Svømmer Lotte Friis stopper karrieren i følge DR: Genlæs vores interview med hende

Lotte Friis er så småt begyndt at overveje, hvad hun skal, når alt i hendes liv ikke længere handler om at svømme. Det kan højst vare tre år, før hun stopper sin karriere, siger hun. I dag er hun 27 og har længe været en af de ældste ved de konkurrencer, hun deltager i. Alle sine teenageår og hele sin ungdom har hun brugt på at bevæge sig hurtigt fremad i klorvand og bestige den ene sejrsskammel efter den anden, så helt nemt er det ikke at forestille sig, hvad livet ellers kan indeholde.
– Men samtidig er det skønt, at alt står åbent. Jeg ser det som et spændende projekt at opbygge en ny identitet. Helt ærligt har jeg nok i et stykke tid savnet at have tid til andet.

Hun vil gerne afslutte svømmekarrieren med stil. Stort set alt, hvad hun gør for tiden, handler derfor om at komme i topform til OL i Rio i Brasilien til sommer. Hun er endda flyttet over Atlanten til Baltimore i USA for at give den hele armen og træne sammen med svømmere på allerbedste niveau. Hun mangler nu ikke medaljer at hænge op derhjemme. Lotte Friis har vundet mange af dem både i guld, sølv og bronze i løbet af de 13 år, hvor hun med enorm viljestyrke har holdt sig i toppen af verdenseliten. Og nogle gange undrer det hende, at hun stadig er der.
– Jeg blev sendt til svømning, da jeg var seks, og det blev meget hurtigt sjovt for mig at konkurrere. Jeg har altid elsket at vinde, også i alle mulige spil. Men 13 år på toppen er altså lang tid. Det har været nogle fede år, jeg har elsket det. Men det har også fyldt rigtig meget.
Motivation er alfa og omega for en topatlet, forklarer hun. Selvdisciplin kan få én langt, men for at komme det sidste stykke kræves, at man har et behov for at vinde.
– Desværre har motivationen en tendens til at komme og gå. Pludselig kan det blive tomt og næsten uudholdeligt for mig, at poolen er hele mit liv. Heldigvis er lysten til at svømme altid dukket op igen. Jeg kendte flere, der stoppede efter OL i London i 2012. Men der gik det så elendigt for mig, at jeg bare måtte blive ved for at bevise, at jeg altså er bedre, end det jeg præsterede der. Året efter gik det mig rigtig godt. Og så tænkte jeg: Hvorfor ikke tage et OL til?

SE OGSÅ: 3 kvinder: "Mit job kræver, jeg er i topform"

Min venindes død slog mig ud
Der har været mange sejrrige øjeblikke i hendes karriere. De største højdepunkter var, da hun vandt en bronzemedalje ved OL i Beijing i 2008. Og da hun året efter blev verdensmester på 800 m-distancen, Danmarks første nogensinde på langbane. Men der har også været nedture. 2015 er f.eks. ikke et år, hun vil råbe hurra for.
– Jeg havde alvorlige skulderproblemer, men mentalt går den slags mig ikke længere på. Jeg er vant til slidskader og smerter af alle slags. Men det slog mig ud, at jeg mistede min veninde Camille Muffat, som var den franske olympiske mester på 400 meter fri. Hun omkom i en tragisk helikopterulykke i marts sidste år under optagelserne til et realityprogram i Argentina.
Camille blev Lotte Friis’ nære ven, da de i 2012 og 2013 boede og trænede sammen i Nice.
– Vi begyndte at træne sammen efter OL i London, hvor min selvtillid var temmelig flosset. Camille heppede på mig og betød rigtig meget for, at jeg rejste mig. Hun var i høj grad medvirkende til, at jeg begyndte at tro på mig selv igen.
Venindens død fik Lotte Friis til at tænke over, hvor skrøbeligt livet er, og hvor hurtigt døden kan ramme dem, man holder af.
– Jeg begyndte også at spekulere på, hvad jeg egentlig har nået andet end at svømme.

I dag sætter hun endnu mere pris på sit liv og lader sig gå mindre på af små irritationer.
– Jeg er begyndt at prioritere lidt skarpere og holder fast i, at der skal være tid til at se venner og familie. Min træning bliver ikke undergravet af, at jeg får en times mindre søvn, fordi jeg går ud og får en god middag. I mine yngre år tænkte jeg kun på at træne, træne, træne. Alt måtte passes ind efter det. Men tilværelsen bliver for ensporet.

Jeg er blevet meget stærkere
Helikopterulykken skete næsten samtidig med, at Lotte Friis skulle kvalificere sig til VM i Kazan sidste år.
– Var det en stor nedtur at komme hjem fra det VM uden medaljer?
– Det var forudsigeligt. Jeg var lidt ude af form, ikke så motiveret og havde for mange kilo på sidebenene. Og samtidig var jeg både slået ud over Camilles død og bekymret for, om jeg kunne finde et nyt sted at bo i USA. Ved VM kom flere over til mig og sagde, at de ikke havde troet, jeg dukkede op, fordi jeg til EM havde lignet en, der havde givet op.

Hun er blevet bedre til at håndtere nederlag, siger hun. Det er en af de gode ting ved at have været med så længe.
– Efterhånden hviler jeg så meget i mig selv, at jeg ikke ryger helt ned. Jeg har ikke længere noget, jeg behøver at bevise. Jeg er den danske svømmer, der har vundet flest VM-medaljer, seks i alt, jeg har en bronzemedalje fra OL og en verdensrekord og europarekord. Der er beviser nok på, at jeg er en god svømmer.

SE OGSÅ: Anette Heick: "Kærligheden og ulykken ændrede alt..."

Hun ligner bestemt heller ikke en taber. Tværtimod sprudler hun og fremstår som en lattermild, glad, voksen kvinde, der har styr på sit liv og ser lyst på fremtiden. Det var bl.a. hendes medvirken i programmet „Vild med dans” på TV 2 i 2009, som var med til at åbne hende op mod verden og modne hende, siger hun.
Hvad var det for en udvikling, du gennemgik?
– Jeg havde levet i så mange år i min egen skal, hvor jeg gik en del op i, om alle nu kunne lide mig og syntes, jeg var sød. Derfor sagde jeg ikke så meget og gik langs væggene og prøvede at vække mindst muligt postyr.
– Men så kom jeg med i „Vild med dans”. Det var sindssygt hårdt. Jeg trænede i forvejen 30 timer om ugen med svømning og styrketræning, og nu fik jeg 30 timers træning med dans oveni. Egentlig tror jeg mest af alt, at jeg var så træt, at når jeg og min dansepartner, Mads Vad, endelig nåede til fredagens opvisning, måtte jeg lade alle masker falde og bare være mig selv. Og det virkede. På mange måder kom jeg ud på den anden side mere selvsikker og åben og mindre bange for at fejle og dumme mig.
De sidste år i udlandet har også været med til at gøre hende mentalt stærkere og langt mere selvstændig, siger hun.
– Jeg er ikke så konfliktsky som før og går gerne i clinch for det, jeg tror på. Selv om der stadig skal meget til for at få mig op i det røde felt. En træner sagde engang til mig: „If you can’t do anything about it, let it go.” Det har jeg taget til mig. Jeg er ikke typen, der gider bruge krudt på noget, jeg ikke kan gøre noget ved, men jeg finder mig heller ikke i hvad som helst.

Min kæreste skal også være ambitiøs
Lotte Friis har trænet i USA i to år nu og efterhånden skabt et liv derovre, siger hun. Med fokus på det næste mål.
– I min alder er det svært kun at træne med mig selv hver dag. Jeg har brug for hård konkurrence fra banen ved siden af, hvis jeg skal tvinge mig selv igennem smertehelvedet og give alt, hvad jeg har i mig.
Normalt træner hun 25 timer om ugen og er i vandet alle dage undtagen søndag. Og så styrketræner hun ved siden af. Om aftenen laver hun næsten altid varm mad til sig selv og går op i at få alle de næringsstoffer, hun har brug for.
– De dage, hvor jeg har to træningssessions på en dag, er frokosten også vigtig. Så skal jeg sørge for at få nogle hurtige kulhydrater, så jeg bliver ladet ordentligt op, inden jeg skal træne min krop sønder og sammen igen. Jeg ser frem til ikke at lugte af klor hele tiden, når jeg stopper som svømmer. Og til at kunne være lidt mere impulsiv og ikke skulle leve efter så stramt et skema længere.

SE OGSÅ: Fokus på yoga: Kan du tabe sig og komme i fantastisk form på måtten?

Men selv om tiden er knap, er der faktisk også plads til et kærlighedsliv. Hun har haft kærester, men har ikke nogen lige for tiden.
– Min kæreste skal kunne forstå, at jeg er nødt til at leve disciplineret og ikke har det store overskud i min fritid. Og så skal han være ambitiøs. Ellers tror jeg ikke, vi vil kunne sammen. Ligegyldigt hvad jeg kommer til at beskæftige mig med i fremtiden, vil jeg altid være ambitiøs og målrettet. Det ligger så dybt i min personligthed og fylder meget.
– Hvad er din største udfordring i dag?
– At finde ud af, hvad jeg skal udfylde tomrummet med, når jeg er færdig med at svømme. Jeg vil hellere have et job end at læse. Og så glæder jeg mig til at prøve en masse andre træningsformer, jeg elsker al slags sport. Yoga og pilates vil jeg gøre mere ud af. Der er ingen fare for, at jeg kommer til at drive den af på sofaen.

Det ville jeg gerne have vidst... 
 … at jeg ikke skulle spise så meget som teenager. Jeg kæmpede meget med, at jeg tog meget på i de år, fordi jeg tidligere havde været vant til at kunne spise alt, hvad jeg ville. … at venner har jeg brug for at se indimellem, hvis jeg vil være en glad og hel person. Op til 2012 var jeg tilbøjelig til at nedprioritere al selskabelighed, og det var ikke godt for mig.
… at skole og svømning skulle have været bedre balanceret. Mine år i gymnasiet led under, at jeg hellere ville dedikere mig helt til svømningen end at lave lektier.

SE OGSÅ: GUIDE: Svøm dig smuk og slank

SE OGSÅ: Rikke Hørlykke: Om træning, OL-medaljer og at finde sig selv efter håndboldkarrieren 

SE OGSÅ: Højt humør hele vinteren: Se her hvordan