Løbebånd
SPONSORERET indhold

Her er dit løbeprogram til løbebåndet

Her får du et program på 30 minutter til løbebåndet og de bedste tips til, hvordan dutræner på løbebånd.

Af:: Christina Bølling
08. nov. 2012 | Sundhed | ALT for damerne


De bedste tips til løbebåndet

1. Indstil løbebåndet med en grads hældning, det er bedre for dine ben og får også løbebåndet til at minde mere om den måde, du løber på udendørs. Sæt belastningen/hældningen op til fire, når du gerne vil løbe som på en skovtur med let kuperet terræn.

2. Find det rigtige sted på løbebåndet. Mange løber så tæt på displayet, at det naturlige armsving, som er en vigtig del både af løbebevægelsen, men også af kroppens balance i aktivitet, f.eks. under løb, går tabt. Andre løber for langt bagud, hvilket påvirker skridtlængden. Find din optimale position!

3. Flyt øjnene fra displayet. Det er motiverende at se kilometerne passere revy på løbebåndets display, men det kan også være dræbende. Nogle gange flytter tallene sig ekstremt langsomt. I stedet for at fokusere på tallene, så lyt til musik og indstil tempo og stigning på en måde, som du kan holde i ca. 3-4 minutter, ca. en sangs længde. Skift tempo/stigning hver gang du skifter sang og kig på displayet ved samme lejlighed, så flytter tiden sig hurtigere.

30 minutters løbeprogram på løbebånd
- til dig der kan løbe 5 km i et stræk!

30:00 - Varm op ved at lunte ca. 9,5 km/t i fem minutter

25:00-23:00 - Løb hurtigt ca. 11.5 km/t

23:00-22:00 - Lunt ca. 9,5 km/t

21:00-19:00 - Løb hurtigt ca. 11.5 km/t

19:00-18:00 - Lunt ca. 9,5 km/t

18:00-16:00 - Løb hurtigt ca. 11.5 km/t

16:00-15:00 - Lunt ca. 9,5 km/t

15:00-13:00 - Løb hurtigt ca. 12.5 km/t

12:00-10:00 - Lunt ca. 9,5 km/t

10:00-8:00 - Løb hurtigt 11,5 km/t

8:00-7:00 - Lunt ca. 9,5 km/t

7:00-6:00 - Løb hurtigt 11,5 km/t

6:00-0:00 - Jog af

LÆS OGSÅ: Kom fra 5 km til halvmaraton