'
overspisning
Foto: All Over Press | Sådan får du styr på din sult
fit living

derfor overspiser du

Hvad sker der i kroppen, når du spiser for meget?

Portion nummer to frister, selv om du er stopmæt. Og stress får dig til at snacke hæmningsløst. Hvorfor og hvad sker der i kroppen, når du overspiser?

Af Else Marie Lehman 25.jan.2017 Sundhed

Hvad sker der egentlig …
… i maven?
Din mave producerer ekstra mavesyre, når du overspiser store mængder af mad, og det mærker du typisk som halsbrand og sure opstød. Overspiser du kun en gang imellem, vil du typisk mærke smerte, når musklerne i mavesækken udvides. Sker det derimod ofte, kan mavesækken blive så elastisk, så smerterne ved den enkelte overspisning bliver mindre, og du mærker slet ikke, hvor meget du egentlig presser din mave. Hvis du konstant småspiser og snacker, vil du føle uro i maven, fordi mavesækken hele tiden skal producere fordøjelsesenzymer.

… med din vægt?
Hvis du indtager flere kalorier, end kroppen har behov for, vil de ekstra kalorier blive lagret som fedt. Særligt overspisning i søde sager, som fører til øget insulinproduktion, kan øge lagringen af fedt omkring maveregionen.

… med dit fysiske overskud?
Det kræver meget energi og blodforsyning til maven at forbrænde store mængder mad, og derfor vil du typisk opleve at blive meget træt, både fysisk og mentalt, efter at have overspist.

… med fordøjelsen?
Når du spiser store mængder mad på én gang, har mavesækken svært ved at producere fordøjelsesenzymer nok til at nedbryde den. Derfor vil en del af maden ofte bevæge sig mere eller mindre ufordøjet videre i systemet. Når den i stedet skal fordøjes af bakterier i tarmene, dannes der store mængder gas og luft i maven, og det kan give en del ubehag. Er fordøjelsessystemet ikke parat til at modtage den store mængde mad, fordi du har rettet din opmærksomhed mod alt mulig andet, vil fordøjelsesproblemerne blive endnu værre.

… i hjernen?
Når du spiser mad, du godt kan lide − og meget af den − udskilles forskellige hormoner og stoffer i din hjerne. Fedt og protein stimulerer via stoffet cholecystokinin følelsen af nydelse, og når du spiser kulhydrater, udskilles der serotonin og tryptophan, som gør dig glad og afslappet. Sød, fed og forarbejdet mad sætter desuden gang i udskillelse af stoffer som endorfiner, dopamin og opioider, der alle er med til at dulme smerte og får dig til at slappe mere af og føle lykke.

… med blodsukkeret?
Når du spiser for mange hurtige kulhydrater og sukker, stiger blodsukkeret hurtigt, og bugspytkirtlen må udskille store mængder insulin for at kunne transportere sukkeret fra blodbanen ind i cellerne. Det kan få blodsukkeret til at falde for hurtigt, så hjernen tror, at du har brug for mere sukker og dermed begynde en negativ spiral af blodsukkerudsving og sukkertrang. Spiser du dig ofte overmæt i hurtige kulhydrater, kan din bugspytkirtel få svært ved at producere insulin nok, og hjernen og cellerne kan blive resistente over for insulinens virkning. Disse tilstande, type 2-diabetes og insulinresistens, sætter dit helbred i risiko.

… med din hjerte-kar-sundhed?
Overspisning, især af hurtige kulhydrater, kan give dig for meget af fedttypen triglycerider i blodet. Det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og blodpropper. Det kræver desuden ganske meget ilt, energi og blodforsyning at forbrænde et stort måltid, og derfor vil dit blodtryk typisk være højere i timerne efter indtagelsen. Risikoen for at få et hjerteanfald er op til fire gange højere i to timer efter indtagelsen af et meget stort måltid.

… med din appetit og mæthedsregulering?
Når du er tilpas sulten, inden du spiser, vil du føle større nydelse og tilfredsstillelse af sanserne ved at spise. Hvis du i stedet småspiser hele tiden, også når du ikke rigtig er sulten, oplever du ikke den samme glæde, og der skal ofte mere mad til for at mætte dig. Forskning tyder på, at overspisning kan gøre os resistente over for virkningen af mæthedshormonet leptin. Det produceres i fedtcellerne i kroppen og har til formål at signalere mæthed til hjernen. Hvis du over længere tid overhører disse mæthedssignaler, overspiser og tager meget på i vægt, kan kroppen blive resistent over for leptin, og du vil få sværere ved at føle mæthed. Dermed kører den onde spiral videre.

… med dit humør bagefter?
Lige så glad den store mængde mad kan gøre dig, mens du sætter den til livs, lige så store kan de efterfølgende moralske madtømmermænd være. Efter et stort måltid er din fordøjelse nemlig på overarbejde, og der lægger den beslag på en stor del af blodforsyningen på hjernens bekostning. Derfor kan du opleve mindre mentalt overskud og føle dig træt og energiløs efter at have spist alt for meget. Den effekt forstærkes yderligere, hvis blodsukkerreguleringen kommer ud af balance, for når blodsukkeret svinger, gør humøret ofte det samme.

… hvis det er fed og sød mad, du overspiser?
Du kan udvikle afhængighed af sød, salt og fedtholdig junkfood, hvis du overspiser det gennem længere tid. Forskning viser, at forarbejdede fødevarer med denne sammensætning af sukker, salt og fedt kan påvirke hjernen på samme måde som stoffer. De får dig til at spise større og større mængder af den søde og fede mad for at kunne blive ved med at føle samme nydelse. Husk dog, at fedt af god kvalitet generelt er godt for dig. Sunde, naturlige fedtstoffer fra for eksempel avovado, laks, nødder og kerner kan fremme tilfredsstillelsen og mætheden ved et måltid.

LÆS OGSÅ: Test af 10 dages souping: Er suppe vejen til sundhed?

LÆS OGSÅ: Sunde alternativer, der sparer på kalorierne

LÆS OGSÅ: Healthy Skinny Bitch: 10 sunde opskrifter + tips, der slanker

Overspisning, bye, bye!

Fokusér på årsagerne til, at du har lyst til at overspise, og lær at lytte til din krops naturlige sult- og mæthedssignaler. Det er bedre end at sætte skrappe kalorieregler for din kost.

Drop skyldfølelsen, for den får dig blot til at spise endnu mere. Det er ofte, når du har allermest lyst til at spise (unødigt), at du har størst behov for kærlighed fra dig selv.

Lav en liste over dejlige hverdagsting som at ringe til en veninde, gå en tur, tage et langt varmt bad, få massage, tage dybe vejtrækninger, læse en god bog og lytte til afslappende musik. Brug disse ting i stedet for mad, når du trænger til at stresse af og nyde.

Giv indimellem dig selv lov til at spise helt, som du har lyst til. Så kan du bedre være 100 procent mentalt til stede i det, mens du gør det, og du kan bedre mærke din mæthed.

4 grunde til, at du spiser for meget

1. STRESS: Når du er stresset, udskiller kroppen mere kortisol, og det øger din appetit. Løsning: Tag hånd om din stress.

2. URO: Ser du tv, mens du spiser eller har fokus på andet end maden, snyder din hjerne dig til at spise mere. Løsning: Fokusér på det, du spiser.

3. TRAVLHED: Det tager cirka 20 minutter, fra du begynder at spise, til mavesækken sender mæthedssignaler til hjernen. Og de signaler misser du, når du haster igennem et måltid. Løsning: Tyg maden godt, og spis langsomt.

4. SLANKEKURE: Opsætter du regler for, hvad du må og ikke må spise, får du mere lyst til det. Løsning: Drop alle de skrappe regler.


Henter...