Derfor taber nogle sig lettere end andre
SPONSORERET indhold

Hvorfor taber nogle sig lettere end andre?

Det ville vi gerne have vidst noget før...

Af: Christina Bølling Foto: Alamy
03. aug. 2015 | Sundhed | ALT for damerne

Som en konsekvens af vore genetiske ophav virker de kalorier, vi indtager, forskelligt i kroppen, fortæller professor i ernæringsepidemiologi og forskningsleder for Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, Berit L. Heitmann.

LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med denne kost

– Der er lavet studier i Canada, hvor man lukkede enæggede tvillinger, der jo er genetisk ens, inde i et testlaboratorium i tre måneder og gav dem et overskud på 1.000 kalorier om dagen. Og kontrollerede alt, hvad de foretog sig, så man sikrede sig, at nogle ikke brugte mere energi end andre. Efter tre måneder havde nogle tvillingepar hver taget 15 kilo på, mens andre par kun havde taget 2-3 kilo på. Det samme skete i et andet forsøg, hvor forsøgspersonerne skulle tabe sig: Nogle tvillingepar tabte sig meget, andre tabte sig lidt, siger Berit L. Heitmann.

Hvor mange gener, der spiller en rolle for din vægt, er hun ikke sikker på. Men det er mange.

LÆS OGSÅ: 7 myter om fastfood du ikke skal tro på

– Måske er der tale om flere hundrede, måske tusinde. De enkelte geners betydning er lille, men hvis man har mange af fedmegenerne øges dispositionen for fedme.

– Generne har forskellig betydning for vores måde at optage eller forbrænde energi på. Om vi kan lide at være fysisk aktive, og om vi holder af sød eller fed mad. Nogle har gener, der gør, at deres muskler forbrænder mere end andres. Andre har gener, der gør, at de danner kropsvarme frem for fedtvæv, hvis de har for meget overskydende energi. Det betyder også, at de vil tabe sig hurtigere end andre, hvorimod man vil tabe dig langsommere, hvis man er genetisk disponeret for at lagre fedt, forklarer Berit L. Heitmann.

LÆS OGSÅ: Tjek, om du spiser for meget protein 

LÆS OGSÅ: Det betyder dine gener for din vægt 

LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med anti-inflammatorisk kost