Maria fik testet sin søvn: ”Jeg kører mig selv for hårdt"

SE OGSÅ: Simone fik testet sin søvn: "Mine livlige drømme vækker mig"

Jeg glemmer en del

Da jeg altid glemmer min oplader, er min mobil sjældent fuld på batteri. Og uden den kan jeg ikke huske meget, hverken telefonnumre eller vejen til min stamcafé. I tre år har min kæreste og jeg haft en wifi-kode på (ja… jeg kan ikke huske hvor mange cifre), som stadig ikke sidder på rygraden. Jeg har svært ved at huske, hvad centrale personer hedder i nyhederne og titlen på bøger, som egentlig har gjort et stort indtryk på mig. Det er decideret pinligt og irriterer mig en del, at jeg skal forsøge at skjule min dårlige hukommelse, når jeg sidder i selskab med andre.

Jeg drømmer ikke. Eller det gør jeg jo, men jeg kan ikke huske det om morgenen. Kun når der er ro omkring mig, når jeg sover i mine forældres ødegård, eller når jeg er på ferie og slapper af.

Søvnperiode på klinik: 7 t. 51 min. Søvneffektivitet: 88,4 % Vågnet: 18 gange Faldt i søvn på: 15 min. Bevægede benene: 53 gange.

SE OGSÅ: Hvordan har du sovet i nat?

Søvnanalysen

For lidt søvn giver stress

Ifølge analysen prioriterer min krop den dybe søvn. Den ligger typisk i den første del af natten, fordi kroppen fokuserer på at genopbygge sig selv og styrke immunforsvaret. 

– Men da du har været ganske træt, da du lagde dig, har du relativt meget dyb søvn den sidste del af natten også, og det mønster ser man ofte hos folk, der har (for) meget at lave, det kalder vi Slow Wave Rebound, forklarer Søren Berg. Jeg har det lidt ambivalent med, at jeg har brugt 28,7 % af natten i dyb søvn, når normalen er 20-22 %. På en måde er det virkeligt smukt, at min krop arbejder så hårdt for at få mig på ret køl igen til en ny dag (hvor jeg igen skal tære den i stykker). Men omvendt er det tankevækkende, at jeg ikke passer bedre på min krop og bygger den ordentligt op, nu den er årsagen til alene, at jeg kan valfarte sådan rundt. I forvejen vidste jeg jo godt, at jeg ikke sov nok, og da Søren Berg forklarer, at jeg bliver hurtigere stresset og fungerer dårligere i sociale sammenhænge, når jeg kører mig selv for hårdt, bliver jeg eftertænksom. Der er nemlig en del dage, hvor jeg tager mig selv i at sidde til en forsamling af gode venner og bare drømme mig hjem til at skrive breve, høre P2-koncerter og drikke kaffe på min gamle sofa.

Samme stilling hele natten 

Analysen afslører også, at jeg sover på ryggen hele natten. 

– Det er formentligt et udtryk for, du er gennemtræt, siger Søren Berg. Det er på sin vis er lidt skræmmende. Havde jeg vendt mig om på siden i løbet af natten, havde der været udsving på grafen. Men det er der ikke; linjen skyder i én ret, horisontal linje gennem analysepapiret. Derhjemme vågner jeg ofte op i den samme stilling, som jeg er faldet i søvn i. Så føles det ofte som om, jeg er øm i lunger og ryg. Men at jeg ligger bomstille påvirker ikke min søvn, fortæller Søren Berg, og det er ikke umiddelbart et problem. – Hvis du ikke har blå mærker over hele kroppen, så er det ok.

SE OGSÅ: Test din egen søvn 

Masser af glemte drømme 

Jeg har en del korte nætter, og eftersom det meste af drømmesøvnen forEgår den sidste halvdel af natten, drømmer jeg mindre. Det er som sådan ikke farligt, men jeg vil bare gerne drømme mere. Jeg synes, det er så smukt, at underbevidstheden kan fortælle historier, der spejler sig i virkeligheden. Men det er der heldigvis råd for. 

– Får du lov at sove ud efter et par stressede dage, vil kroppen kompensere for det og forkæle dig med enormt meget drømmesøvn, så du føler, du har drømt en hel masse, fortæller Søren Berg. Det mønster kaldes REM rebound. Så det er jo ikke sådan, at jeg ikke drømmer hver nat, men når jeg lever et travlt liv, begynder mit mylder af tanker at fokusere på alt muligt andet, end hvad jeg har drømt. Og så glemmer jeg dem lige så snart, jeg slår øjnene op.

Søvnen påvirker hukommelsen 

Da jeg gik i gymnasiet, lavede jeg altid mine opgaver om natten, mens skrivebordslampen flimrede over mine hastige computertastetryk, og Katie Melua skreg fra cd-rom-drevet. Jeg skrev, til jeg faldt i søvn. Satte uret for at skrive videre dagen derpå, inden jeg skulle hen og printe på skolen. Og det var som om, jeg altid spottede fejlene, når jeg havde sovet på det. Sikke noget juks, kunne jeg tænke og skrive hele opgaven om. Spild af tid. Jeg kunne ikke se på målingerne, at søvnen – eller mangel på samme – påvirker min hukommelse. Men der er lavet undersøgelser om, at de elever, der sover før midnat inden en eksamen, klarer sig bedre, når de skal præstere. Så den her går ud til de studerende (og alle andre, der også sover alt for lidt): Sover du ikke nok, går ting tabt. Det gælder både intellektuelt og fysisk, du husker ikke lige så godt, din indlæringsevne bliver forringet, og undersøgelser (af basketballspillere) viser, at din træfsikkerhed og reaktionsevne også lider under søvnmangel. Samtidig har hjernen ikke kun en konsoliderende effekt, når du sover, den har også en videreudviklende effekt. Er du f.eks. gået i hårdknude med en kryds og tværs lige inden sengetid, kan den være nemmere at løse den dagen derpå, fordi hjernen har bearbejdet opgaven hele natten. Så søvn er virkelig vigtigt for at præstere!

Lyt til Marias podcast om søvnforløbet her