Nicolaj Kopernikus: „Jeg vil ud, hvor jeg ikke kan bunde”

Et maraton et nyt sted i verden er mellem de mål, som Nicolaj Kopernikus giver sig selv, for både træningen op til og selve løbet udfordrer og gør ham glad. Mød den 48-årige skuespiller, der elsker at tage chancer, men også bruset i kroppen og stilheden i hovedet efter et vinterbad.

Tre mænd, som er lidt desperate over, at de er i 40’erne og er begyndt at forfalde, og som mærker, at de er kommet lige det stykke nærmere døden og har fået det sværere med kvinderne. Det er hovedtemaet i de populære „Klassefesten-film”, hvor Nicolaj Kopernikus sammen med Anders W. Berthelsen og Troels Lyby spiller tre midaldrende venner, der kommer galt af sted på nærmest alle tænkelige måder. Klassefesten 3 er netop ved at blive indspillet og får premiere i oktober.
– Filmene handler om de problemer, de fleste har med at blive ældre, siger han.

– Kender du selv til at have en gedigen 40-årskrise?
– Egentlig ikke. Jeg er ret optimistisk af natur og ser på glasset mere som halvt fyldt end halvt tom. Men jeg kan da godt nogle gange blive overmandet af følelsen af, at nu har jeg levet halvdelen af livet og blive bange for at dø og for forfaldet. Ligesom jeg kan spørge mig selv, om jeg nu har fået det bedste ud af livet.
Da han var med i den første „Klassefesten”-film, syntes han på ingen måde, at alderen trykkede.
– Jeg husker, at vi indspillede en scene om læsebriller, hvor jeg skulle lade, som om jeg ikke kunne se bogstaverne i en bog. „Heldigvis er det slet ikke et problem for mig,” tænkte jeg dengang. Men det blev det et år efter. Så skulle jeg pludselig have bogen ud i strakte arme for at læse. Og skavankerne bliver jo kun værre, som tiden går.  I denne måned skal han igen spille sammen med Anders W. Berthelsen. Det sker på Bellevue Teatret i Klampenborg i en forestilling, der gennemgår hele Danmarks historie på kun halvanden time. „Danmarkshistorien” er skrevet af Line Knutzon og minder om succesforestillingen „Shakespeares samlede værker”, som Berthelsen og Kopernikus var med i på Bellevue sidste år.

Både i „Danmarkshistorien” og i „Klassefesten”-filmene spiller humor en stor rolle, og det gør den også i Nicolaj Kopernikus’ liv.
– For mig er det helt klart en kerneværdi, at man har noget selvironi og kan grine, ikke mindst ad sig selv, det gør så mange ting lettere, siger han.
– Går du op i at holde dig i form?
– Jeg har gennemført flere maratoner, men det med at løbe kommer lidt i klumper. Så løber jeg vildt meget i en periode, indtil jeg bliver overmæt og føler, det er for tidskrævende. Nu er jeg ved at synes, jeg må op på hesten igen.

SE OGSÅ: Claus Møller Jakobsen: "Jeg er en virkelig følsom fyr..."

NY maraton var mindblowing
Når han løber, kan han godt lide at have tilmeldt sig et maratonløb et sted i verden, som udgør den fristende gulerod, han træner sig op til. Det første maraton, han gennemførte, var i København, det andet i New York.
– Løbet i New York var mindblowing. Intet mindre. Der er nogle års ventetid på at få lov til at komme med, og det koster temmelig meget, men det var det værd. Der var sindssygt mange tilskuere, vejret var godt, og der var gang i hele byen med musik og fest. Da jeg løb ad First Avenue, følte jeg mig som en præsident. Så langt øjet rakte, kunne jeg se folk hænge ud ad vinduerne med flag, de råbte og heppede og bar os på den måde frem. Jeg har også løbet Berlin Maraton. Nu overvejer jeg, om det skal være Paris eller Rom næste gang.
At træne sig op til et maraton gør ham altid gladere, men samtidig er det svært at finde tid til.
– Derfor har jeg holdt en lang pause. Men jeg er ikke faldet fuldstændig af på den, jeg er f.eks. blevet vinterbader og tager ned til Bellevue Strand to-tre gange om ugen. Jeg går i sauna, og der sker et eller andet kemisk i kroppen, som er ret fortryllende, jeg får det virkelig godt. Og så giver det noget at få det her kig ud over vandet og se lyset, der skifter.
Nicolaj Kopernikus spiller også golf.
– Der får jeg jo ikke pulsen op, men det giver mig mental ro, og det har jeg meget glæde af som skuespiller. Hvis du skal overføre præcis den rigtige kraft til dit slag, kræver det koncentration, ellers hænger dit spil ikke sammen. Ligesom når jeg på en scene ikke skal presse for meget eller for lidt på, men helst skal fokusere på en måde, hvor jeg hviler i mig selv. Og så kommer jeg jo ud i al slags vejr og får gået nogle kilometer, samtidig med at jeg hygger mig med min golfmakker.

SE OGSÅ: fit tester vinterbadning: Gør det dig mere sund og glad?

At det ikke bliver til mere motion, vil han ikke straffe sig selv for.
– Der er alt for meget i tiden med, at man skal føle skyld, hvis man ikke gør nok for sin sundhed. Samtidig med at det er forvirrende, hvad man egentlig skal gøre. Så skal man spise på den ene måde og så på den anden, og nu er stenalderkost alligevel ikke sundt længere.
– Jeg synes, at jeg har et ansvar for ikke at lade stå til. Men samtidig skal jeg også have det rart og være i harmoni med det, jeg gør. Så lige nu prioriterer jeg altså golf, selv om nogen ser det som nørdet. Jeg kan ligge om aftenen og gennemgå alle de slag, jeg har slået, og hvad jeg gjorde galt. Det er et spil, hvor jeg hele tiden er i konkurrence med mig selv.

Vi skal tage chancer
At sport gerne også må være en leg, har han med sig fra sin barndom i Odsherred ved Vallekilde.
– Der var ikke så meget andet at lave end at dyrke sport, så det gjorde jeg i stor stil. Især håndbold og fodbold. Desværre voksede jeg sent. Jeg var en af de små på fodbold- og håndboldholdet, og det var ikke så motiverende hele tiden at tackle spillere, der var næsten en torso højere, muskuløse og lidt ligeglad med, om de slog sig. Derfor stoppede jeg og genoptog det aldrig rigtig igen. Men jeg er stadig glad for at se på boldspil.

– Hvilke livsværdier vil du gerne give videre til dine børn?
– Jeg vil gerne være med til at gøre dem til ordentlige mennesker med rummelighed, tolerance og nysgerrighed. Det er min livsfilosofi, at man skal turde tage nogle chancer, lave nogle fejl og ikke være så nervøs for at improvisere lidt i tilværelsen. Indimellem er det sundt at vove sig ud, hvor man ikke kan bunde, også selv om det giver nogle knubs. Det er jo de situationer, vi lærer af.
– Jeg vovede mig f.eks. selv ud på dybt vand, da jeg sagde ja til at være med i programmet „Vild med dans” i 2011. Jeg begav mig ind i noget, jeg ikke kunne styre, og det endte med at blive nogle forrygende måneder. Jeg brød mig ikke om alt det pressehurlumhej, der er omkring showet, men var virkelig glad for den intense træning, opvisningen hver fredag og det utrolige sammenhold.
– Jeg fik også en større bevidsthed om, hvordan min krop fungerer og blev trænet i at fokusere. Det halvandet minut, hvor man er på, når „Vild med dans” glider over skærmen, er som et koncentrat af alt det, du har arbejdet med i længere tid. Det minder enormt meget om at være skuespiller.

SE OGSÅ: Anders Agger: "Det er godt, at der findes kvinder, der kan bede os mænd om at stramme op" 

Min familie må gerne puffe til mig
Med alderen er Nicolaj Kopernikus i det hele taget blev mindre bange for at vove sig uden for sin komfortzone.
– Jeg siger ikke, at man skal være dumdristig eller gøre dumme ting, bare at man skal være åben for at tage fornuftige chancer og løbe en lille risiko. Ellers fastholder vi nemt os selv i stivnede mønstre og taber livsglæden. Det giver jo glæde at overskride en grænse, flytte sig eller prøve noget nyt. Folk stråler, når noget svært er lykkes. Eller de for første gang nogensinde har vovet sig til Prag, selv om de plejer at tage til Paris. Det er både i små og store forhold, at det kan give ny energi at rykke sig. Jeg håber, at min omgangskreds og familie puffer til mig, hvis jeg selv stivner for meget i kedelige og dårlige vaner.

– Du er dagligt omgivet af både døtre og en kone, hvad holder du mest af ved kvinder?
– At I har en radikal anderledes måde at angribe problemer på, end mænd har. Hvis en kvinde kommer til mig med et problem, er jeg ofte hurtig til at komme med løsningsforslag. Men der er kvinder tit slet ikke endnu. Først skal vi snakke rundt om emnet. Det kan godt være udfordrende, men samtidig er det tit lærerigt. Ved at snakke mere cirkulært har man mulighed for at finde andre og muligvis bedre løsningsmodeller.

SE OGSÅ: 3 skønne mænd: "Vi elsker kvinder, der kan grine af sig selv og holder af deres krop"

NICOLAJS 5 LEVEREGLER
1. Jeg spiser … helst økologisk, og jeg er vild med japansk mad. Men jeg er ikke mere hellig, end at jeg også spiser en burger en gang imellem.

2. Jeg træner … mest golf lige nu. Jeg har tænkt mig at komme i gang med at løbe igen.

3. Jeg undgår helst … stegt lever, det er det eneste, jeg ikke kan lide. Og Lalandia.

4. Jeg bliver glad … når mine børn og kone er glade og trives og ked af det, når de ikke gør. Deres velbefindende påvirker alt. Jeg er også glad, når jeg er i venners lag.

5. Jeg slapper af … når jeg spiller golf. Det er totalt afslappende. Og ellers med en god kop espresso hjemme i køkkenet kombineret med lidt surfing på nettet.  

NAVN: Nicolaj Kopernikus.
ALDER: 48 år. 
PROFESSION: Skuespiller. 
AKTUEL: Forestillingen „Danmarkshistorien” på Bellevue Teatret, som har premiere 21. januar. 
PRIVAT: Har tre børn på 17, 14 og 8 år sammen med koreografen Birgitte Næss-Schmidt. 

SE OGSÅ: Løb halvmaraton på 10 uger 

SE OGSÅ: Højt humør hele vinteren: Se her hvordan

SE OGSÅ: Jesper Nøddesbo: "Jeg kan da godt nyde en smuk kvinde..."

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok