Derfor har du kun 7 minutter
De fleste af os har svært ved at holde pauser fra sociale medier og andre underholdningstilbud, som vores apparat på 12 gange 6 cm giver adgang til. Men hvorfor er vi så afhængige af at følge med, mens vi lige så ofte kan finde på at bande vores smartphone langt væk for at stjæle vores koncentration og opmærksomhed? Eurowoman går på jagt efter det fraværende nærvær og finder svar i bl.a. hjernen og i evolutionspsykologien.
Du har ca. syv minutter til at læse denne artikel. Om ikke andet må du læse den færdig senere. Statistisk set vil du nemlig tjekke din smartphone for sms’er, e-mails og opdateringer på Facebook, Twitter og Instagram om syv minutter. Hvilket svarer til op mod 150 gange i døgnet.
Og selv om det vrimler med historier i medierne om undersøgelser, som peger på, at vores brug af smartphone og derigennem ikke mindst de sociale medier skader vores parforhold, gør os til fraværende veninder, kolleger og forældre, og at hver 10. af os faktisk bruger mere tid på vores mobiltelefoner, end vi bruger på vores kærester og børn, gør vi det alligevel. Tjekker mobilen, som var den et irriterende myggestik, du ved, der ikke er noget formål med at klø i det, for det klør igen lige om lidt, men du kan alligevel ikke holde fingrene fra det.
Det begynder om morgenen, for det er jo ikke alle i verden, som sover, når du gør, og der kunne være sket noget vigtigt, du var gået glip af, i nattens løb. For slet ikke at tale om dagens første hjemlige nyheder, vejrudsigten og nyhedsbrevene fra Sweetdeal, Net-a-porter og Norwegian, som du egentlig ikke gider læse. Under morgenmaden skal du lige følge med i de første morgenopdateringer med sjove YouTube-klip og snapshots af solopgange, som folk har observeret på vej til arbejde. Resten af dagen er du ʻpå’.
En menneskelig tilstand
En af dem, der trækker statistikken op, er Christiane Vejlø, som er digital trendanalytiker på Elektronista.dk. Før hun forlader sengen om morgenen, er hun opdateret på Twitter og har formentlig allerede tweetet første gang, så hun får mest muligt ud af trafikken på de sociale medier fra morgenstunden. Hun erkender, at hun er lige så afhængig af sin smartphone, sin tablet, de sociale medier og ikke mindst internetadgang, som hun er af vand og varme, og hun har derfor altid ekstra telefoner, simkort og tablets med sig og flytter sig konsekvent efter det bedste netværk i nærheden. Og selv om Christiane Vejlø er klar over, at hendes forbrug ligger i den øvre ende af skalaen, er hun ikke i tvivl om, at tendensen er generel.
- I dag er det en almen menneskelig tilstand at være online. Det er ikke som dengang, da internettet kom frem, hvor vi tænkte: “Uha, nu tænder vi for internettet, og nu går vi på.” Dengang var forbindelsen desuden så ustabil, at man automatisk var ret bevidst om, hvornår man var online og offline. I dag er nettet generelt så stabilt og med så høj en båndbredde, at vi hele tiden kan være på, siger hun.
LÆS OGSÅ: 30 independent magasiner, du skal kende
De sociale spillerregler ændres
Udviklingen af digitale teknologier som smartphones og sociale medier som Twitter har de seneste år betydet, at der er sket et skred i vores opfattelse af, hvordan vi skal opføre os og agere socialt. Det er nemlig ikke længere nok at være til stede i den virkelige verden – du skal også være det online. Ifølge Christiane Vejlø er der ingen vej udenom. Vi må ganske enkelt vænne os til, at det går ekstremt hurtigt på de digitale medier, og at man er nødt til at svare hurtigt. Om ikke andet svare, at man ikke har tid og vender tilbage senere, fordi der hele tiden ligger en forventning om et svar.
- Vi er blevet mere realtidsorienterede. Vi er interesserede i, hvad der sker nu og her, og det, der sker på nettet, bliver meget hurtigt forældet. Det gør, at vi hurtigere bliver utålmodige, og det kan virke som virkelig lang tid, hvis der ikke kommer svar på en e-mail efter to dage. Og er det en sms, vil vi automatisk gå ud fra, at folk enten har glemt at svare, eller at de bevidst ikke svarer, siger hun.
Bonderøv og 80'er livsstil
De mange undersøgelser, der bekræfter vores digitale vaner og adfærd, er dog den seneste tid udfordret af mindre, spirende tendenser. Tendenser, der – måske – varsler et mindre oprør mod denne adfærd. Eller i hvert fald kunne tyde på, at vores brug af smartphones og sociale medier får os til at mistrives. Den såkaldte slow living-bevægelse vokser sig på verdensplan støt og roligt større og får at dømme efter antallet af blogs og hjemmesider om emnet tilsyneladende flere og flere tilhængere.
Livsstilen udspringer af 80’ernes slow food-bevægelse, som de senere år har opnået en fornyet popularitet også i Danmark med bl.a. Bonderøven og Camilla Plum som bannerførere. Hvor det i 80’erne vrimlede med arbejdsløse, og det derfor var trendy at have travlt, døjer i dag omkring hver tiende dagligt med stress.
Det har gjort det til et tegn på overskud og succes, hvis man har friheden – og økonomien – til at gå ned i tempo, dyrke de indre værdier og lave alting fra bunden. Samtidig har flere og flere arbejdspladser indført ‘mobilfrie zoner’, og den virale kortfilm I Forgot My Phone har siden august 2013 fået over 38 mio. hits på Youtube.com ved at sætte fokus på, hvordan mange af os er så afhængige af vores smartphones, at vi glemmer at være til stede i den virkelige verden.
Kan sammenlignes med ludomani
Ifølge flere forskere er der tale om en decideret afhængighed, som kan sammenlignes med afhængighed af spil, stoffer eller alkohol. Det fortæller Morten Fenger, der er psykolog og ph.d. og forsker i internetbaseret selvhjælpsterapi. Afhængigheden skyldes nogle mekanismer i hjernen, som kaldes belønnings- og strafsystemet. Når vi gør noget, der giver os velvære, frigiver hjernen dopamin, som får os til at føle os endnu bedre tilpas.
- Vi har tre grundlæggende belønningssystemer i hjernen: Sex, mad og muligheden for at orientere os. Smartphonen har derfor en enorm power, fordi du hele tiden kan være opdateret på, hvad der sker omkring dig. Man kæmper mod overmagten, hvis man ikke er klar over, at det er en mild form for narkomani, man har, siger Morten Fenger.
Når mange af os samtidig kan have lyst til at slukke telefonen eller bliver stressede ved tanken om alle de sms’er, vi ikke har fået besvaret, og lykønskninger, vi skal huske, er det netop, fordi vi er afhængige – i større eller mindre grad. - Det er en adfærd, du har, fordi du bliver belønnet for den, og derfor kan det virke absurd, at der samtidig er så mange, der hader deres smartphones. Men det er, fordi man mister herredømmet over sig selv, og det er netop symptomet på afhængighed: At man ikke er sin egen herre. Og når vi føler, at vi går glip af ting, hvis vi ikke tjekker de sociale medier løbende, findes den naturlige forklaring også i hjernen. Det er nemlig hjernens strafsystem, der træder ind.
- Noget af det værste, mennesket kan opleve, er, hvis man ikke føler sig som en del af en gruppe eller føler sig uden for fællesskabet. Det bliver vi ‘straffet’ for, og derfor kan vi ikke lade være med at følge med, siger Morten Fenger.
Skabt til mere nærvær
Når man ser på moderne menneskers sociale omgang med andre mennesker, eller mangel på samme, er det nærmest naturstridigt, at vi i så høj grad kommunikerer og orienterer os digitalt. Det mener Jill Byrnit, der er evolutionspsykolog og post.doc. ved Syddansk Universitet og forsker i, hvordan mennesker er skabt til at være sammen socialt.
- Mennesket er fuldstændig ligesom andre dyr skabt til at leve i flokke, hvor vi kan se hinanden. Grundlæggende er vi skabt til at have en mere intens kontakt med artsfæller, end vi har i dag. Der er ikke noget, der tyder på, at vi er skabt til at have tætte relationer til nogen, vi aldrig har mødt før. Det går langt ud over, hvad naturen har kunnet forberede os på, siger hun.
LÆS OGSÅ: Nyt site guider dig til Københavns hemmelige perler
"Det er ikke gratis"
Den teknologiske udvikling og de sociale medier har tvunget os til at tage vores opfattelse af den intense form for nærvær op til revision, så vi i dag dyrker nærvær i bredden frem for nærvær i dybden. Men det har konsekvenser.
- Selvfølgelig kan mennesker multitaske, men problemet er, at det ikke er gratis. Når du sidder i et socialt forum, fx et møde, er du ikke til stede der, men du er i virkeligheden heller ikke opmærksom på dem, du sidder og skriver med. Det betyder, at du giver køb både på den dybde, der kan være i at sidde og skrive sms’er, hvor du sagtens kan være engageret og fokuseret, og du giver samtidig køb på at være nærværende i det forum, du er i.
Men handler det ikke bare om, at vi skal vænne os til, at begrebet nærvær har fået en ny betydning? Ifølge Jill Byrnit er nærvær i høj grad en lokal opfindelse, der er kulturelt betinget.
- Vores definition af nærvær som noget, hvor man sidder og spiser, og 1-2-3, nu skal vi rigtig snakke, er ikke særlig repræsentativ. Det er en forholdsvis dansk ting. Nordmænd løber på ski sammen, og i Californien tager man ud og hiker, mens andre kulturer mødes for at spise og derefter danse. Det væsentlige er ikke, hvad man laver sammen, men at man er til stede i det, man er i gang med. Problemet i dag er, at man har introduceret et medie, som man er alene om, men som man alligevel bruger, når man er sammen med andre, siger hun.
I bås med walkman, telefonsvarer og fjernsyn
Det er langt fra første gang, en ny teknologisk opfindelse eller udvikling har sat gang i diskussionerne. Da fjernsynet kom frem, troede de færreste på, at det ville få en let gang på jorden, og da walkmanen blev hvermandseje i 80’erne, harcelerede kritikere over, at unge mennesker nu gik rundt i deres egne små verdener med hovedtelefoner på og ikke var til at komme i kontakt med. Introduktionen til telefonsvareren fik samme kølige modtagelse blandt skeptikere, fordi man nu følte, at man burde ringe tilbage, hvis folk havde lagt en besked.
De lejlighedsvise ramaskrig skyldes, at det er medier, der ændrer vores adfærd, forklarer Rasmus Helles, lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.
- Nye medieteknologier er ofte hjemsted for store panikreaktioner eller energiske reaktioner og diskussioner. Også større end andre teknologier kan fremkalde. Det er, fordi vi kan se, at vi hver gang, der kommer en ny teknologi, transporterer en del af vores adfærd over på den, siger han.
- Vi begynder at forestille os, hvad der mon vil ske med vores sociale liv, når det begynder at foregå på andre medier. Bliver fortællinger mere overfladiske, når de overgår fra litteratur til film? Bliver vores kommunikation med hinanden degenereret, hvis vi flytter den fra ansigt til ansigt og til telefon eller e-mail? Nye medieteknologier kalder altid på en særlig form for kollektiv spekulation.
Det er kun begyndelsen
Rasmus Helles fremhæver tv’et som eksempel på et medie, hvor man i de første årtier formodede, at det fik folk til at tale mindre sammen, fordi de nu sad fæstnet til skærmen ved enhver lejlighed, men at forskningen senere viste, at fjernsynet var et selskabeligt medie, fordi familierne rent faktisk talte om og kommenterede på det, de så. Han mener derfor, at det er vigtigt at huske på, at selv om den gammeldags mobiltelefon i dag opfattes som et museumsobjekt, er den ikke ret gammel i kulturhistorisk sammenhæng – og smartphonen befinder sig nærmest i fosterstadiet.
- Hver gang, der er dukket nye medier og teknologier op i populærkulturen, er de blevet mødt med en meget omfattende skepsis om, hvorvidt de overhovedet havde noget at bidrage med, eller om de mon ikke snarere var med til at forringe vores evne til at forstå og navigere i verden. Vi er stadig i gang med en samfundsmæssig proces, som indeholder en forhandling om, hvad der er passende mobiladfærd, siger han.
LÆS OGSÅ på ALTfordamerne: Sofie testede 14 dage uden iPhone: Sådan gik det
God smartphone-etikette
Digital trendanalytiker Christiane Vejlø er enig i, at vi stadig mangler at finde et naturligt leje, når det gælder vores brug af ny teknologi og vores sociale adfærd i den forbindelse.
- Vi befinder os stadig lidt i en teenagefase. Selv om de fleste ejer en smartphone og er på mindst ét socialt medie, er vi ikke nået dertil, hvor det helt hviler i sig selv og er blevet helt voksent. Vi har vænnet os til det, men det er stadig ikke fuldstændig naturligt og integreret i vores hverdag, siger hun.
Christiane Vejlø forudser, at der i fremtiden vil komme en mere gennemskuelig etikette, hvor det bl.a. vil blive opfattet som mærkeligt og helt unødvendigt at have lyd på sin telefon overhovedet. Bl.a. på baggrund af introduktionen af opfindelser inden for kategorien wearable technologies som det såkaldte smartwatch – et online ur, der giver et diskret bip på dit håndled ved sms’er, e-mails og notifikationer på sociale medier, mens smartphonen ligger i tasken.
"Sendt fra min iPhone"
Derudover vurderer hun, at udbyderne af sociale medier og smartphones vil udvikle flere og flere former for autoreply-funktioner, som vi kender dem fra e-mails. Kort før jul blev det fx muligt at sætte autoreply på sin Facebook-profil, og de fleste smartphones gør det allerede i dag muligt at sende automatiske sms’er, hvis man sidder i møde eller er til tandlægen.
- Når man i dag skriver ‘Sendt fra min iPhone’ i slutningen af en e-mail, handler det ikke længere om at vise verden, at man har en iPhone, men nærmere om at signalere, at man er i en brugssituation, hvor man måske laver flere stavefejl eller er optaget af noget andet. Jeg tror, der kommer flere og flere mere elegante løsninger, der vil give modtageren en større forståelse for den situation, vi er i, siger hun. Og det vil i høj grad være tiltrængt, mener evolutionspsykolog Jill Byrnit.
- Før i tiden kunne telefonen ringe, når du ikke var hjemme, og der var ikke et forventningspres over at foretage dig noget. Kun hvis det var så heldigt, at du og telefonen var på samme sted, når den ringede, var der kontakt. I dag bliver folk sure, hvis du ikke reagerer, når de gør krav på dig. Men der er intet i vores medfødte sociale programmering, der gearer os til, at vi hele tiden skal være til rådighed, siger Jill Byrnit.
LÆS OGSÅ: Busken er tilbage!