Hvad sker der i kroppen, hvis du udsættes for stress?

Er du stresset? Så er du ikke alene. Læs her, hvad stress betyder for din krop og vægt, dit humør og parforhold og få tips til, hvordan du undgår stress.

”Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året. Stress betyder en million fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser, en halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark og 3.000 førtidspensioner. Mellem 250.000-300.000 danskere lider alvorligt af stress, og hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.”

Pyha, tallene er dystre, og det er da heller ikke uden grund, at stress benævnes af eksperter som vor tids største sundhedsproblem.

Stress kan inddeles i to, nemlig den kortvarige og den langvarige. Kortvarigt stress er faktisk en hensigtsmæssig og ganske naturlig reaktion på en given belastning. De mekanismer, der sættes i gang, gør kroppen klar til at præstere optimalt fysisk såvel som psykisk. Kroppen kommer så at sige i alarmberedskab og bliver klar til at flygte eller kæmpe. Stress er med andre ord en slags overlevelsesmekanisme.

Problemet opstår, når vi udsættes for langvarigt stress, og stressbelastningen ikke forsvinder.

Men hvad sker der egentlig i kroppen, hvis den udsættes for stress?

… Med mit helbred?
Stress aktiverer energimobilisering, immunsystemet og hormonsystemet, men en øget koncentration af fedtsyre og sukker i blodet vil på langt sigt kunne føre til diabetes og åreforkalkning. Der vil også være en øget risiko for hjertekarsygdom på grund af et for højt blodtryk og høj puls gennem en længere periode. Stress kan også forværre kroniske sygdomme. Udover det fysiologiske, kan stress også have en psykologisk påvirkning og udmønte sig i depression og angst.

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Hvor stresset er du egentlig?

... Med min adfærd?
Udover de helbredsmæssige påvirkninger, som stress kan medføre, er der også nogle adfærdsmæssige forandringer under stresspåvirkning, som kan øge risikoen for sygdom yderligere: Der er nemlig en tendens til et øget forbrug af stimulanser, såsom alkohol, tobak, medicin, sukker og koffeinholdige drikke. Typen og mængden af kost, der indtages vil typisk også ændre sig. Derudover er fysisk aktivitet ofte et nedprioriteret område under stresspåvirkning.

... Med mit immunforsvar?
Hormonet kortisol omtales ofte som stresshormonet, da stoffet frigives i forbindelse med stress. Det har stor betydning for blandt andet immunforsvaret. Når du er stresset, hæmmer kortisol vigtige signalstoffer for at undgå sygdom på kort sigt. Årsagen til dette er, at kroppen skal være klar til at præstere optimalt. Det er en smart mekanisme at kunne udsætte sygdom til et mere belejligt tidspunkt, men det resulterer ofte i, at vi bliver mere syge og i længere tid, da kroppen bliver langsommere og dårligere til at opdage en bakterie eller virus, og at disse dermed får gunstige betingelser.

... Med min vægt?
Ved kortvarig stress vil der være tendens til at indtage en mindre mængde mad, mens det modsatte er tilfældet ved langvarig stress. Her vil der typisk indtages flere kalorier, og som nævnt vil der ofte være et øget forbrug af stimulanser som sukker, søde sager og snacks, som har betydning for vægten. Kortisol påvirker også appetitten, og et højt niveau af kortisol i kroppen kan føre til overspisning.

... Med min søvn?
Et højt niveau af kortisol i kroppen kan have negativ indflydelse på vores døgnrytme og søvn. Søvnen er vigtig for vores helbred. Når vi sover, restituerer kroppen, og der udskilles en række hormoner, der hjælper med at vedligeholde og reparere kroppen. Søvnmangel resulterer i nedsat immunforsvar og øget sygdomsrisiko. Søvnmangel vil typisk også give en øget appetit.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du sover for lidt?

... Med min hukommelse?
Mange oplever, at de bliver mere glemsomme, når de udsættes for stress. Stress kan påvirke din hukommelse, din koncentrationsevne og din indlæringsevne. Studier har vist, at et forhøjet niveau af stresshormonet kortisol kan føre til nedsat hukommelse.

... Med mit humør?
Stress påvirker også humøret. Der vil være en tendens til humørsvingninger, nedsat humoristisk sans, øget irritabilitet og aggressivitet. Årsagen er blandt andet, at der gennem længere perioder med stress kan forekomme mangel på serotonin, som er et vigtigt signalstof, der indgår i mange af kroppens mekanismer.

... Med mit parforhold?
Stress kan også have konsekvenser for dit parforhold. Udover at du er mere irritabel, aggressiv og har humørsvingninger, er der også andre ting på spil. Lysten til sex og intimitet falder nemlig også, når du er stresset. Stress påvirker endvidere fertiliteten. Stresshormonet kortisol hæmmer nemlig andre hormoner såsom kønshormoner, der er essentielle for fertiliteten. Årsagen til dette er ganske simpel – kroppen er simpelthen ikke i stand til at varetage en graviditet, samtidig med at den er udsat for en stressbelastning.

SE OGSÅ på altfordamerne.dk: 9 oversete tegn på stress 

SÅDAN ØGER DU DIN MODSTANDSKRAFT OVERFOR STRESS

Lær dine stresssymptomer at kende. Når du er bevidst om, hvordan du reagerer på en stressbelastning, kan du være opmærksom på dine symptomer og reagere på disse. Det er derfor en rigtig god idé at lære dine stresssymptomer at kende. Det kan også være brugbart at identificere stresskilderne og se, om der er noget, du kan gøre anderledes. Ydermere er det fornuftigt at overveje, om du selv øger risikoen for stress gennem dine egne forventninger, holdninger, ambitioner og tanker.

Fysisk aktivitet er særdeles effektivt. Undersøgelser har vist, at de personer, der responderer på en given stressbelastning med en kraftig stigning af blodtryk og puls, får flest kroniske skadesvirkninger af stress. Derfor kan fysisk aktivitet være en vigtige måde at styrke modstandskraften på. Hvis man er i fysisk god form, vil puls og blodtryk stige mindre ved en stressbelastning, og produktionen af stresshormoner vil ikke være så stor.

SE OGSÅ: Løb fra din stress

Socialt netværk. Der ses i flere undersøgelser en klar sammenhæng mellem dårligt socialt netværk og høj rapportering af stress. Et manglende eller ikke fungerende socialt netværk kan i sig selv udgøre en stressfaktor, hvorimod et godt og velfungerende socialt netværk kan være en stor hjælp og støtte i forbindelse med stressbelastning. Derfor er det vigtigt at sætte tid af til at pleje dine sociale relationer.

Søvn, hvile, pauser og afkobling er alle fundamentale elementer for at forebygge stress. Prioritér derfor din søvn højt og sørg for at tage pauser i løbet af dagen, hvor fokus er rettet væk fra arbejde, opgaver og pligter. Søvnmangel vil svække din modstandskraft og gøre dig mere modtagelig for stress. Når vi sover, restitueres vores krop fysisk såvel som mentalt. Stress har en nedbrydende effekt på kroppen, og det gør søvnen endnu mere vigtig for at genopbygge kroppen igen.

Spis en sund og varieret kost. Kosten spiller en helt essentiel rolle for vores sundhed og er væsentlig i forhold til at styrke modstandskraften overfor stress. Når vi er stressede, har vi tendens til at være mindre fysisk aktive og til at ændre vores kostvaner. Når vi er stressede, vil vi typisk have lyst til at indtage en let omsættelig kost, som er en ganske naturlig reaktion for at skabe hurtig energi.

Problemet med de søde og sukkerholdige fødevarer, snacks mv. er, at de påvirker blodsukkeret til at stige markant for efterfølgende at falde drastisk. Disse udsving kan påvirke os psykisk, gøre os rastløse, urolige og forstærke følelsen af stress. Der er umiddelbart ikke videnskabeligt belæg for at sige, at en bestemt type kost er at foretrække, men generelt vil rådet lyde: Spis fornuftigt, varieret, regelmæssigt og uden for mange let omsættelige fødevarer.

Natur, lys og frisk luft. Forskning har vist, at natur og grønne områder forebygger stress. Lys modvirker depression, og frisk luft modvirker også stress. Så sørg for at komme ud i lyset og i den friske luft, og nyd naturen.

Bed om hjælp, og sig fra. Det er bestemt en vigtig egenskab at kunne sige fra, sige nej, eller bede om hjælp.

Kilder: Stress og arbejde, Bo Netterstrøm, stressforeningen.dk, arbejdsmiljoforskning.dk og Statens Institut For Folkesundhed.

SE OGSÅ: 8 salater, der gør dig sund & mæt

SE OGSÅ: Thomas Herman: Jeg har været helt nede og kysse asfalten

SE OGSÅ: Anne Bech: Jeg pressede mig selv så hårdt, at jeg tog 14 kilo på

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok