Fødevareallergi: Her er 5 ting, du skal vide
Indenfor den seneste tid, er der for alvor blevet sat fokus på fødevareallergier og listen over ting, vi ikke kan tåle er lang: gluten, laktose, nødder… Men hvilke symptomer skal du holde øje med? Og hvad er forskellen på fødevareallergi- og intolerans? Vi har spurgt eksperten.
Tager man et hurtigt kig i køledisken i supermarkedet vidner det om et stigende fokus på madvarer, vi ikke kan tåle. Her finder man alt fra glutenfri pasta, brød og leverpostej til laktosefri mælk og smøreost.
Det øgede fokus på allergivenlige madvarer, har de også mærket hos Astma & Allergi Danmark:
"Opmærksomheden har de sidste par år flyttet sig fra at dreje sig om fødevareallergi i forbindelse med tilsætningsstoffer i madvarer til allergier overfor mælk, laktose og gluten, og vi kan godt mærke tendensen," siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma & Allergi Danmark.
Selvom vi i Danmark er blevet mere bevidste om allergierne, kan listen over fødevareallergier stadig syntes lang, og det kan derfor være svært at finde hoved og hale i de forskellige symptomer og årsager. Derfor har vi spurgt Betina Hjorth til råds, der her giver dig fem ting, der er værd at vide om fødevareallergi:
LÆS OGSÅ: Fokus på gluten: Er en skive brød virkelig så slemt?
1. Hvad er fødevareallergi?
Fødevareallergi er en allergisk reaktion, der sker i kroppen, efter du har spist en bestemt fødevare. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver allergiske reaktioner såsom mælk, rejer, jordnødder eller frugter og grøntsager.
2. Symptomer på fødevareallergi
I de fleste tilfælde viser symptomerne sig få minutter til en til to timer efter, at man har spist det, man ikke kan tåle, og symptomerne kan også afhænge af, hvor meget du spiser af den bestemte fødevare.
Den første reaktion man oplever er oftest kløe og hævelse i mund og svælg. Senere kan der opstå symptomer fra øjne, næse, lunger, mave-tarmkanal og hud, der kan vise sig i form af hudkløe, hoste, opkast, diarré eller mavesmerter. I sjældne tilfælde kan man få et allergisk shock, der er en livstruende allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer.
LÆS OGSÅ: 9 gode råd: Sådan mindsker du din pollenallergi
3. Den mest almindelig fødevareallergi
Den mest almindelige form for fødevareallergi er krydsreaktioner. De opstår hvis man i forvejen har fx pollenallergi, og spiser visse frugter, grønsager, nødder eller krydderier. Her reagerer kroppen ved allergiske reaktioner, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer. Når man reagerer på fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er symptomerne oftest mildere i form af kløe og hævelser på læberne, i munden og i svælget.
4. Fødevareallergi vs. fødevareintolerans
Fødevareallergi og fødevareintolerans bruges ofte i flæng, men faktisk inddeles overfølsomhed over for mad i to kategorier; fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed, hvor nogle af de sygdomme, der hører under denne kategori kaldes intolerans.
Forskellen er, at der ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed ikke sker en allergisk reaktion i kroppen, og det kan derfor ikke måles ved en allergitest.
Symptomerne er her ofte mildere og kommer senere end ved fødevareallergi. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed, ligesom laktose-malabsorption, hvor man kun tåler mælk i moderate mængder samt tarmsygdommen cøliaki, hvor man ikke tåler gluten.
5. Hvem får fødevareallergi?
Fødevareallergi er mest udbredt hos småbørn, hvor ca. 5-7 procent udvikler allergi, men mange vokser fra det igen. Dermed ikke sagt, at voksne ikke også oplever fødevareallergier, men her er blot tale om 1-2 procent, mens 5 procent af alle voksne reagerer på mad i forbindelse med pollenallergi.
Der findes ca. 5000 danskere med tarmsygdommen cøliaki, mens laktose-malabsorption ses hos omkring 3-6 procent af befolkningen – primært hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.
LÆS OGSÅ: 7 gode råd til træning med allergi
LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører alt om din sundhed