"Jeg elsker at spise og tror ikke på diverse kure"
Karen Groth, 34 år, er sangerinde i bandet Ivory and Gold og stifter af webshoppen Beautyhero.dk, der forhandler det amerikanske hudplejemærke Mario Badescu. Her deler hun sine bedste sundhed og skønhedstips.
MIN SKØNHED
"Min hud er meget sart, og jeg har fra barnsben haft perioder med eksem. Jeg har prøvet sindssygt mange produkter i et forsøg på at få min hud til at falde til ro. Først da jeg for fire år siden faldt over Mario Badescus produkter i L.A., fandt min hud ʻhjem'. Min huds tilstand er markant forbedret, og det er grunden til, at jeg åbnede Beautyhero.dk. Jeg synes ikke, Danmark skulle snydes for det her mærke. For mig handler det om fugt, fugt og atter fugt, og jeg renser kun mit ansigt om aftenen. Jeg bruger Enzyme Cleansing Gel, Alpha Grapefruit Cleansing Lotion, Hyaluronic Emulsion with Vitamin C, Oil Free Moisturizer med solfaktor 30 om dagen, og om aftenen bruger jeg Chamomile Night Cream. Til kroppen bruger jeg Neutrals babyolie, og om vinteren, når huden trænger til lidt mere fugt, sværger jeg til Açai Body Balm fra Rudolph Care. Mit hår ugler ved den mindste bevægelse, så til det er Moroccanoil et must. Jeg køber Philosophys Amazing Grace-parfume i Paris. Til daglig bruger jeg ikke særlig meget makeup, men jeg kan ikke undvære mascara, min cremeblush fra Tarte og min Carmex-læbepomade med kirsebærsmag."
Chamomile Night Cream fra Mario Badescu, 250 kr.
Enzyme Cleansing Gel fra Mario Badescu, 170 kr.
Cheek Stain fra Tarte hos Tartecosmetics.com, ca. 165 kr.
Amazing Grace, edt 59,2 ml fra Philosophy hos Sephora.com, ca. 250 kr.
Açai Body Balm fra Rudolph Care, 395 kr.
MIN AFSLAPNING
"Jeg mediterer 15 minutter hver dag for at træne mit åndedræt. Da jeg var barn, led jeg af astmatisk bronkitis, som med tiden er forsvundet, men det med at trække vejret ind og ud føles bare rart, og så er det med til at udskille affaldsstoffer fra kroppen. Men den ultimative afslapning er, når jeg sætter mig foran min computer og skriver en sang. Og når jeg får min morgenkaffe."
MIN MAD
"Jeg elsker at spise, og jeg tror ikke på diverse kure. Jeg tror til gengæld på, at du bliver glad og sund af at spise, hvad kroppen fortæller dig, den har brug for. Men jeg tænker rigtig meget over kvaliteten af de råvarer, jeg putter i munden, og så køber jeg økologisk. Det bedste, jeg ved, er at gå på madmarkeder, når jeg er ude at rejse, men en tur i Torvehallerne kan også gøre det."
MIN TRÆNING
"Jeg elsker yoga, men har for nylig meldt mig ind i Fitness World, så nu kombinerer jeg yoga med fitness. Romaskinen er min nye bedste ven. Jeg nyder at træne alene og gør det altid om morgenen. Det klarer hovedet og giver overskud til dagens gøremål."
Only Play, 230 kr.
Adidas by Stella McCartney hos Net-a-porter.com, 450 kr.
Nike, 780 kr
LÆS OGSÅ: Få Cindie Dahl Hiorts bedste kosttips