Michelle Kristensen: Dét får din krop ud af at løbe ...
SPONSORERET indhold

Michelle Kristensen: Dét får din krop ud af at løbe ...

Der er masser af gode grunde til at snøre løbeskoene. Træningsguru Michelle Kristensen har samlet en lang række her.

Af: Michelle Kristensen
20. sep. 2016 | Sundhed | Fit living

Hvis du løber jævnligt, vil det gøre dig gladere, sundere og stærkere. Løb hjælper dig med at leve længere og nedsætter risikoen for diverse livsstilssygdomme.  En løbetur får dig også til at se lysere på eventuelle problemer, da kroppen udskiller endorfiner, som er lykkehormoner, og derfor bliver det altid lidt lettere at se på problemer med et lyst sind og takle dem på den bedste og mest konstruktive måde efter en løbetur.

 

Derudover er der en række andre effekter:

- Dine øjne elsker en løbetur. Ja faktisk har studier vist, at du nedsætter risikoen for at miste synet, når du bliver ældre, hvis du løber flere gange om ugen. Vores syn bliver med tiden dårligere og dårligere, men med jævnlige løbeture kan du altså træne dit syn til at blive bedre.

 

- Din hjerne bliver frisk af løbetræningen. Du nedsætter nemlig din risiko for demens, når du løber flere gange om ugen, da din hjerne får mere ilt tilført under træningen, og ilt er den vigtigste kilde for din hjerne, så den kan holde sig frisk og på toppen.

 

- Dit hjerte bliver stærkere og forsyner kroppen med mere næring. Dit hjerte er dit fundament. Hvis det ikke fungerer ordentlig, fungerer resten af kroppen heller ikke ordentlig. Så jo stærkere hjertet er, jo stærkere er din krop. Hjertet er organet, der pumper al blodet rundt i kroppen, og blodet skal ses som vores motorvej til at bringe bl.a. ilt og næringsstoffer ud til vores celler.

 

Så det kan godt være, at man siger ”an apple a day keeps the doctor away”, men en løbetur 3 gange om ugen får lægen til at løbe skrigende bort :)