Derfor bliver dit liv bedre, hvis du træner din kreativitetsmuskel

Har du nogen gange svært ved at finde på nye ideer til indretning derhjemme, udfordringer på arbejdet eller aftensmadsmenuen?

Så vil du have godt af at få trænet din kreativitetsmuskel, mener kreativitetsekspert Dorte Nielsen. Hun har netop skrevet en bog, der giver helt konkrete anvisninger til, hvordan vi alle sammen kan blive mere kreative – det er nemlig en evne, der kan kultiveres og gøre livet bedre og sjovere for os alle sammen, forklarer hun:

- Kreativitet indgår i alt, hvad vi gør. Det vil sige evnen til at tænke noget nyt. Den kan vi bruge alle steder. Både i hverdag og karriere men også i familieliv. Det er en iboende evne, vi alle sammen har og kan forøge.

Da Dorte Nielsen for år tilbage blev bedt om at undervise i kreativitet på Den Grafiske Højskole, blev hun tvunget til at tænke over, hvorfor nogle mennesker er mere kreative end andre. Og det, hun fandt ud af, var, at meget kreative mennesker er bedre end gennemsnittet til at se sammenhænge mellem ting, hvor der måske ikke er en naturlig sammenhæng:

- Jeg kunne se, at jo mere uventede forbindelser folk lavede, jo mere kreativ var løsningen typisk også. Meget kreative mennesker ser typisk sammenhænge, som vi andre ikke ser. Derfor kan du også øge din kreativitet ved at styrke din evne til at se sammenhænge.

LÆS OGSÅ: Derfor kommer du til at kalde folk forkerte navne 

Hjernens bibliotek
Vores hjerne kan sammenlignes med et bibliotek af information. Hvis man er en almindelig tænker, kommer man typisk ind til skranken – også kaldet din frontallap – og beder om information om et emne. Bibliotekaren følger dig hen til informationen, og så er den proces overstået. Du følger den lige vej, hvilket i mange sammenhænge er praktisk. Men når vi skal tænke kreativt, er det ikke ideelt. Dorte Nielsen forklarer:

- Frontallappen arbejder anderledes hos den meget kreative tænker. Vedkommende bruger hele hjernens bibliotek, kan trække på alt, hvad der foregår i hjernen og se sammenhænge, der normalt ikke hænger sammen.

LÆS OGSÅ: Sådan genopdager du de sider, du ubevidst har pakket væk, siden du var barn

Træn kreamusklen
Når først man har fundet ud af, hvad kreativitet egentlig er, kan man også træne sig selv til at blive kreativ. Vores hjerne kan nemlig sagtens blive bedre til at være kreativ – vi skal bare øve os i at se nye sammenhænge. Og det er blandt andet det, Dorte Nielsen taler for i sin bog The Secret of The Highly Creative Thinker, der netop er udkommet. Hun har lavet et regulært træningsprogram, som vi her giver et uddrag af.

Og der er virkelig god grund til at øve sig, hvis man spørger Dorte Nielsen. Verden har brug for nye ideer, men den værdi, vi hver især får ud af mere kreativitet, er bestemt værd at bide mærke i:

- Vi er vanemennesker. Vi gør de samme ting, dyrker den samme sport år efter år, tager samme sted hen på sommerferie osv. Med mere kreativitet kan vi lade os rive ud af hverdagen og se tingene på en ny måde. Man får evnen til at gøre noget andet, end man plejer. Det er i mine øjne at give folk et rigere liv. Du begynder at se ting, du ikke har oplevet før. Den rigdom, man får som menneske, når man oplever noget nyt, kan vi få meget mere af:

Dorte Nielsens træningsråd til at stimulere kreativitet:

1. Gå en tur

Einstein vidste det. Gåture er en rigtig god måde at stimulere sin kreativitet. Men det skal ikke bare være en almindelig hyggetur. Du skal medbringe en notesblok og et kamera. Se på ting på din vej og forestil dig, hvad de ellers kunne være. Ser du et træ, kunne det måske også ligne et rumskib. Tag billeder af de ting, der stimulerer din fantasi. Prøv at se nye sammenhænge og skriv ti ideer ned til, hvordan man eksempelvis kan lave et nedløbsrør om til gryder. Uanset hvor skørt eller langt ude det virker, så skriv det ned. Du øver dig i at lave nye sammenhænge og behøver ikke vise dine ideer til nogen.

2. Løs dine problemer

Næste gang du står overfor en udfordring i din hverdag, så vil Dorte Nielsen opfordre dig til at bruge den udfordring – frem for at blive irriteret over den. Et eksempel kunne være, at du er på vej hjem fra Netto med alt for mange varer på cyklen. Du er ved at falde tre gange på vej hjem – men frem for at tænke på, hvor træls det er, kunne du så tænke på en måde at ændre cyklen. Kunne man lave en cykel, der var bedre egnet til indkøb? Tanken er ikke, at vi alle skal til at være opfindere – men måden, man træner sin kreativitetsmuskel, er ved at blive bedre til at tænke ud af boksen. Vi støder alle sammen på små problemer hele tiden. I stedet for at blive irriteret, så brug dem som inspiration til at træne dig selv til at blive mere kreativ. Når du får shampoo i øjnene i badet eller skraldeposen falder fra hinanden, så sæt din hjerne i gang med at tænke i ideer.

3. Tænk åbent

De fleste har prøvet at brainstorme. Nogle elsker det, andre finder det decideret ubehageligt, fordi de ikke føler, de har ideer nok. Men næste gang, du skal finde på nye ideer til indretning af sommerhuset eller en udfordring på arbejdet, så sørg for at lave en åben brainstorm. Dorte Nielsen skelner mellem divergent og konvergent tænkning. Når vi tænker divergent, handler det om at finde på så mange ideer som muligt uden at dømme dem. Du skal bare lade dine tanker flyde og lave nye forbindelser uanset hvor sære, de måtte være. Jo flere jo bedre.
Næste skridt er den konvergente tænkning. Her tager man alle sine ideer fra første fase, sorterer og fokuserer på de få, der vil hjælpe dig videre. Her laver du forbindelser mellem de nye ideer og hvad, der reelt er muligt.

LÆS OGSÅ: Godt nyt: Du bliver lykkeligere med alderen

LÆS OGSÅ: Husker du at træne din lykkemuskel?

LÆS OGSÅ: Følg mavefornemmelsen – også på arbejdet