Mountainbike
SPONSORERET indhold

Mountainbiking: Tag med på 4 MTB-rejser

Savner du en sej hobby, som du både kan dyrke i Danmark såvel som i udlandet, så er mountainbiking måske noget for dig? Bliv klogere på sporten her, og hvor i Europa du finder de bedste forhold.

Af: Gregers Pedersen Foto: Getty
02. aug. 2017 | Sundhed | Fit living

FOR FAMILIEN: Tignes Le Lac, Frankrig

Tignes Le Lac er en ski- og mountainbikedestination i området Espace Killy opkaldt efter den legendariske, franske skiløber Jean-Claude Killy. Området dækker over Val d’Isère og Tignes og har alt, du behøver, samlet på et sted. Der er masser af lange mountainbike xc-ruter og enduro-spor, stejle nedkørsler og nogle helt fantastiske downhill-spor til alle niveauer. Et liftkort giver adgang til både Tignes og Val d’Isère.

FOR DIG DER: Ønsker en aktiv ferie med familie eller venner. I Espace Killy er der foruden fantastiske mountainbike-spor mulighed for et væld af andre sjove oplevelser som river rafting, legeland for de små og en skatepark, hvis du er ferm til det. Til både de helt øvede mountainbikere og nybegyndere.

HER SKAL DU BO: Hotel L’ Arbina. God service, rare priser, en dejlig morgenmadsbuffet, der sikrer dig en god start på dagen, og et meget hjælpsomt dansktalende personale.

HER SKAL DU LEJE CYKEL: Intersport, Tignes Le Lac. Priserne på udlejning er stort set de samme i hele byen, men hos Intersport er både udstyr og service i orden.

HER SKAL DU SPISE: Hotel L’Arbinas restaurant. Deres pizzaer er i top.

MUST TRY: Er du en øvet downhill-rytter og klar på en udfordring, er Bellev’hard i Val d’Isère et must. Super teknisk og stejlt spor. Du begynder i sten og ender i tæt skov. Ruten er 4,8 kilometer lang. Tag gondolen fra bunden af Val d’lsère til toppen, hvor Bellev’hard begynder.

LÆS OGSÅ: Bliv chik på cyklen med disse 19 nyheder

FOR BEGYNDEREN: Vallåsen Bike Park, Sverige

Vallåsen er en lille, svensk perle og en billig destination for dig, som bor på Sjælland. Vallåsen har trods sit beskedne areal meget at byde på: Gode xc-spor, hurtige, tekniske downhillspor og en rar stemning i terrænet.

FOR DIG DER: Er begynder eller ønsker en billig mountainbiketur, uden at skulle rejse alt for langt.

HER SKAL DU BO: Du er ofte kun i Vallåsen en enkelt dag, men har du lyst til at forlænge din oplevelse og træne mere intensivt, er der mulighed for at slå et telt op ved den nærmest sø.

HER SKAL DU SPISE: Vallåsen har ikke en restaurant uden for skisæsonen, men har en åben grill til fri afbenyttelse. Så pak en taske, og hold en barbecue.

MUST TRY: DH-spåret Svart. Et sjovt, teknisk downhill-spor med masser af forskellige sektioner.

HER SKAL DU LEJE CYKEL: Vallåsen Bike Park har kun én cykeludlejning. Men som alle andre steder, kører de med cykler og udstyr i høj kvaliet og har en kanon service.

LÆS OGSÅ: 15 apps til din træning

FOR DEN PRISBEVIDSTE: Bikepark Winterberg, Tyskland

Winterberg ligger fem timer fra grænsen mellem Danmark og Tyskland og har alle former for mountainbike-sport. Her kan du bo billigt eller campere ved bikeparken, hvis du er den outdoorsie type! Bonus: Maden er i top, og priserne i bund.

 

FOR DIG DER: Bor i Jylland og gerne vil have en billig mountainbiketur eller vil afprøve, om sporten er noget for dig.

HER SKAL DU BO: Det 3-stjernede Hotel Hessenhof, der ligger i centrum af Winterberg. De har gode priser på værelser og stor morgenbuffet. Efter en lang dag på cyklen, kan du desuden slappe af i deres wellness- og spaområde.

MUST TRY: Road Gap, som Winterberg er særligt kendt for.

HER SKAL DU SPISE: Bistro Taglich Pforte. Forkæl dig selv med en weissbier og klassisk wienerschnitzel efter en hård dag, hvor du har forbrændt en masse kalorier.

HER SKAL DU LEJE CYKEL: Bikepark Winterberg har kun ét udlejningssted. De sørger altid for det nyeste udstyr og udøver suveræn service.

LÆS OGSÅ: Tour de chicks: Mød 5 danske cykelryttere

FOR DEDIKEREDE-DOWNHILL RYTTERE, Hafjell Bike Park, Norge

Hafjell har det hele. Xc-spor, endure-spor, World Cup-spor, store hop og flow trails. Her kan du cykelmæssigt få stillet alle dine lyster, ligegyldigt om du er til helt simple spor eller hardcore downhill spor med store hop og tekniske sektioner.

FOR DIG DER: Vil køre nogle af Europas bedste downhill-spor.

HER SKAL DU BO: Campér ved bunden af liften. Det er gratis, og der er adgang til bad og strøm.

HER SKAL DU LEJE CYKEL: Hafjell Bike Park har kun én cykeludlejning, så der er ikke så meget at vælge imellem, men udlejningen har heldigvis alt, hvad du behøver.

HER SKAL DU SPISE: Skavlen Restaurant på toppen af Hafjell Bike Park

MUST TRY: Sporet Rollercoaster er et must. 42 hop efter hinanden og 2,5 kilometer ren flow. Et af Europas bedste tracks.

Anbefalet til dig