Hver 10. danske kvinde vil opleve at få lavt stofskifte på et tidspunkt i sit liv

120.000 danskere er i behandling for lavt stofskifte og det skønnes, at hver 10. kvinde på et tidspunkt i livet vil opleve en periode med lavt stofskifte. Symptomerne er mange, forskellige og ofte lig almindelige symptomer på en lidt skæv livsstil. Og flere patienter føler, at de ikke bliver taget alvorligt at lægerne.

Ph.d. Birte Nygaard, overlæge på Medicinsk Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital, er sammen med Dansk Endokrinologisk Selskab ved at færdiggøre en vejledning om behandling af lavt stofskifte. Her svarer hun på en række spørgsmål om sygdommen.

Hvor mange danskere er diagnosticeret med for lavt stofskifte – og hvor mange regner man med har sygdommen uden at være diagnosticeret?
‒ Aktuelt er cirka 120.000 danskere i behandling for lavt stofskifte. Der er derudover udiagnosticerede tilfælde – præcis hvor mange vides ikke, men vi ved, at lavt stofskifte diagnosticeres tidligere nu end for 5-10 år siden, idet der er kommet mere fokus på stofskiftesygdomme. Et skøn er, at hver 10. danske kvinde på et tidspunkt i sit liv vil opleve en periode med lavt stofskifte, typisk forbigående efter en graviditet. Skønnet er baseret på selekterede befolkningsundersøgelser, typisk med cirka 50 procent deltagelse og typisk med midaldrende kvinder, og man kan ikke bare gange en frekvens fra sådan en undersøgelse med antallet af mennesker i Danmark.

Flere patienter giver udtryk for, at de føler, at de ikke bliver tage alvorligt af lægerne, og at lægerne ikke ved nok om sygdommen – hvad er din mening om det?
‒ Det er altid trist at høre om patienter, som ikke føler sig hørt, og jeg må erkende, at dette sker i en travl hverdag. Det er vigtigt, at man hos disse patienter finder ud af, om de symptomer, der beskrives, skyldes andre sygdomme eller tilstande (for eksempel blodmangel, d-vitaminmangel, stress, depression med videre) for at skelne mellem, hvad der skyldes stofskifteproblematikken, og hvad der ikke gør. Generelt er min oplevelse, at såvel specialister som praktiserede læger ved en hel del om lavt stofskifte, men man kan altid blive bedre.

Hvad er din tilgang til behandlingen af for lavt stofskifte?
‒ Langt størsteparten (cirka 90 procent) af patienter med lavt stofskifte bliver raske på standard behandlingen med hormonbehandlingen T4 og genvinder deres vanlige funktionsniveau. Vi ved dog, at det kan tage måneder til halve år, inden kroppen er tilbage i balance. Derfor er udgangspunktet altid at starte med T4 behandling.

I hvilket omfang er kombinationsbehandling en god idé? Hvem har glæde af det – hvem har ikke?
‒ Hos den gruppe patienter (cirka 10 procent), som fortsat har symptomer trods normalisering af stofskifte-parametrene over minimum seks måneder, kan man forsøge at give kombinationsbehandling med hormonbehandlingen T3. Videnskabelige undersøgelser, som inddrager alle, der har lavt stofskifte, viser ikke effekt af kombination med T3. Men mindre studier, som fokuserer på den gruppe, som ikke er velbefindende, tyder på effekt. Vi mangler dog fortsat studier, der endeligt dokumenterer denne effekt.

Hvordan finder man ud af, hvem der har glæde af kombinationsbehandling?
‒ Vi mangler tests, som kan differentiere. Derfor må vi lave et behandlingsforsøg på tre måneder. Har man ikke effekt efter tre måneder, er der ikke grund til at fortsætte. De symptomer, som typisk bedres, er træthed, hukommelse og kognitiv funktion, hvorimod vi sjældent ser betydeligt vægttab, medmindre patienten er overdoseret.

Hvad bør man gøre, hvis man har mistanke om, at man har for lavt stofskifte?
‒ Diagnosticering af lavt stofskifte sker ved måling af stofskiftehormoner ved en blodprøve. Den vigtigste måling er hypofyse/hjernehormonet TSH, som er det mest følsomme parameter og afspejler selv små ændringer i stofskiftet på celleniveau.

Hvilke risici er der ved at overbehandle patienter med for lavt stofskifte?
‒ Vi oplever, at nogle patienter befinder sig godt en periode ved at være overdoserede, hvilket svarer til en slags doping. Man taber sig, og nogle patienter føler mere overskud. Imidlertid har dette på sigt en pris i form af øget risiko for knogleskørhed, hjertesygdom og demens.

Hvad er risikoen ved selv at jonglere med sin medicin og sætte dosis op og ned?
‒ Generelt er behovet for stofskiftehormoner stabilt over tid og varierer således IKKE fra dag til dag. Man ikke styre medicinen efter symptomer, uden at man risikerer overbehandling.