Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

vitaminer og mineraler

vitaminer og mineraler

Hvad sker der i kroppen, når du mangler vitaminer?

Det er bestemt ikke ligegyldigt, om du får nok vitaminer og mineraler, for næringsstofferne holder dig sund både fysisk og mentalt. Se, hvad der sker, når du er i underskud – og hvordan du let spiser dig tilbage til balance og overskud.

Hvad sker der …

… med dit stofskifte?
De forskellige vitaminer og mineraler indgår i de mange enzymsystemer, der skal sørge for omsætning af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Derfor vil mangel på vitaminer og mineraler skabe større eller mindre forstyrrelser i stofskiftet, så det kan blive for højt eller for lavt.

… med dine organer?
Organfunktionerne er dybt afhængige af tilstrækkelig tilførsel af vitaminer og mineraler. Selv mindre mangler kan give nedsat funktion. Du kan f.eks. opleve, at leverens afgiftningsfunktioner svækkes, eller at galdeproduktionen falder og giver dig en dårlig fordøjelse. Tarmens evne til at optage næringsstoffer kan svækkes og risikoen for forstoppelse, oppustethed og luft i maven stiger. Mavens saltsyreproduktion og kirtlernes hormonproduktion kan komme i ubalance. Dit hjerte vil være mindre beskyttet mod blodpropper, hjerterytmeforstyrrelser og andre hjerte-kar-sygdomme. Du kan opleve svigtende hukommelse, og din risiko for at udvikle Alzheimers stiger.

… med dit immunsystem?
Et velfungerende immunforsvar har brug for både A-, C- og D-vitamin samt zink i tilstrækkelige mængder. Er du i underskud der, vil det bl.a. nedsætte slimhindernes evne til at holde bakterier og virus ude for kroppen. Det vil også svække forsvarscellernes evne til at bekæmpe og tilintetgøre de sygdomsfremkaldende virus og bakterier, der er i kroppen. Det vil nedsætte forsvaret mod de frie radikaler og deres ødelæggelse af cellerne. Kroppens evne til at tilintetgøre celleforandringer og hæmme formeringen af kræftceller vil også blive nedsat. Og derudover vil risikoen for at udvikle inflammation, autoimmune lidelser og allergiske reaktioner stige.

SE OGSÅ: Sex styrker dit immunforsvar + 4 andre sunde tips

… med dit syn?
Utilstrækkelig tilførsel af A-vitamin giver dårligt nattesyn og kan også medføre tørhed i øjnene og lysfølsomhed. Øjensygdomme som grøn og grå stær samt AMD (øjenforkalkning) forebygges ved at få tilstrækkelige mængder vitaminer og mineraler med antioxidant-effekt.

… med din hud, hår og negle?
Vitamin- og mineralmangel gør huden tør, livløs, mat og grålig. Det kan give misfarvninger, betændelse og eksem. Du kan også opleve hårtab og glansløst hår. Og det vil være svært at holde neglene pæne og stærke. De vil blive bløde, skøre og flosse.

… med dit humør? 
Vitaminer og mineraler er vigtige for nervesystemet og din psykiske balance. Folinsyre medvirker f.eks. ved dannelsen af „lykkehormonet” serotonin. For lidt magnesium kan gøre dig anspændt, og mangel på B- og D-vitamin kan gøre dig trist og depressiv. 

… med dit energiniveau?
Cellernes evne til at danne energi mindskes, når de er i underskud af vitaminer og mineraler. Det tærer på dit overskud og gør dig mere træt. F.eks. kan mangel på krom give dårlig blodsukkerregulering, så du bliver både træt, ukoncentreret og irritabel.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du mangler energi?

… med din fertilitet?
Forskning viser, at fertilitet i høj grad er påvirket af vitaminer og mineraler. Slimhinderne i forplantningsorganerne er f.eks. afhængigt af A-vitamin. Og A-vitamin er nødvendigt for dannelse af hormonet progesteron. En sund krop i god balance bliver nemmere gravid og får en bedre graviditet.

… hvis du er gravid?
Folinsyre påvirker celledelingen hos fosteret og forebygger neuralrørsdefekt. Sammen med B12 indgår det i dannelsen af dna og rna, som er bærere af vores arveanlæg. Og A-vitamin har betydning for fosterets vækst.

… hvis du har en kraftig menstruation?
Ved kraftig menstruation mister du meget blod og har måske et øget behov for jern. Tager du f.eks. 500 mg C-vitamin to gange dagligt til måltiderne, forbedres jernoptagelsen med op til 1000 gange. Tag organiske jerntilskud, gerne i flydende form, og kun i begrænset periode, indtil din jernbalance er genoprettet.

… hvis du undgår fedt i kosten?
Fedt er med til at transportere de fedtopløselige vitaminer fra tarmen over til blodet, og det er derfor livsnødvendigt at få en vis mængde fedt dagligt. Spis f.eks. lidt nødder eller en halv avokado, samtidig når du spiser grønsager. Det gælder også, når du snacker i f.eks. gulerod, rød peber eller andet grønt til mellemmåltider. Så får du fuld glæde af de fedtopløselige vitaminer, der er i de sunde sager, du spiser. Spis hovedsageligt sundt fedt, så du undgår fedtets negative virkninger.

SE OGSÅ: 8 myter om fedtstof: Hvad er sandt & falsk?

… hvis du helst undgår solen? 
Solen er en fremragende kilde til det vigtige D3-vitamin. Holder du dig mest i skyggen, klæder dig tildækket eller bruger høj solfaktor, vil du ikke danne det vigtige D3 i huden og have behov for at få det tilført på anden vis. 

… hvis du er vegetar?
Som vegetar eller veganer kan du være tilbøjelig til at mangle B12- og D-vitamin. Derfor er det en god idé at tage B12-tyggetablet eller som spray. Eller at få både B12 og D i et godt vegansk multivitaminmineraltilskud.

… hvis du spiser en daglig multivitaminpille?
Det er en rigtig god idé at tage et dagligt vitamin- og mineraltilskud. Du skal dog sikre dig, at kvaliteten på det produkt, du vælger, er i orden og indeholder næringsstofferne i en letoptagelig form. Et multivitamin- og mineraltilskud kan dog ikke erstatte en sund, varieret kost. Madvarer har en enorm kompleksitet og er fyldt med mange andre gavnlige stoffer ud over vitaminer og mineraler. Men det kan være et rigtig godt supplement, der kan sikre, at kroppens celler har samtlige vitaminer og mineraler til rådighed, ikke mindst de cellebeskyttende antioxidanter, som har størst effekt, når de er der alle sammen.

SPONSORERET: Køb Multivitaminer her

SE OGSÅ: Fokus på kosttilskud: Spilder du dine penge?

5 vitaminer og mineraler, du skal huske at få nok af

1. B-vitaminer booster dit nervesystem, hormoner, stofskifte, hud og hår. Findes i fuldkorn, nødder, frø og kerner, sojabønner og andre bælgfrugter, fisk, kylling, kød og grønsager.

SPONSERET: Køb B-vitamin her

2. D-vitamin sørger for sunde knogler, velfungerende immunforsvar, forebygger hjerte-kar-sygdomme, diabetes og depression og sikrer optimal blodsukkerregulering og insulinfunktion. Findes især i fede fisk og æggeblommer.

SPONSERET: Køb d-vitamin her

3. C-vitamin gavner dit immunforsvar, binyrer og bindevæv. Findes i grønt og frugt, især i hyben, havtorn, persille, rød peberfrugt, solbær, frisk grønkål og broccoli. Jo friskere frugt og grønt, desto mere C-vitamin. C-vitamin er vandopløselig.

SPONSERET:: Køb c-vitamin her

4. Zink giver dig psykisk balance, styrker dit immunforsvar, fertilitet og huden. Zink findes især i østers, frø og nødder, fuldkorn, sojabønner og andre bælgfrugter, kakaopulver, kød og indmad. Og vælg de brune ris – de indeholder fem gange så meget zink som polerede ris.

SPONSERET:: Køb zink her

5. Magnesium gør godt for hjertet, knogler, muskler, nerve- og hormonsystem. Du får det fra nødder, græskar- og solsikkekerner, sesamfrø, kakaopulver, sojabønner og andre bælgfrugter samt fuldkorn.

SPONSERET:: Køb magnesium her


SE OGSÅ: 29 råd, der slanker og gør dig sund

SE OGSÅ: Spis dig fuld af sundhed og energi: De 6 bedste powerfoods

SE OGSÅ: Sund, stærk & slank i 30'erne, 40'erne & 50+

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok