Sukkerjunkie
SPONSORERET indhold

Sådan sætter du en stopper for din indre sukkerjunkie på bare 3 uger

Når du skal af med sukkertrangen, handler det om at vænne dine smagsløg til, at alting ikke skal smage så sødt. Tag denne tre ugers udfordring op og gør en helhjertet indsats for at lægge sukkeret på hylden én gang for alle.

Af: Michelle Kristensen
31. maj. 2016 | Sundhed | ALT for damerne

Uge 1: Drop alt synligt sukker
Slik, sodavand, is, kage og andre desserter skal væk denne uge. Du skal simpelthen sørge for, at de ikke findes i dit hus. Du vil højst sandsynligt få ondt i hovedet og måske også få "no sugar blues" og mærke, at dit humør falder. Men hæng i – det er allerede lettere i næste uge.

Spis dette: Spis fedt og/eller protein til hvert måltid. Dit vigtigste "våben" mod sukkertrangen er at sørge for, at du hele tiden er mæt og har et stabilt blodsukker. Hvis du virkelig craver noget at tygge i, så tag en skive ost eller 10 nødder.

Læs også: 7 tegn på, at du spiser for meget sukker

Uge 2: Skær det skjulte sukker fra
Lightprodukter som Cola Zero, kunstige sødemidler i lakridser og tyggegummi, ketchup og morgenmadsprodukter skal du skære helt fra. Hvis det smager meget sødt, så er det, fordi der er en form for sødme tilsat. Og i denne uge handler det om at få dine smagsløg på rette spor og vænne dem til, at alting ikke skal smage så sødt.

Gør dette: Når trangen til noget sødt virkelig melder sig, så løb en tur, børst tænder eller drik et glas te. Eller lav den simple øvelse, at du sætter din telefon til seks minutters nedtælling. Har du stadig lige så stor trang til søde sager efter de seks minutter, ja, så tager du lidt nødder eller laver en smoothie.

Uge 3: Skift det hvide sukker ud med det grove
De sidste ting, du skal skære ud af din kost for at fuldende din sukkerdetox, er hvidt brød, lys pasta og hvide ris og i stedet erstatte dem med den grove slags. Hvedemel er ligesom sukker, og nu hvor vi har gang i en god "oprydning", kan vi ligeså godt tage det sidste med. Sørg for at spise groft, og spis hovedsageligt grøntsager.

Uge 4: You did it!
De 3 uger er ovre, og du skulle gerne kunne mærke, at din sukkertrang er mindsket betydeligt, siden du startede udfordringen for tre uger siden. Så nu ved du, hvad du skal gøre, når du til tider har givet den for meget gas med sukkerindtaget. Så er det bare med at hoppe på tre ugers afvænning.

Anbefalet til dig