løbetip

Løb dig fri fra stress

Løb har en enestående evne til både at forebygge og bekæmpe stress. Det er ganske enkelt et let tilgængeligt vidundermiddel, der kan hjælpe din krop (og dit hoved). Se her hvorfor − og hvordan.


I en hektisk hverdag kan det være svært at undgå stress, og du er sjældent herre over, hvornår du støder på den. Løb og træning kan være med til at forebygge, at stressen bider sig fast − og hjælpe dig med tage kontrollen tilbage, hvis du allerede er ramt. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk ren og skær biokemi.

Når du løber eller træner, falder koncentrationen af stresshormon i kroppen. Samtidig bliver mængden af kortisol mindre, og det gør din krop mere afslappet. Desuden danner kroppen endorfiner − de såkaldte lykkehormoner − og signalstoffet dopamin, som er kroppens eget belønningssystem. Begge dele gør os glade og veltilpasse og afblæser den alarmtilstand, som længerevarende stress udsætter kroppen for. Endorfinerne er også med til at styrke immunforsvaret.

Derfor er træning i høj grad værd at investere tid og energi i − især, når du allermindst synes, at du har nogen af delene.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok