Bevægelse i ferien
SPONSORERET indhold

Sådan snyder du bevægelse ind i din ferie

Vi giver dig fire tips til, hvordan du overbeviser familien om, at I skal lette rumpetten fra solsengen.

15. aug. 2016 | Sundhed | ALT for damerne

For mange af os er det svært at holde ferieformen, når roséen, softicen og sjusserne kalder. Men det sætter sig som en badering rundt om taljen.

Vi holder ferie for at slappe af og lade op. Men en afslappende ferie behøver ikke være ensbetydende med, at du slet ikke bevæger dig, tværtimod. Kroppen er designet til at bevæge sig, så noget af det værste, du kan gøre, er at spænde dig fast på en solvogn 14 dage i træk.

Er du aktiv, kan du bedre spise lidt flere is og drikke rigeligt med sjusser uden at frygte, at du kommer fem kg tungere retur på arbejde. Heldigvis kan du snyde bevægelse ind hist og her.

Her kommer fire simple tips til at få resten af ­familien overbevist om, at I skal lette rumpetten fra solvognen:

1. Foreslå familien, at I tager på aktive udflugter, som fx sightseeing, cykeltur, vandretur eller skovtur med indlagte aktiviteter.
2. Udnyt, at I er tæt på stranden, hvor det er oplagt at spille stangtennis, strandtennis og frisbee, som – ud over at få din puls op – også får grinet frem hos de fleste.
3. Brug endelig poolen på hotellet til at tage nogle svømmetag, og snup trappen, selvom de fleste hoteller har elevator. Det behøver ikke at være surt eller hårdt at holde aktiv ferie, tværtimod kan det være dejligt at røre sig lidt indimellem, også selvom det ikke lever op til det program, du normalt kører i hverdagen.
4. Du kan også planlægge din træning, når børnene er lagt i seng eller tilbyde at hente morgenmad iført løbesko, og på den måde holde din træning ved lige. 10 minutters intensiv træning med høj puls er bedre end ingenting.

LÆS OGSÅ: Sundhedseksperternes bedste tips: Sådan får du en sund sommer

LÆS OGSÅ: Derfor skal du hoppe en tur i havet

LÆS OGSÅ: Hold vægten i ferien