Henrik Duer
Foto: Petra Kleis | Henrik Duer giver dig de bedste motivationstips
fit living

Henrik Duer motivation

Henrik Duer: “Du kan sagtens nå i mål. Når du ikke giver op!”

Del på

At leve sundt skal ikke handle om viljestyrke, det skal være drevet af lyst, for ellers holder det ikke i længden, mener Henrik Duer, der her ruller sine bedste motivationstips ud.

Af Henrik Duer 11.apr.2017 Sundhed

Alle ved, at sund kost og motion er vigtigt, men hvorfor efterlever vi det så ikke? En af forklaringerne er naturligvis mangel på motivation. At leve sundt skal ikke handle om viljestyrke. Vilje er evnen til at gøre ting, vi ikke kan lide, og det medfører i sidste ende ikke en reel livsstilsændring. Derfor skal du have fokus på din indre motivation.

Din indre motivation er glæden og interessen ved at udføre en given opgave. Du skal have lyst til det, du spiser, og den fysiske aktivitet, du laver – ellers kommer det aldrig til at holde i længden. Jo større din lyst er, des større er din chance for at skabe en ændring, der holder. Her er nogle af mine vigtigste motivationstips.

LÆS OGSÅ: Anders Nedergaard: “Slap bare af, kvinde. Du er præcis, som du skal være!”

Sæt dig et roligt sted, og slap helt af. Luk øjnene, og forestil dig, hvordan du vil have det, og hvordan det vil være, hvis du har den sundhed og det liv, du drømmer om. Brug gerne nogle minutter. Mærk efter. Hvordan var det? Fantastisk, ikke? Fortjener du ikke at være der? Godt. Så er du klar. Og når du skal have succes, skal du begynde med at sætte dig selv et helt konkret mål. Til det bruger vi SMART-metoden, som siger, at et mål skal være: 

Specifikt og Målbart. Hvad vil du gerne opnå og hvornår? Målet skal være specifikt, så du ikke er i tvivl om, at målet fx er at tabe ½ kg om ugen. Blot at have som mål at tabe sig eller at begynde at motionere er ikke specifikt nok.
Attraktivt. Dit mål skal også være vigtigt, relevant og interessant for dig. Det nytter ikke at gå efter noget, som du ikke rigtig har lyst til at gøre.
Realistisk. Dit mål skal være realistisk. Slår du et for stort brød op, stiger risikoen for, at dit projekt virker stressende og giver dårlig energi. Sæt et mål, som er absolut opnåeligt. Det er langt sjovere at være foran end bagud.
Tidsbestemt. Når målet eller delmålet er sat, skal der være en deadline, ellers bliver det for uhåndgribeligt.

Når du kender dit mål, laver du en handlingsplan. Hvad, hvem, hvornår og hvordan vil du komme i mål? Test dig selv løbende for at holde styr på processen. Som man siger i fodbold: ‘If you don’t keep score, it’s just practice.’
Du har også brug for at vide, hvad der kan forhindre dig i at nå dit mål. Skriv det ned, og find løsninger. Så er du klar, når du møder dem. Og jeg siger når, ikke hvis – for du vil helt sikkert løbe ind i forhindringer.

LÆS OGSÅ: Tor Andersen: “Vil du være lige så stærk og sej som mormor Else?”

Opfølgning er også et vigtigt element. Opfølgning virker forpligtende og motiverende. Det kan fx være en god ven, kollega eller personlig træner, du laver en aftale med. Det øger sandsynligheden for succes. 

Uanset hvilken strategi du vælger, skal tingene gøres nu og ikke udskydes til i morgen. Sæt derfor dit mål og delmål op på køleskabet, og skriv det i kalenderen.
Inden du begynder, bør du også fortælle det til dine nærmeste. Forklar, hvorfor dit mål er vigtigt for dig. Kender andre til dit mål, vil de have forståelse for dine valg og støtte dig.
Når du er gået i gang, er det forbudt at give op. Ingen er nogensinde kommet i mål ved at give op. Du vil fejle mange gange undervejs – og det er godt. Du skal nemlig fejle, før du bliver god. Hvis du lærer af dine fejl, bliver du bedre. Fejl er ikke fiasko. Fejl er faktisk bare feedback – med mulighed for at gøre noget andet, der virker bedre. Husk, at når andre kan, så kan du selvfølgelig også!”

LÆS OGSÅ: Boost din løbemotivation med 3 gode øvelser & geniale tips

Om Henrik Duer

NAVN: Henrik Duer.
ALDER: 43 år.
PROFESSION: Personlig træner og foredragsholder. Forfatter til bøgerne Kuren til varigt vægttab, Tab 12 kilo på 12 uger og Danskernes bedste vægttab, alle fra Politikens Forlag.
UDDANNELSE: Cand.scient. i idræt og kemi.
PRIVAT: Gift med Me og far til to børn på 8 og 11 år.
SPORT: Løber to til tre gange om ugen og styrketræner to til tre gange ugentligt. SE MERE: henrikduer.dk, instagram.com/henrikduer

Del på
Kommentarer (0)

Henter...