Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

hvor vigtig er morgenmad

hvor vigtig er morgenmad

Din forbrænding bliver mindre effektiv + flere fakta om at skippe et måltid

Når du skipper et hovedmåltid, sparer det dig umiddelbart for tid, penge og kalorier. Men hvad er konsekvenserne ellers ved at droppe morgenmaden, frokosten eller aftensmaden – både de positive og negative? Tjek her, hvordan dit blodsukker, din forbrænding, din vægt og din sundhed egentlig reagerer på det.

Hvad sker der egentlig …

… med min madtrang?
Medmindre du springer måltidet over, fordi du bare slet ikke er sulten, vil du sikkert også opleve, at du tænker meget mere på mad og har sværere ved at holde dig selv i tøjlerne, hvis der dukker kage eller andre søde sager op for næsen af dig. At droppe maden fysisk kan ofte få den til at fylde mere mentalt. Det kræver altså virkelig rygrad, hvis du vil holde kalorieindtaget nede ved helt at skippe hovedmåltider.

… med mit kalorieindtag?
Hvis din grund til at springe et hovedmåltid over, er, at du vil spare kalorier, så skal du tænke dig om en ekstra gang. Det er nemlig sværere end som så. Når du har droppet ét måltid, vil du føle dig ekstra sulten ved det næste. Det øger risikoen for, at du spiser langt mere, end du ellers ville have gjort, når du endelig sidder ved bordet.

SE OGSÅ: 10 ting du skal vide om forbrænding

Springer du specifikt over morgenmaden, viser flere studier, at du er langt mere tilbøjelig til at overspise senere på dagen – måske fordi vi er blevet ekstra sultne, eller fordi vi har en idé om, at kaloriebudgettet nu tillader lidt flere udskejelser. Under alle omstændigheder betyder det, at kalorieregnskabet, når dagen er omme, nemt kan ende med at falde skidt ud, så de „sparede kalorier” på den længere bane fører til overvægt. Når det er sagt, så er det selvfølgelig muligt at spare kalorier ved at droppe et hovedmåltid eller skære ned på mængden af det. Det kræver dog ofte både planlægning og rygrad for at lykkes.

… hvis det er aftensmaden, jeg springer over?
De fleste, som skipper aftensmaden, vil opleve, at de er mere sultne dagen derpå. Derfor er risikoen for, at det „sparede” energiindtag fra aftensmåltidet ryger indenbords i form af ekstra mad dagen efter. Så er dit mål at spare kalorier, kræver det opmærksomhed og viljestyrke, også hvis det er dagens sidste hovedmåltid, du arbejder med.

… hvis jeg spiser (alle) mine hovedmåltider sent?
Du kan godt skubbe hele din spiserytme og f.eks. spise morgenmaden kl. 10-11, frokosten kl. 14-15 og aftensmaden kl. 20-21, uden at det ændrer noget på din sundhed og energiniveau. Balladen opstår først, hvis du skubber din dagsrytme generelt, f.eks. ved at arbejde om natten. For vender du rundt på dit sovemønster, vil det bl.a. betyde, at du får sværere ved at tabe dig (og derimod er langt mere tilbøjelig til at tage på).

SE OGSÅ: Så meget er 200 kalorier af 16 forskellige fødevarer

… hvis jeg „puljer” kalorierne fra mine tre hovedmåltider i to, f.eks. morgenmad og aftensmad?
Hvis du spiser to store måltider i stedet for tre „almindelige”, vil dit kalorieindtag være det samme over dagen (hvis du kan styre det). Men dit blodsukker og energiniveau vil sandsynligvis være et helt andet, fordi der går længere imellem påfyldningen. En stor morgenmad vil hos de fleste af os f.eks. have svært ved at kunne holde blodsukker og energi oppe helt frem til aftensmaden. Derfor vil du opleve et fald i blodsukker og din energi midt på dagen eller først på eftermiddagen, hvor en trang til mad derfor vil melde sig – også selvom du har spist ekstra, sidst du gjorde det.

… med min vægt?
Om din vægt går den ene eller den anden vej, afhænger af hvor målrettet og dedikeret du er, og hvor godt du formår at styre dit samlede kalorieindtag. Sparer du kalorier først på dagen, og undlader at spise dem senere, vil du tabe dig. Mister du fokus eller giver efter for sulten, risikerer du at tage på. Hvis din krop bliver bange for, at den ikke får næring nok, går den i overlevelsesmode og forsøger at gemme de stumper, den får, til fremtiden i stedet for at omsætte dem her og nu. Derfor vil du ikke nødvendigvis komme mavedellen til livs ved bare at droppe morgenmaden og køre dit kalorieindtag i bund.

… med min forbrænding?
Din forbrænding skal trænes og vedligeholdes, præcis som en muskel. Springer du – på mere regelmæssig basis – et måltid over, så forbrændingen ikke har noget at lave igennem længere tid, så kører den ned i gear og bliver mindre effektiv. Det betyder, at når du senere på dagen spiser, kan den ikke nedbryde maden nær så hurtigt og effektivt som ellers. Følgen heraf kan være, at de kalorier, du indtager, bliver udnyttet dårligere og lagret uhensigtsmæssigt, f.eks. som fedt rundt omkring på kroppen. Din forbrænding og fordøjelse vil fungere bedst og være i stand til at brænde mere af energiindtaget af, hvis den løbende får noget at arbejde med – f.eks. ved tre hovedmåltider og to mellemmåltider fordelt over dagen.

SE OGSÅ: Klar, parat, forbrænd - og få en sund, stærk og veltrænet krop

… med min muskelstyrke?
Springer du regelmæssigt et hovedmåltid over, vil det typisk betyde, at du også får mindre overskud til at træne, fordi dit energiniveau og din udholdenhed bliver lavere. Derfor bliver det sværere at få opbygget ekstra muskelstyrke. Hvis en større del af den kost, du så får, samtidig også er mindre sund og uden tilstrækkelig power til musklerne, vil det gøre udfordringen endnu større.

… med mine hormoner?
Et ustabilt indtag af hovedmåltider kan lave rod i dine hormoner. Hvis du dropper ét hovedmåltid om dagen, vil mængden af stresshormonet kortisol f.eks. stige. Det kan give uro og angst.

… med mit blodsukkerniveau?
En del af den mad, du spiser, går i blodbanen som sukker. En anden del lagres som fedt. Springer du et måltid over, får du ikke dette løft af dit blodsukker, og det vil i stedet dykke, så du kan få fornemmelsen af at „gå sukkerkold”. Omvendt ses det også, at personer, der dropper måltider, har et forhøjet glukoseniveau i fastetilstand, fordi systemet er blevet forstyrret og slået ud af kurs.

… med mit energiniveau og ydeevne?
Uden mad og drikke duer helten ikke, siger man. Får du ikke jævnligt fyldt på depoterne, og får dit blodsukker dermed lov til at falde, vil du føle dig træt og uoplagt, og du vil mangle energi og overskud. Du vil være langsommere og mindre skarp i beslutningsprocesser og mindre udholdende og stærk, når der skal præsteres rent fysisk.

… med mit humør?
Når sulten for alvor melder sig, og blodsukkeret er dykket, vil de fleste blive irritable og gnavne. Det er de færreste, der oplever, at det gør noget positivt for deres gode humør og glæde at springe et hovedmåltid over.

… med mit helbred på længere sigt?
Hvis du udvikler en tendens til at skippe hovedmåltider, kan der komme følgesygdomme med i kølvandet, som fører til vægtstigning og måske decideret overvægtig. Overvægt vil øge din risiko for at udvikle livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Opskriften på en god dag – sådan inddeler du måltiderne
For at holde et stabilt blodsukker- og energiniveau bør du spise tre hovedmåltider og to-tre mindre mellemmåltider. Undgå, at måltiderne bliver for store og energiholdige. Brug denne tommelfingerregel for fordeling af dit daglige energibehov:

Morgenmad: 20-25 %
Formiddag: 5-10 %
Frokost: 25-35 %
Eftermiddag: 5-10 %
Aften: 25-35 %
Sen aften: 5-10 %

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du spiser sukker?

SE OGSÅ: Sådan spiser du dig til mere energi

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du drikker alkohol?

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok