Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

Hvad sker der i kroppen, når du bliver vred?

Hvorfor hamrer hjertet, når du bliver vred? Hvorfor gør vrede dig så anspændt? Og hvorfor kan den være så svær at håndtere? Se, hvad vrede gør og kan – og hvordan du får det bedste ud af følelsen, som både er sund og helt naturlig.

Hvad sker der egentlig …

… i nervesystemet?
Når du bliver vred, opfatter din krop det som et signal om, at der er fare på færde, og dit system går omgående i alarmberedskab for lynhurtigt at skaffe energi til kamp eller flugt: Den ubevidste del af dit nervesystem – det sympatiske nervesystem – sørger for, at binyrerne sender kamphormonerne adrenalin og noradrenalin ud i blodbanerne, præcis som når du udsættes for stress. Det er med til at gøre kroppen fysisk kampklar.

… med dit kredsløb?
Frigivelsen af adrenalin og noradrenalin får din puls og dit blodtryk til at stige. Du trækker vejret hurtigere og bliver i stand til at mobilisere ekstra energi og udholdenhed i en kortere periode. Det er denne effekt, der gør, at folk, der er meget vrede eller meget bange, kan opleve at få uanede kræfter til at komme ud af situationer, som føles truende og farlige. Den øgede hjertefrekvens betyder også en forhøjet belastning på resten af kredsløbet. Kroppen får simpelthen ikke mulighed for at slappe af og restituere. Australske forskere har sågar fundet, at risikoen for at blive ramt af hjertestop inden for to timer efter et voldsomt vredesanfald er hele 8,5 gange højere end ellers.

… i leveren?
Når kamphormonerne adrenalin og noradrenalin sendes ud i din krop, frigiver leveren oplagret sukker og fedt til blodet. De to hormoner har i praksis den modsatte virkning af insulin, som nedbryder sukkeret i blodet. Derfor kan det være svært at styre blodsukkeret, når binyrerne sætter produktionen af dem i gang. Hvis frigjort adrenalin, sukker og fedt ikke brændes af, så ophobes det i kroppen. Fedtet aflejres i dine blodårer, og det kan give åreforkalkninger og blodpropper.

SE OGSÅ: Tør du sige nej tak? Se, hvordan du kan blive et sundere og gladere dig

… i dine muskler?
Muskler får tilført mere blod som følge af den højere puls. Fordi kroppen gør sig klar til kamp og flugt, oplever den spændinger i musklerne, særligt i ryg, nakke, kæbe og ansigt. Det kan sætte sig til mere eller mindre konstante smerter, hvis du ikke er opmærksom på det, får løst op for dem og lærer at give slip på vreden. Afspænding, meditation, blid yoga og vejrtrækningsøvelser kan være gode metoder til at løsne op og tage kontrol over vreden. Det afspænder de spændte muskler, og lige så væsentligt lærer du via din vejrtrækning at styre vredesfølelsen, så du kan få hele centralnervesystemet til at slappe af igen.

… med din fordøjelse? 
Når din krop er presset eller føler sig truet, samler den sine ressourcer omkring de allermest livsvigtige funktioner for at sikre din ”overlevelse”. Det betyder, at den sætter andre funktioner, der på den helt korte bane er knap så vigtige, på standby. Det gælder blandt andet fordøjelsen. Mange mennesker med en krop i alarmberedskab vil også opleve, at de har mere lyst til hurtig omsættelige energi som sukker og fedt end ellers. Kroppen vil have noget hurtigt og nemt energi her og nu, men det er skidt for fordøjelsen og forbrændingen på den lange bane.

… med dine følelser?
Det kan være forbundet med ubehag, skam og angst at give udtryk for vrede. Mange opfatter det som forbudt at vise vrede og er bange for at gøre det. Hvordan vi opfatter vrede, giver udtryk for det og håndterer det, har både med arv og miljø at gøre. En del af vores temperament er medfødt og ses allerede hos spædbørn. Men samtidig er en stor del af vores måde at håndtere følelser på noget, vi lærer af bl.a. de voksne rollemodeller omkring os i opvæksten. Har vi f.eks. lært, at vrede er forbudt og noget, man ikke giver udtryk for, kan det være svært at finde en anden, mere åben og konstruktiv måde at håndtere vreden på. Er man modsat vokset op i en familie, hvor der blev givet meget direkte og voldsomt udtryk for vrede uden forvarsel, vil man have lært, at det er helt normalt bare at eksplodere af vrede, og man har ikke lært at moderere den. Så giver man måske bare los for sin umiddelbare vredesfølelse uden at tænke på, hvordan den påvirker andre.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du er ked af det?

… når du ”koger over”?
Indimellem kan man opleve at blive mere vred, end situationen egentlig giver anledning til. Tit bunder det i, at der ryger gammel undertrykt vrede med ud, når du først lukkede op for ventilen og fik lettet på låget. Det er måske den sidste dråbe, der får dig til at ”koge over”. Det kan selvsagt være svært for omgivelserne at forstå og følge med, hvis de kun ser den udløsende faktor og ikke forstår resten af den ophobede ”bagage”, der reelt er med til at udløse din vrede.

… hvis du er vred hele tiden?
Går du rundt med en mere eller mindre permanent vrede i dig, vil det slide på dig, både fysisk og psykisk. Det er præcis som med stress: Kroppen er kun gearet til at klare det kortvarigt. Personer, der hele tiden eller ofte er vrede og får det ene adrenalinkick efter det andet, er i forhøjet risiko for en stribe meget alvorlige helbredsproblemer og sygdomme: hjerteforstyrrelser og kredsløbsproblemer, forhøjet blodtryk, nyreskader, type 2-diabetes, fordøjelses- og vægtproblemer, dårligt immunforsvar og depression er nogle af dem.

… hvis du undertrykker din vrede?
Vrede, der bliver undertrykt, kan sætte sig som en klump i maven eller komme til udtryk som hovedpine, kvalme, spændinger og lignende. At undertrykke sin vrede er heller ikke sundt, hverken fysisk eller psykisk. Din krop vil på den ene eller anden måde oftest fortælle dig, at der er ubalance i dit system ved at give dig forskellige symptomer. Vær opmærksom på symptomerne frem for blot at ignorere og vænne dig til dem, så de bliver en del af hverdagen med det ubehag og de risici, det kan medføre.

… i forhold til dine omgivelser? 

Vredesudbrud, hvor du reagerer voldsomt, råber og smider med ting, kan virke destruktivt i forhold til dine relationer og deres måde at være sammen med dig på. Det skubber nemlig folk væk og holder dem på afstand, så det bliver svært for jer at tale om, hvad der er galt, og gøre noget ved selve problemet. Den passive-aggressive vrede, hvor du f.eks. reagerer med tavshed eller afvisning eller vrede med masser af gråd, kan virke på samme måde i forhold til omgivelserne.

SE OGSÅ: 14 myter om din sundhed: Hvad er fup & fakta?

DERFOR BLIVER DU VRED 
Vrede er en naturlig følelse, som er forbundet med vores kamp-flugt-instinkt. Når du oplever fare eller ubehag, skal du enten kunne flygte, hvis fjenden virker større og stærkere end dig, eller kunne kæmpe. Vreden har rent evolutionært til hensigt at få fjenden til at trække sig væk, så du ikke længere er i fare. Vrede er et naturligt og sundt overlevelsesinstinkt, og det er hverken en dårlig eller forbudt følelse.

Vrede kan variere fra mindre irritation til intens og altoverskyggende raseri. Indimellem kommer følelsen af vrede med en vis forsinkelse, når du er kommet fri af f.eks. den angst og usikkerhed, som følelsen måske udspringer af. Og andre gange er vrede en form for dækfølelse, som bunder i sorg, skuffelse, afmagt eller forvirring.

Vrede udtrykker vi på mange forskellige måder. Nogle reagerer meget udad, råber højt og smækker med døren. Andre viser vreden på en mere indirekte måde med tavshed, sarkasme eller modvillighed og et kropssprog, der tydeligt viser vreden på den passive-aggressive måde. Nogle viser vreden ved at græde. Og andre lukker vreden inde i sig selv og lader udadtil, som om intet var hændt.

SE OGSÅ: 10 vaner, der booster dit gode humør

DU KAN SAGTENS VÆRE VRED – PÅ DEN SUNDE MÅDE 
• Din krop har brug for en pause med dyb afslapning efter et vredesudbrud, så adrenalinniveauet kan falde til normalen igen.

• Find frem til, hvad det egentlig er, du reagerer på. Du kan bedre forstå og håndtere din vrede på en konstruktiv måde, hvis du forstår, hvad den – virkelig – kommer af.

• Lær at genkende din vredes signaler. Hvad viser dig, at vreden er på vej? Er det en sitrende følelse i tindingen? En knude i maven?

• Lær at undgå at lade dig opsluge og rive med af dine følelser og din vrede. Mindfulness og meditationsteknikker kan f.eks. være meget effektive, fordi de træner dig i at registrere dine følelser uden at give dem lov til at overtage dig fuldstændig.

• Øv dig i at give udtryk for din vrede på en konstruktiv måde frem for at fortrænge eller benægte den. Fortæl, hvad du oplever, og hvordan det får dig til at føle.

• Reguler din vrede med mindfulness, yoga og vejrtrækningsøvelser. Eller find en motionsform, hvor du fysisk kan kanalisere den ophobede energi og spænding ud, så du undgår hidsige udbrud.

SE OGSÅ: 10 yoga-øvelser: Få styrke og indre ro

SE OGSÅ: Fokus på yoga: Kan du tabe dig og komme i form på måtten?

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok