Fokus på gluten: Er en skive brød virkelig så slemt?

De seneste år er et bestemt ord gået igen i sundhedsdebatten: Gluten. Det er blevet kædet sammen med lidelser som dårlig mave, oppustethed, allergi, undervægt, overvægt og en række andre fysiske skavanker – og har i det hele taget fået mange negative ord med på vejen af kosteksperter og ernæringsguruer.

Samtidig eksploderer mængden af glutenfri produkter i forretningerne, og alt fra pasta og brød til leverpostej og færdigretter fås nu i en glutenfri variant. Men skal du købe dem, hvis du vil være sund? Hvad gør gluten egentlig ved kroppen? Og er det virkelig så skadeligt?
For at besvare de spørgsmål skal vi først have styr på, hvad gluten egentlig er – og hvorfor det har fået så negativt et rygte.

Gluten er et protein, du finder i hvede, rug og byg. Nogle mennesker kan ikke nedbryde gluten, og det betyder, at proteinet gør skade på tyndtarmen, hvilket igen betyder, at maden ikke bliver fordøjet ordentligt, og dermed at din krop ikke optager næringsstofferne fra maden, som den skal. Lidelsen kaldes cøliaki eller glutenintolerance, og lider du af den, men spiser gluten alligevel, kan du i værste fald få skader på tarmen og dermed øget risiko for knogleskørhed og kræft i mave-tarm-kanalen. Det forsvinder dog, så snart du dropper gluten.
Ser man på statistikken, rammer lidelsen omkring en procent af danskerne, fortæller overlæge på medicinsk afdeling på Gentofte Hospital, Steffen Ulrik Friis.
– Det er en ret stor andel af befolkningen. Derfor er det også noget af det første, vi tester for, hvis folk kommer med uforklarlige mavesmerter eller har problemer med f.eks. afføringen, siger han.
Du kan nemlig ikke selv vurdere, om du lider cøliaki eller ej. For at få et sikkert svar skal du igennem først en blodprøve og siden en biopsi fra tarmen.

– De symptomer, der er på glutenintolerance, minder om symptomer på mange andre ting. Derfor er du nødt til at gå til læge for at få det undersøgt, siger han. Hvorfor nogle er glutenintolerante, og andre ikke er, ved man ikke.
– Man kender ikke årsagen, men det er et stort arveligt moment. Hvis du selv er glutenintolerant, er der ti procents sandsynlighed for, at dine børn også er det, siger Steffen Ulrik Friis og fortæller, at mange først udvikler cøliaki, når de er blevet voksne.
– Vi ved ikke, hvorfor det er sådan. Man ved, at det kun er folk med en bestemt vævstype, der udvikler glutenintolerance, men man ved ikke, hvad der sætter det i gang. Men hvis du først har udviklet glutenintolerance, er der ingen vej tilbage, så skal du spise glutenfrit resten af livet, hvis du vil undgå symptomer og risiko for at blive syg.

RASKE OPLEVER MERE VELVÆRE UDEN GLUTEN
Men hvad så med alle os andre, der ikke ligefrem får ondt i maven, når vi har spist tre stykker franskbrød til morgenmad og en stor portion pasta til aftensmad, men måske bare synes, at vi bliver lidt oppustede – skal vi også holde os fra gluten? Eller kammer vi så over i glutenhysteri?
– Nej, jeg synes ikke, at der er tale om glutenhysteri. Der er mange mennesker, som godt kan omsætte gluten, men som oplever større velvære, når de ikke spiser det. Det har jeg set flere gange hos f.eks. familiemedlemmer til folk med glutenintolerance, som selv tåler gluten, men alligevel oplever, at de får mindre luft i maven og et bedre afføringsmønster, når de holder sig fra gluten, siger Steffen Ulrik Friis.

Diætist Mette Borre, der bl.a. er ansat på Aarhus Universitet Hospital, støder også jævnligt på såkaldt glutensensitive – altså folk som ikke har cøliaki, men som alligevel har det bedst, når de ikke spiser gluten.
– Når det kommer til glutensensitivitet, er det ikke noget, man kan måle, derfor handler det om at prøve sig frem via kosten, siger hun.
Hvis du oplever problemer med maven, mener hun dog, at du med fordel kan lægge ud med at overveje, om du har det, der kaldes en irritabel tyktarm i stedet for straks at konkludere, at du er glutensensitiv.
– Man mener, at omkring 10 procent af danskerne lider af irritabel tyktarm, og da symptomerne minder meget om dem, man ser hos de glutensensitive, tænker mange, at det nok er gluten, den er gal med, og så begynder de at spise glutenfrit, siger hun. I praksis betyder det, at de spiser en mere striks diæt, end det egentlig er nødvendigt.
– Når du er glutenintolerant eller -sensitiv, kan du ikke tåle proteinet i hvede, rug og byg, men forskning tyder på, at dem, der har irritabel tyktarm, i stedet reagerer på dele af kulhydratet i hvede, rug og byg, hvilket betyder, at de godt kan tåle f.eks. spelt. Det gør, at de stadig kan få de gode ting fra hveden, samtidig med at det er en nemmere diæt at leve på, siger hun.

GLUTENFRIT ER IKKE UDEN RISIKO
Diætist Mette Borre har bl.a. medvirket til at få diæten Low Foodmap diet til Danmark. Kuren er målrettet patienter med irritabel tyktarm og har til formål at finde ud af, præcis hvilke fødevarer den enkelte patient ikke kan tåle. Det kan ifølge Mette Borre være en fordel – i stedet for bare at udelukke al gluten fra sin kost. Både fordi gluten nødvendigvis ikke er problemet, men også fordi en glutenfri diæt ikke er helt nem at leve på.
– Hvis du vælger ikke at spise hvede, rug og byg, er der bl.a. en risiko for, at du ikke får nok fuldkorn, hvis du ikke tænker dig om. Du skal f.eks. huske at spise havre, hirse, fuldkornsris osv., da fuldkorn jo beskytter mod tarmkræft, siger hun og fortæller, at det handler om at tænke langsigtet, hvis du vælger at spise glutenfrit.

– Mange oplever, at de får det meget bedre, når de holder op med at spise gluten. Men du er nødt til også at tænke over din sundhed på længere sigt. Jeg havde f.eks. en kvinde, der spiste riskiks med chokolade til alle sine mellemmåltider – hun havde det godt, fordi hun ikke fik gluten, men på længere sigt risikerer hun jo at blive fejlernæret, fortæller Mette Borre.

Steffen Ulrik Friis fortæller også, at det er en udfordring for de fleste at spise glutenfrit. Simpelthen fordi der er så mange ting, du skal undgå. Derfor mener han, at du bør konsultere en diætist, hvis du overvejer at droppe gluten.
– De fleste af os synes, at vi ved en masse om kost, men diætisterne ved altså mere og kan fortælle, hvad du skal spise, så du får det, du har brug for.
Derudover råder han alle, der oplever vedvarende problemer med maven, som ikke umiddelbart kan forklares, til at kontakte deres læge og få undersøgt, om der kan være tale om glutenintolerance.

Hører du til dem, der ikke har problemer, men bare oplever, at du har det bedst med at holde igen med gluten, synes han ikke, at der er noget i vejen med det.
– Vi er altså over fem millioner mennesker i Danmark, og vi er alle forskellige, så det handler om at spise det, vi har det godt med. Derfor synes jeg heller ikke, at der er noget i vejen med, at folk individualiserer deres kost, så længe de samtidig sørger for at få alle de vitaminer og sporstoffer, de har brug for.

Fakta om gluten
1. Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg.

2. Cøliaki eller glutenintolerance rammer ca. 1 procent af befolkningen. Kun 5-6000 af dem er diagnosticerede.

3. Folk med cøliaki skal undgå alle produkter, der indeholder hvede, rug eller byg – og ofte også havre. Havre indeholder i princippet ikke gluten, men de forskellige kornsorter bliver ofte blandet sammen i større eller mindre grad. Det er dog muligt at få havre, der er glutenfrit.

4. Symptomerne på cøliaki er bl.a. dårlig mave, problemer med afføring, oppustethed, let blodmangel, træthed, forstoppelse, undervægt, overvægt, ledsmerter og dårligt humør. Det er dog kun en ud af syv personer med cøliaki, der har klare symptomer.

5. Folk, der har cøliaki, men spiser gluten, får skader på deres tarm, hvilket bl.a. betyder, at de har større risiko for knogleskørhed og kræft i mave-tarm-kanalen. Denne øgede risiko forsvinder, når de holder op med at spise gluten.

6. En del personer er glutensensitive, hvilket betyder, at de oplever at have det bedst med en kost, der ikke indeholder gluten. Det er dog ikke en diagnose, og man ved ikke, hvor mange personer, det gælder.

7. Har man problemer med gluten, vil symptomerne blive lindret allerede efter et par dage på en glutenfri diæt.

Kilder: Sundhedsstyrelsens Cøliaki og mad uden gluten, overlæge Steffen Ulrik Friis og klinisk diætist Mette Borre

Bliver flere allergiske over for gluten i dag?
Det er ikke noget nyt, at gluten kan skabe problemer. I 1888 beskrev lægen Samuel Gee symptomerne på glutenintolerance for første gang. I dag er diagnosen mere udbredt end tidligere, man ved ikke, om det skyldes, at antallet af glutenintolerante er stigende, eller om folk bare er blevet mere bevidste om, at deres maveproblemer kan skyldes gluten, siger overlæge Steffen Ulrik Friis. Diætist Mette Borre mener, at forklaringen på, at så mange oplever problemer med gluten i dag, også kan være, at vores kost har ændret sig i de seneste årtier. Simpelthen fordi vores indtag af hvede er steget, som er den fødevare, der indeholder allermest gluten.

GLUTEN ELLER EJ?
* Fødevarer med gluten
Hvede-, durumhvede-, grahams-, fuldkornshvede og -sigtemel. Hvedeklid, -kim og -kerner. Mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn og kamut. Rugmel og -kerner. Havregryn, havremel, havreklid og havrekager. Mysli, byggryn og perlebyg. Brød, kager, pasta, rasp, vafler, kiks, bageblandinger og ristede løg. Madlavningsfløde (undtaget Cremefine).

* Fødevarer, der ofte indeholder gluten
Morgenmadsprodukter. Fars, pate, pølse, pålæg og færdigretter. Sovs, bouillon, sojasauce, sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry og andre krydderiblandinger. Fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi og karameller. Frosne kartoffelprodukter og chips. Øl og milkshake.

* Fødevarer, der oftest ikke indeholder gluten
Kød, fjerkræ, fisk, indmad og æg. Kartofler og grønsager. Frugt, kokos, nødder og mandler. Mælk, syrnede mælkeprodukter og ost. Margarine, smør, olie og minarine. Saft, juice, sodavand, vin og spiritus.

Kilder: Sundhedsstyrelsens Cøliaki og mad uden gluten

SE OGSÅ: 10 myter om sukker: Hvad er sandt og falsk?

SE OGSÅ: Spis dig til skarpere hjerne, fladere mave og bedre humør

SE OGSÅ: Hvad gør junkfood ved din hjerne?