt.

Fysiske forudsætninger?
Er du i stand til at løbe i almindelig tempo, så kan du også lave intervaltræning. Hvad der er spurt for nogle, vil for andre føles som ren lunteri. Det er heldigvis helt lige meget. Det vigtige her er at tage udgangspunkt i din form. Du sætter skub i forbrændingen, når du yder minimum 80 procent i intervallerne af din maksimale ydeevne, og det uanset, om de 80 procent er et andet tempo for din nabo.

Minimum af udstyr?
Et par gode løbesko, der tager højde for, hvordan du lander på fødderne, og hvordan dit afsæt er. Køb derfor kun sko i løbe- og sportsbutikker, hvor der er uddannet personale til at vejlede dig bedst muligt. Evt. et løbeur, der fortæller dig, hvornår din puls er højt nok oppe, og hvor hurtigt du løber. Løbeure er absolut ikke kun for løbenørder, men en kæmpe hjælp for alle løbere. Og bare vent, du bliver bidt af at konkurrere med dine egne hastigheder og distancer.