michelle kristensen løbetips
SPONSORERET indhold

Michelle Kristensen: 3 tips til at snyde din hjerne

Michelle Kristensen tipper os til, hvordan vi kan komme afsted på løbeturen på dage, hvor motivationen ellers er i bund.

Af:: Michelle Kristensen
27. sep. 2016 | Sundhed | Fit living

De tricks, der virker for mig, fungerer ikke altid for de personer, jeg har på mine MK Bootcamps eller til personlig træning. Derfor får du ikke bare mine tips, men også nogle af de tricks, som virker for de folk, jeg træner - så skulle der nemlig gerne være noget, som rammer lige præcis din personlighed eller giver inspiration til at danne netop den sætning, som får dig ud på en løbetur en dag, hvor det stormer og regner. du er træt og har mange ting du skal nå.

Husk at du ikke bare ændrer dine vaner fra den ene dag til den anden. Der vil være dage, hvor selv den mest motiverende sætning ikke får dig afsted på løbeturen. Og det er altså helt ok, så længe det ikke er flere gange om måneden, at det sker.

1. Pak træningstasken og tag den med på arbejde 
Hvis jeg har en lang dag, som starter med Go´ morgen Danmark kl. 6.00 og først slutter kl. 19.00, har jeg altid min træningstaske med. På den måde kan jeg løbe en tur fra arbejdspladsen eller køre direkte fra arbejde i træningscentret og få en omgang træning i hus. Hvis jeg er ekstra træt, skifter jeg tøj på arbejdet, når det er muligt. På den måde ved jeg, at jeg ikke begynder at overbevise mig selv om, at jeg lige så godt kan køre hjem, droppe træningen og tage en slapper i stedet. Det virker så mærkeligt at køre hjem i træningstøj, uden at det er blevet brugt.

Tilmeld dig Alt for damernes kvindeløb lige her 

2. JUST DO IT!
Jeg er stor fan af Nike’s slogan, og det har hjulpet mig igennem utallige løbeture. Just do it – gør det nu bare! Det lyder så dejligt simpelt, og det er det jo også. Det handler om at hoppe i løbetøjet, snøre løbeskoene og komme afsted. Nogle gange gør vi tingene meget mere besværlige end de er. Jeg kan gøre det – du kan gøre det!

3. Mind over body
Din krop begynder altid at brokke sig, når det bliver ubehageligt. Når vi træner hårdt, kommer der syre i musklerne, og det føles ikke rart. Det sker, når kroppen ikke får tilstrækkelig med ilt under arbejdet. Men det er også den fase, som får os i bedre form, og mentalt træner os til at blive ved med at løbe, selv om det er hårdt arbejde.
Den mentale træning skal trænes, hvis man gerne vil blive en god løber. Når musklerne begynder at syre til, og du føler, at det er for hårdt, gælder det om at tænke på, at din krop altid kan mere, end din hjerne fortæller dig. Når du har magten over din hjerne og forestiller dig den følelse, som du vil have efter træningen, hvor du er stolt af dig selv, fordi du er kommet igennem træningspasset, kan hjælpe dig med at blive ved i længere tid, selv om det er hårdt.

Svedige high fives, MK!