Kræft
SPONSORERET indhold

Dét kan du gøre for at undgå kræft

Hvert år dør omkring 7.500 kvinder af kræft. En stor del af tilfældene kunne undgås, hvis vi bare gjorde det, vi godt ved, vi skal. Det fortæller overlæge i Kræftens Bekæmpelse Hans H. Storm.

Af:: Jo Brand Foto: iStock
06. jan. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Flere og flere får kræft. Det har stået klart, siden man i 1943 begyndte at registre antallet af kræfttilfælde, og der er ikke noget, der tyder på, at statistikken er ved at vende. Som tallene ser ud nu, stiger antallet af kvinder, der får kræft, med 1,9 procent om året, næsten 16.500 kvinder får hvert år konstateret kræft, og 7.500 dør af sygdommen.

Paradoksalt nok har en del af forklaringen rod i noget positivt: Vi bliver ældre og ældre.

– Jo længere vi lever, des større risiko er der også for, at vi får kræft, fortæller overlæge og chef i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Forebyggelse og Dokumentation, Hans H. Storm.

For at forstå, hvorfor det er sådan, skal man vide, hvad kræft egentlig er: Hans Storm forklarer, at der, fra vi bliver født, sker tusindvis af celledelinger i kroppen hver dag, hvor vores arvemasse bliver kopieret over i nye celler. En gang imellem går celledelingerne galt, og i stedet for at dele sig til to nye, sunde celler, bliver der lavet en kræftcelle, der laver flere kræftceller, og så er man ramt af den dødelige sygdom.

– Jo ældre vi bliver, des større er risikoen så for, at der sker fejl i disse celledelinger, fordi vi simpelthen har haft flere af dem, og samtidig stiger risikoen for, at vi bliver påvirket af noget kræftfremkaldende. Rent biologisk er vi jo kun skabt til at blive omkring 40 år, og i dag bliver vi altså dobbelt så gamle, siger Hans H. Storm og fortæller, at problemet ved kræftceller er, at de er syge, men at de samtidig ligner vores egne celler så meget, at immunforsvaret ikke reagerer på dem, hvilket betyder, at de kan få lov til at formere sig uforstyrret.

LÆS OGSÅ: "Jeg var besat af sundhed"

Flere lever med kræft
Vores stigende levealder er dog kun en del af forklaringen på, hvorfor kræft er så udbredt. Den anden del af forklaringen skal findes i vores livsstil.

Ifølge Hans H. Storm så ryger og drikker vi for meget, bevæger os for lidt og spiser for usundt, og det er noget, der ses på kræftstatistikkerne.

– Antallet af kvinder med lungekræft har været i stigning i de senere år, fordi flere og flere kvinder begyndte at ryge, da de kom ud på arbejdsmarkedet. Heldigvis regner vi med, at stigningen vil udjævne sig efter 2020, fordi flere og flere nu holder op med at ryge, forklarer han.

Brystkræft er en anden af de kræftformer, der er i stigning i Danmark. En af forklaringerne er, at vi får børn for sent i forhold til, hvad vi egner os til rent biologisk.

– Vi ved, at det at få børn tidligt i 20’erne kan virke forebyggende. Derudover viser ny forskning, som vi har foretaget på Kræftens Bekæmpelse, også, at alkohol spiller en rolle for udviklingen af brystkræft. Faktisk har det vist sig, at hver eneste genstand, du drikker dagligt, giver en større risiko for brystkræft, siger Hans H. Storm.

Men selvom den tid, vi lever i i dag, fører kræftfremkaldende faktorer som cigaretter, alkohol og usund mad med sig, bringer den også gode ting, når det kommer til behandling af sygdommen. Således falder dødeligheden med 1,6 procent om året.

– I dag bliver overlevelsen bedre og bedre takket være behandlingen. Der er flere og flere, der lever med kræft, og som dør med kræft og altså ikke af kræft, fortæller Hans H. Storm og fortsætter:

– Når det f.eks. kommer til brystkræft, så er behandlingen blevet meget bedre og mere skånsom, og overlevelsen er i dag oppe på 80 procent. Det er dog vigtigt at sige, at sygdommen stadigvæk er meget farlig ubehandlet, men vores måde at håndtere den på er blevet bedre. Strålebehandlingen og kemoterapien har heller ikke så mange bivirkninger som tidligere, så færre oplever kvalme og træthed.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du sund i en fart

Vi slipper aldrig for kræft
Derudover har forskningen taget nogle afgørende skridt. F.eks. med en vaccine mod livmoderhalskræft.

– I de senere år har man reduceret risikoen for livmoderhalskræft betragteligt, først ved at indføre regelmæssige screeninger, der har betydet, at man kun har omkring 500 tilfælde af livmoderhalskræft om året, hvor man ellers ville have haft flere tusinde. Og så har man nu også fået en vaccine, der udrydder 70 procent af tilfældene. Så det er en af de kræftformer, vi efterhånden har fået godt has på, fortæller Hans H. Storm. Og håbet er, at det fornemme resultat bærer flere af samme slags med sig.

– Den vaccine var et kæmpe fremskridt, for den har været svær at lave. Og den har givet nyt håb om andre vacciner mod kræftformer, der skyldes en virus.

Derudover forskes der også lige nu i mere målrettede behandlinger, hvor man kun skader kræftcellerne og ikke de raske celler, når man behandler kræften, fortæller Hans H. Storm.

Han mener dog aldrig, at vi helt slipper af med kræften.

– Vi bliver aldrig fri for kræft. Det er en sygdom, der altid vil være der og altid har været der. Man har f.eks. set tilfælde af kræft helt tilbage til de egyptiske mumier. Men vi bliver bedre til at behandle kræften og til at undgå flere af kræftformerne, siger han.

Men selvom det går den rigtige vej med overlevelsesstatistikkerne, skal man ikke begynde at blive afslappet i forhold til sygdommen.

– Alle kræftformer er farlige, hvis man ikke gør noget ved dem. Så hvis man f.eks. opdager en knude i brystet, skal man gå til lægen, siger han.

Men det er ikke kun lægerne, vi skal sætte vores lid til, hvis vi i fremtiden skal ændre på antallet af mennesker, der årligt rammes af kræft. For det ville faktisk gøre en forskel, hvis vi alle konsekvent kvittede cigaretterne til fordel for gulerødder og byttede byturene ud med løbeture.

– I dag ved man, at 40 procent af alle kræfttilfælde kunne undgås, hvis vi alle tog de forholdsregler, som vi ved, vi bør tage, og dermed undgår de ting, der har en kræftrisiko, siger han og fortsætter:

– Vi ved så meget om, hvad der er årsagerne til kræft, og selvfølgelig er det den enkeltes ansvar at tage sine forholdsregler, men som samfund kunne man også godt tage initiativ til at forebygge antallet af kræfttilfælde ved f.eks. at gøre tobak og alkohol mindre tilgængeligt og gøre motion mere tilgængeligt.


LÆS OGSÅ: Bliv sundere i hverdagen

Gå ikke glip af de seneste artikler! Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev her