fit tester: Hvad gør 14 dage på sofaen ved din krop?

Annes Dagbog
FØR - „Tidligere hadede jeg at løbe”
Indtil for seks år siden kunne jeg ikke lide at løbe. Løb var sådan en anstrengende aktivitet, som jeg undrede mig over, at folk kunne være så besatte af. Jeg havde forsøgt, mange gange… og det var altid kedeligt og koldt. Eller for varmt. Eller for hårdt. Eller ydmygende. Indtil den dag, hvor jeg besluttede, at det også var okay at lunte. Bare lunte, så længe jeg kunne. Og så gå. Og så lunte igen. Og sådan kom jeg igennem den første kilometer. Ugen efter lagde jeg nogle få hundrede meter til. Og efter tre måneder var jeg blevet en… af dem. Jeg kan sågar finde på at bruge ord som „overskud og energi”, når jeg skal fortælle om den største gevinst ved at dyrke motion. Men i hvilket omfang er faktisk først gået op for mig nu − hvor jeg pludselig helt skal lade være.

Annes eksperiment, 14 dage uden motion
Hvor usundt er det egentlig, hvis du helt dropper motion? Det har fit livings journalist Anne Hermansen sat sig for at finde ud af. Normalt er hun aktiv og løber et par gange om ugen, men i 14 dage skal hun lave så lidt som muligt. Tage bilen i stedet for cyklen. Elevatoren i stedet for trappen. Ja, hun skal endda gå med skridttæller for at holde sig under 1.500 skridt dagligt. Før og efter eksperimentet får Anne det helt store helbredstjek hos motionsforsker Bente Klarlund. Spørgsmålet er, kan de 14 dage uden motion ses på sundheden? Få svaret på næste side...

DAG 1 - Juhuu, jeg har frikort til at være luddoven…
For at undersøge hvad motion betyder for kroppen, skal jeg før og efter eksperimentet til det helt store sundhedstjek hos dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i de mekanismer, der gør, at fysisk aktivitet gavner sundheden. Centeret står bag adskillige forsøg med veltrænede personer, der i en periode har afholdt sig fra at motionere. Planen er at lave det samme med mig: Jeg møder fastende op på afdelingen. Får testet, hvor gode mine muskler er til at stabilisere mit blodsukker og håndtere det insulin, som bliver udskilt i kroppen. Bagefter bliver jeg vejet, får en DXA-scanning, som måler min fordeling af fedt, muskler og knogler i hele kroppen og laver en test på cykel, som viser mit kondital. Til sidst bliver min mave MR scannet − her kan man nemlig se, hvor meget af mit mavefedt, der sidder inde omkring de indre organer. Der, hvor det er rigtig usundt og øger risikoen for bl.a. sukkersyge og hjerte-kar sygdomme. Min kondition er god, og jeg har stort set ikke noget fedt omkring de indre organer. Mindre end de kvindelige maratonløbere, centeret tidligere har undersøgt. Besynderligt, det føles ligesom at få et 12-tal. På formkurven. Og så bliver jeg sendt af sted igen med et „vi ses om 14 dage”, når vi skal lave de samme prøver én gang til. I mellemtiden har jeg så fået frikort til at være luddoven. Endnu bedre, faktisk streng besked på at lave så lidt som muligt, overhovedet ikke få pulsen op og helst holde mig under 1.500 skridt om dagen.
„Jeg har tabt muskelmasse − til gengæld har jeg fået fedt. På maven”

DAG 6 -  Min sukkertrang stiger helt abnormt…

Fedt. Ik’? Lidt fedt. Ikke at behøve motionere. Bare lige to uger… Når man nu ligefrem ikke må. Jo, tanken har strejfet mig. Men hjernen er jo indrettet så absurd, at alt det vi ikke må − det vil vi sindssygt gerne. Spise kage. Drikke lidt for meget vin. Og jeg vil bare ud og løbe. Hver dag. Min faste tur gennem skoven og ned forbi søen, og jeg får sug i maven, når jeg ser en pige springe forbi med sving i hestehalen og røde kinder. I stedet kører jeg hjem i den lille sorte Fiat og sætter mig foran computeren. Hver dag. Ligesom jeg plejer. Nu er der bare ingen belønning i den anden ende. Ikke andet end… slik, hvorfor er der ikke noget slik? I løbet af få dage stiger min sukkertrang til abnorme proportioner. Jeg keder mig, jeg er rastløs, jeg er træt på en irriterende måde. Det føles som at være udmattet af allergisk rød kløe på indersiden af huden. Og jeg bruger søde sager til at holde mig i gang og hjernen nogenlunde skarp. Jeg får lyst til at lave  armbøjninger bare for at lave noget.

DAG 9 - Jeg er simpelthen så sur

Min sædvanlige kur mod deadlines og for meget stress er sat ud af spil. For jeg plejer at løbe en sen tur, når der er for meget tryk på. Jeg får luftet hjernen for alt det, der ligger og centrifugerer, og bliver så dejligt træt på den brugte måde. Og så sover jeg bedre. Nu sover jeg elendigt. Tankerne vil ikke holde op med at tumle rundt, og kroppen er mildt sagt „utilfredsstillet”. Sådan føles det. Pumpet med tomme kulhydrater og udmattet af al den energi, jeg ikke kan få brugt. I weekend nummer 2, godt en uge inde i forsøget, slår det mig: Jeg er simpelthen så sur. Og gudskelov alene hjemme, for jeg ser alt gennem de sorte briller: Alt er galt, og det bliver nok aldrig godt igen. En enkelt person, der ringer og forsøger at sige noget sødt. Som i „Jeg elsker dig” bliver fejet ud af røret med et: „Det tror jeg ikke på”. Hold da op, lyder svaret retur. Og det siger jeg også: Hold da op og undskyld! Jeg har forvandlet mig til en sofa-furie, der ligger og feder den og er ved at gå op i limningen over elendige tvprogrammer, som aldrig har været så elendige før. Og lede ved mig selv, mens jeg tøffer rundt i joggingbukser med hængerøv og rod alle vegne og tænker, at vi kan også bare lade det hele sumpe til. Fedt, ik’?

DAG 14 - Jeg har en ekstra pakke smør siddende på maven

Fedt er præcis, hvad det er blevet til, da jeg lægger mig under DXA-scanneren igen efter 14 dage. Jeg har ikke taget på, som jeg havde troet. Ikke et gram ekstra har sat sig. I stedet har min krop åbenbart haft en fest med at afvikle mine muskler og omdanne dem til fedt, viser scanneren. Hvilket netop også skete for de andre forsøgspersoner, som centeret har testet. Jeg har tabt muskelmasse på armene og benene. I alt 300 gram. Til gengæld har jeg fået fedt på maven. I alt 300 gram. Altså en god pakke smør og lidt til. Og af den usunde slags, som vil sætte sig omkring de indre organer. Mit kolesteroltal er røget op, konditionen er gået ned, og min krops evne til at håndtere sukker og insulin er markant dårligere nu. Bare fordi jeg ikke har dyrket motion i 14 dage.

EFTER - Resultatet er skræmmende. Og meget tankevækkende.

I løbet af de 14 dage, som forsøget har varet, er det væltet ind med erkendelser. Den største er den her: Jeg kan godt lide at løbe. Jeg elsker det faktisk. Jeg behøver ikke løbe halve eller hele maratonløb, jeg behøver ikke engang kunne løbe særlig stærkt. Jeg har bare brug for bevægelsen og motionen, og det kan også være alt muligt andet end løb − det kan bare ikke være ingenting. For så bliver jeg sur, sukkertrængende og søvnløs. Og måske endda syg. Faktisk steg min risiko for sukkersyge, bugfedme og hjerte-kar-sygdomme markant. På bare to uger, fortæller motionsekspert Bente Klarlund Pedersen. Det er skræmmende. Og meget tankevækkende.

Resultat - Så usund blev Anne

Bente Klarlund Pedersen, der er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, som har udført testene, har kigget nærmere på, hvad de 14 dovne dage har gjort ved journalist Anne Hermansens sundhed. Og det ser ikke godt ud.
1 Dårligere kolesteroltal
Før eksperimentet er Annes kolesteroltal normalt. Det skal ligge på maks. 5, og værdien af det usunde kolesterol LDL, der fører til åreforkalkning og på sigt hjerte-kar-sygdomme, skal være maks. 3. Annes ligger på 5,1 og et LDL-tal på 2,9. Efter 14 dage uden motion er hendes
kolesteroltal oppe på 5,7 − og LDL er nu 3,4. Årsagen er, at musklernes fedtforbrænding falder, når hun ikke dyrker motion, og kroppen har derfor sværere ved at omsætte fedtet i kosten. Anne er ikke syg, men hendes tal er faktisk for høje nu.

2 Større risiko for sukkersyge
Annes glukosestofskifte ændrede sig markant på de 14 dage. Hendes krop reagerer kraftigt på at have været inaktiv. Hun er blevet mere insulinresistent, og på sigt fører det til større risiko for type 2-diabetes.
3 Ringere kondition
Før eksperimentet var Annes kondital 43, hvilket er rigtig godt. Hun har et lille fald til 41,8. Det betyder kort sagt, at hun på 14 dage uden motion får højere puls og optager mere ilt, når hun presser sig selv maksimalt rent fysisk − hun er simpelthen i dårligere form.
4 Mere usundt fedt om de indre organer
I løbet af de 14 dage har Anne tabt lidt muskelmasse, fordi hun ikke har været fysisk aktiv. I stedet har hendes krop dannet android fedt. Det vil sige usundt fedt, som sætter sig på maven − ikke lige under huden, men inde mellem de indre organer, hvor det øger risikoen for type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer og demens.

5 Dårligt humør og sukkertrang
Vores tidligere forsøgspersoner oplevede det samme som Anne i forhold til markant dårligere humør og koncentrationsbesvær. Anne har også følt større sukkertrang − en forklaring kan være, at hun ikke har fået samme mængde dopamin i kroppen, som hun plejer. Vi har et område i hjernen, som kaldes belønningscenteret. Det stimuleres bl.a. af sukker, alkohol, spil, en oplevelse af at gøre en god gerning, sex − og motion. Så når hun i de sidste 14 dage har fjernet motionen, får hun ikke den sædvanlige dopaminbelønning − og har taget sukkervejen i stedet.

6 Tilbage i samme sunde form?
Anne kan godt komme tilbage i samme gode form med motion, men det tager væsentlig længere tid at komme tilbage på samme niveau. Tidligere forsøg ved sengeleje har vist, at det tager op til 10 gange så lang tid at rette formen op igen − som det tager at miste den.

Eksperterne
Mange tak til Bente Klarlund Pedersen, dr.med., overlæge og professor og Louise Seier, cand.- scient og forskningsassistent på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, som har udført de test, der ligger bag forsøget: 14 dage uden motion. Se inflammation-metabolism.dk