Kvinde, kend dine hormoner & mærk fordelene

Hvad er hormoner?

“Forestil dig, at din hjerne er en dirigent, der skal styre et kæmpestort orkester. Hvis violinisten spiller falsk, lyder hele orkesteret dårligt. Orkesteret er dine hormoner, og det er essentielt, at alle hormoner spiller sammen, hvis kroppen skal fungere korrekt.” 

Sådan kan man lidt forenklet forklare hormonsystemet ifølge Caroline Fibæk, der er naturopath med speciale i hormoner og har skrevet bogen Hormonel harmoni i samarbejde med speciallæge i gynækologi og obstetrik Stine Fürst.
Eller sagt på en anden måde: Hormoner er kroppens interne kommunikationssystem, der styrer dens vigtigste funktioner og sender signaler fra vores hjerne til vores kirtler. Derfra sendes hormonerne videre ud til alle celler i kroppen og fortæller den, hvordan den skal reagere i bestemte situationer.

Hvor stor en rolle spiller hormoner for kroppen?

Hvis du altid føler dig sulten, har svært ved at falde i søvn og lider af humørsvingninger op til din menstruation, er der god grund til at lære dine hormoner bedre at kende. Alt det og meget mere er nemlig styret af hormoner, som betyder langt mere for os, end vi går og tror. Og de er ikke kun relateret til kvinder i overgangsalderen, gravide og teenagere.
“Det er hormoner, der styrer vores appetit og mæthedsfornemmelse, får os til at falde i søvn, gør os friske igen om morgenen og giver os energi, og det er udelukkende hormoner, der styrer vores cyklus. De bestemmer, hvornår vi får ægløsning, om vi får smerter og ubehag op til og under menstruationen, hvor let eller svært vi har ved at blive gravide, og hvornår og hvordan vores overgangsalder forløber,” siger Caroline Fibæk.
Et af de tidspunkter, hvor mange kvinder oplever, at hormonerne basker rundt i kroppen, er lige op til menstruation, den såkaldte præmenstruelle fase eller populært PMS. Symptomer på PMS begynder de sidste 14 dage af din cyklus, hvor du kan føle dig humørpåvirket, få brystspændinger og væskeophobninger i kroppen og generelt føle dig ved siden af dig selv.

Hvad kan påvirke hormonerne?

Vores hormoner er først og fremmest styret af gener, alder og det miljø, vi lever i. Men ifølge Caroline Fibæk er det, der påvirker hormonerne mest, vores stressniveau. Stresshormonet kortisol dannes nemlig ud fra det samme såkaldte for-hormon, som også danner de vigtige kønshormoner østrogen, progesteron og testosteron.
“Jeg plejer at kalde for-hormonet et slags ‘madpakke-hormon’. Hvis du er meget stresset, bruger du hele madpakken på at danne kortisol, og så får du ikke dannet nok kønshormon. Du stjæler med andre ord rigtig meget fra dette madpakke-hormon for at finde energi til alt det, du skal nå i løbet af en dag: smøre madpakker, tjekke skole-intra og styre karrieren. Og så prioriterer kroppen ikke at danne nok kønshormon,” siger hun.
Tegn på, at dine hormoner kan være i ubalance, er uregelmæssige menstruationer, udeblevne menstruationer, kraftige smerter, kraftige blødninger og pletblødninger. Men kan man stresse sine hormoner så meget ud af balance, at man ikke får menstruation? Så enkelt er det ikke. Ifølge gynækolog Sven O. Skouby skal der rigtig meget til for at forstyrre produktionen af kønshormoner, så man ikke får ægløsning og dermed menstruation.
“Der er en ret stabil feedback-mekanisme mellem hypofysen (den hormonproducerende kirtel i hjernen, red.) og æggestokkene i den fertile del af kvindens liv. Men man ser en ubalance ved fx spiseforstyrrelser, eller hvis man dyrker intensiv sport. Der er efterhånden ikke så få kvinder, som træner flere timer dagligt, og det kan godt påvirke hormonsystemet,” siger han.

SE OGSÅ: 6 vigtige hormoner, du skal kende til

Hvilke fysiske symptomer er der på, at hormonerne bliver påvirket?

Først lidt baggrund: En kvindens æg-anlæg, altså hvor mange æg vi har at gøre godt med, dannes i det tidlige forsterstadie. Men allerede i fosterstadiet begynder æggene at gå til grunde af sig selv. Ved fødslen har kvinden omkring en million æg tilbage, og når hun er kønsmoden, er beholdningen kun omkring 200.000-300.000 . Hver måned modnes et æg, og man får ægløsning. Størsteparten af æg-reserven går dog løbende tabt.
Jo færre æg man har tilbage, desto færre kønshormoner producerer man. “Inden for en kort periode går en kvinde fra at producere så mange hormoner, at hun får menstruation, kan blive gravid og kan holde på en graviditet til ikke at bløde regelmæssigt og ikke at kunne blive gravid,” forklarer Sven O. Skouby.
Når blødningerne ophører, mærkes hede-svedeturene. De har ikke som sådan noget at gøre med det lavere niveau af hormonet østrogen – og dog, for østrogen har en effekt på centralnervesystemet.
“Der sidder en slags termostat, som styrer kropstemperaturen. Når østrogenniveauet falder, vedligeholdes denne termostatfunktion ikke længere. Det betyder, at selv små svingninger i temperaturen påvirker kvinden meget mere, end hun er vant til. Der sker også en ændring af blodgennemstrømningen i kroppen, og det giver en fornemmelse af hedesvedeture, fordi blodet jo er med til at varme kroppen op,” siger Sven O. Skouby.
Bagefter kan der komme kulderystelser, hjertebanken og angst.
“Der skal ikke ret mange ændringer til i hormonniveauet, før kvindens krop reagerer,” siger han.
Mange kvinder oplever derudover, at ændringerne i hormonniveauet får kroppen til at ændre form fra typisk kvindelig pæreform til mere maskulin æbleform, fordi fedtet fordeler sig anderledes.

LÆS OGSÅ: Spis dine hormoner i topform

Hvad med hormonforstyrrende stoffer?

Ud over alder, genetik og stress kan hormonsystemet påvirkes af såkaldte hormonforstyrrende stoffer. Det orkester, som styrer kroppens funktioner, begynder at spille ude af takt, fordi hormonerne påvirkes udefra. Stofferne findes bl.a. i fødevarer, lægemidler, kosmetik, legetøj og andre forbrugerprodukter, men de findes også i indeklimaet og luften omkring os. Du skal passe særligt på med hormonforstyrrende stoffer, hvis du er gravid, eller hvis du har små børn, da de er mere modtagelige over for stofferne.
Men der er også meget, der tyder på, at de hormonforstyrrende stoffer påvirker vores forplantningsevne, fordi de blander sig i den naturlige produktion af hormoner. Det gælder især mænds sædkvalitet, som har været dalende i de seneste mange år.
Vil du undgå hormonforstyrrende stoffer, skal du gå efter produkter mærket med Svanen eller Blomsten, helst uden parfume. Du skal støve af en gang om ugen, lufte grundigt ud to gange dagligt og minimere, hvor meget du udsætter dig selv for kemikalier som maling, hårspray og hårfarve. Husk også at vaske nyt service og dit barns legetøj, inden det tages i brug. Find flere tips på Miljøstyrelsens hjemmeside Mst.dk.

Hvad er PCOS, og hvad har det med hormoner at gøre?

Hormonforstyrrelser er betegnelsen for lidelser eller tilstande, der er relateret til dine hormoner. Den mest almindelige hormonforstyrrelse blandt kvinder i den frugtbare alder er PCOS, Polycystisk Ovarie Syndrom. Diagnosen er et udtryk for, at man har en ubalance mellem dannelsen af kvindelige og mandlige kønshormoner. Alle kvinder danner de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron og en smule af det mandlige kønshormon testosteron. Men kvinder med PCOS danner mere testosteron end gennemsnittet. Det viser sig ved en ændret struktur i æggestokkene, så æggene ikke bliver modnet hver måned. I stedet sidder ægblærerne som perler på en snor som små cyster, der kan ses ved en ultralydsscanning. Symptomerne er typisk uren hud, kraftig hårvækst og overvægt, og derudover har kvinder med PCOS tit svært ved at blive gravide, fordi de ofte ikke har ægløsning.

“Vi har ikke fuldstændig overblik over, hvorfor kvinder får PCOS. Vi regner med, at tilstanden allerede bliver anlagt i fosterstadiet. Kvinderne bliver født med mindre fødselsvægt end kvinder, der ikke udvikler PCOS, men så begynder de at tage på efter fødslen og bliver overvægtige hen mod puberteten, hvilket fortsætter resten af deres liv, medmindre man sætter ind med den rette kost og motion,” siger Sven O. Skouby.
Får du konstateret PCOS, er der nemlig heldigvis en del, du selv kan gøre ved at spise sundt, dyrke motion og i nogle tilfælde få hormontilskud. PCOS bliver i øvrigt ofte forvekslet med PCO, men man kan godt have PCO, altså flere ægblærer end normalt, uden at have PCOS. Er der tale om det sidste, skal man også have lang eller udeblivende cyklus og forhøjet produktion af testosteron, som fx ses ved øget hårvækst.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother lider af sydommen PCO: "Det har været et kæmpe tabu for mig hver eneste dag"

Hvad kan man selv gøre for at holde hormonerne i balance?

Nu forlader vi den eksakte lægevidenskab for en stund, for det er svært at dokumentere, at du kan påvirke hormonsystemet ved at ændre livsstil. Men hvis du spørger Caroline Fibæk, kan du gøre en hel del selv for at opretholde et sundt hormonsystem. Først og fremmest er det vigtigt at undgå stress, få din søvn og generelt leve sundt. Mere konkret handler det om at undgå at øge inflammation, altså betændelsestilstande, i kroppen, hvilket du bl.a. gør ved at undgå rygning, for meget sukker og ting, du ikke kan tåle.
“Inflammation er kroppens helingsmekanisme, så den skal være i kroppen, men hvis vi har for høje niveauer af stresshormonet kortisol, stopper inflammationen ikke og kan udvikle sig til en kronisk tilstand, som ikke er sund,” forklarer Caroline Fibæk.
Faktisk er det også inflammation i kroppen, der er skyld i menstruationssmerter, og derfor kan smerterne føles værre, hvis du er stresset. Men hvordan lever man så anti-inflammatorisk? Det gør du bl.a. ved at spise masser af frugt og grønt, men især ingefær, gurkemeje, chili, løg og hvidløg siges at have en god effekt, det samme gælder omega 3, lige som du skal huske at få kulhydrater og proteiner nok. 

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål du ikke tør stille din gynækolog. Nu har vi gjort det for dig

LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med anti-inflammatorisk kost