Cirkler med arm og ben fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Cirkler med arm og ben

Bagsiden af overarmene er et meget slapt område hos mange kvinder. Denne øvelse tager fat og strammer bagsiden, tricepsmusklen, og giver muskelvævet facon.

Af:: Ea Suzanne Akasha Foto: Lisbeth Holten
16. mar. 2011 | Sundhed | Hendes Verden



Stå på gulvet med let spredte ben. Gør hele kroppen rank, så du bliver lidt højere. Saml skulderbladene og før dem ned mod baglommerne, hvor de skal blive under øvelsen. Tag den træningsbold i den ene hånd og løft armen op foran kroppen i skulderhøjde. Tegn med bolden en cirkel, som om du tegner en cirkel rundt om skulderbladet. Samtidig med, at armen tegner cirkler, løfter du det modsatte strakte ben frem og tegner en cirkel i samme retning med tæerne. Skift side. Tegn derefter cirkler med arm og ben i modsat retning, og når du bliver rigtig skrap, kan du tegne cirkler med fingre og tæer i hver sin retning!