Slankehysteri
Foto: iStock | De fleste kender til at stå på vægten og ønske sig slankere. Men hvorfor, hvis det ikke er for at være sunde?

Slank er ikke nødvendigvis sundt

Derfor er vi så slankehysteriske

Del på

Alle vil være slanke. Men hvis det slet ikke sundt, hvorfor i alverden løber vi så alle sammen rundt og tror, at vi skal være tyndere?

Af Sofie Hviid 13.maj.2016 Sundhed

Sådan bliver du slank på to uger. Her er den nye juicekur, der gør dig sommerslank. Tab fem kilo om ugen uden at sulte. Den slags overskrifter ser vi rigtig mange af i det danske medielandskab – og vi skal være de første til at indrømme, at vi selv har udgivet nogle af dem.

Ser man på forlagenes udgivelseslister er der ikke nogen tvivl om, at der er mange købere til slankebøger. Derfor var det også med stor fornøjelse, at vi i artiklen Derfor lever du længere med ekstra kilo på sidebenene kunne skrive om ny dansk forskning, der gør op med slankehysteriet.

LÆS OGSÅ: Per Brændgaard: Derfor er løbetræning og fitnessprogrammer motionsfængsler

At være slank er nemlig slet ikke vej til et langt liv, viser det sig. Ny opsigtsvækkende dansk forskning viser, at et par runde hofter med ekstra kilo kan vejen være til et længere liv. Men hvorfor i alverden render vi så alle sammen rundt og sukker efter en størrelse 38, når det slet ikke har noget med sundhed at gøre?

Det har vi spurgt sundhedscoach Per Brændgaard om. Han har rådgivet tusindvis af mænd og kvinder om sundhed og kost – og noget af det, han oplever igen og igen er det ekstreme fokus på at blive slank. For det meste taler hans klienter ikke om at være sunde – de taler om at blive slanke.

Interessant nok oplever han ofte, at når folk først har tabt sig, rykker det intet ved deres velvære. Det er ganske enkelt ikke slankeknappen, man skal dreje på for at få et godt liv. Han mener, at problemet ligger i, at slankhed er blevet et symbol, vi som medier bærer en stor del af skylden for at opretholde:

- Slankhed er blevet et symbol på overskud og selvkontrol, som man så konstant kan gå og signalere til omverdenen, når man har en slank krop. Og fordi medierne (især damebladene) har pushet et kunstigt, billedmanipuleret ideal af den tynde kvindekrop gennem årtier. Ønsket om slankhed er meget lidt af motivationen for at gå på slankekure. Det handler om at alt muligt andet, især social anerkendelse og at føle sig attraktiv.

LÆS OGSÅ: Drop idealet om, hvordan du skal se ud, og hvordan du skal have det med din krop

Men hvis vi ikke skal stræbe efter at blive slanke, hvor skal vi så lægge vores energi. Vi vil jo alle sammen gerne gøre, hvad vi kan for at være sunde?

- Lad dine livsstilsvalg være drevet af kærlig selvomsorg. Lad dig drive af kærlighed i stedet for sundhed, bl.a. fordi sundhed ligesom slankhed også er blevet et alt for belastet og stressende begreb. Tro på, at når du giver dig selv kærlighed gennem dine valg og handlinger, så vil du opnå den krop, der er naturlig og sund for dig. Hold især op med at tænke på "idealvægt". Den reelle idealvægt kan være meget forskellig fra person til person. Lad din naturlige vægt opstå af sig selv over tid uden at bruge vold.

LÆS OGSÅ: Derfor kan du roligt smide smør på panden

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du dig til en knivskarp hjerne

LÆS OGSÅ: 14 simple råd: Sådan kommer din krop i balance

 

 

Del på
Kommentarer (0)

Henter...