Hvornår er du utro?

Utroskab er, når man kysser med en anden, mener de fleste. Andre mener, at det først er utroskab, når der er sex involveret. De fleste kan blive enige om, at der i hvert fald skal en form for fysisk kontakt til for, at man kan sige, man har været utro. Men hvad med alle de små løgne og hemmeligheder vi alle sammen har, kan de tælles med? For hvad betyder det, når du har din egen bankkonto, som din kæreste ikke ved noget om? Eller når du trækker halvdelen fra, inden du fortæller din mand, hvad din nye kjole har kostet?

Er vi så ikke alle skyldige i de små utroskaber?
Psykolog og parterapeut Kisser Paludan kender godt problematikken fra sin praksis, hvor hun blandt andet tilbyder parterapi. Og hun ser de små utroskaber i både nye og gamle forhold.

– Når folk lyver for deres partner om småting, handler det nogle gange om, at de ikke selv vil stå ved det, de gør, og er flove over, at de f.eks. ryger i smug eller bruger for mange penge på tøj. Andre gange handler det om, at de ikke har lyst til at tage konflikterne og partnerens måske dømmende „Gud, gør du virkelig det?“. Og så kan det føles meget nemmere og som om, man faktisk slet ikke brugte 3.000 kr. på nye støvler, hvis man siger, de kun kostede 1.500.

Men selv om det er nemmere og mindre konfliktskabende at lyve lidt, skal du alligevel være på vagt, for Kisser Paludan mener, at når du ikke vil stå ved det, du gør, står du ikke ved dig selv, hvad enten den løgn, du fyrer af, er stor eller lille.

– Du burde ideelt set ikke gøre noget, du ikke kan stå ved. Det påvirker dig dårligt, og det er ikke sundt. Det kan godt være, der er noget, du ikke er stolt af, men sådan er det jo – vi er mennesker, siger Kisser Paludan.

Læs også: Er du lykkelig lige nu?

Angsten for det uperfekte
En af de mest gængse små utroskaber, vi er stødt på under researchen til denne artikel, er flirt på Facebook. Alle er der, også alle ens ekskærester og dem, man havde et crush på engang for længe siden – eller lige for nylig.

– Det er en svær balance, for det kan jo være o.k. at flirte med andre, så længe du ved, hvor du hører hjemme, men det kan godt være en glidebane. Det, der starter som en lidt uskyldig flirt, fører til en kop kaffe, uden at din mand ved det, med argumentet „Det er jo bare en kop kaffe, der er jo slet ikke noget i det“ – men hvorfor så ikke bare sige det? siger Kisser Paludan, der råder til, at du prøver at undersøge, hvorfor du har behov for at have en flirt kørende. Du kan godt bilde dig selv ind, at du har det godt i dit forhold, men hvorfor har du så brug for bekræftelse udefra?

Det kan være en god idé at sige til din partner: „Jeg flirter sgu med andre, og jeg kan mærke, jeg ikke helt har styr på det. Hvad er det, der er galt?“. Tit er det et fælles problem, der gør, at den ene flirter for meget. Og det skaber afstand i et parforhold, når du gør noget, du ikke kan se den anden i øjnene omkring, forklarer Kisser Paludan.

Det er ikke kun, når det handler om flirteri, at det er en god idé at turde tage den lille løgn op med din partner. For ofte handler din angst for, at den anden ikke vil kunne forstå, hvorfor du gør, som du gør, om projektioner.

– Rigtig tit ved vi ikke med sikkerhed, hvordan vores partner vil have det med sandheden, men når vi selv skammer os over en bestemt handling, er vi overbeviste om, at partneren ALDRIG vil kunne tilgive os. Vi tror så meget på vores egne projektioner, at vi gør alt for at undgå, at den anden opdager, hvordan vi er, fortæller Kisser Paludan, der peger på selvværdsproblemer som en af årsagerne til, at mange af os tyer til de små utroskaber.

– Det er vigtigt at huske dig selv på: „Jeg er ok, selv om jeg indimellem drikker mig for fuld/ryger/køber for dyre ting. Måske er det ikke supertjekket, men sådan er jeg også indimellem.“. Vi lever i en tid og en kultur, hvor vi skal være perfekte. I 1970’erne var det for eksempel o.k. at fejle, men det er det ikke i dag. Så vi går og lyver lidt mere, fordi det ikke er så accepteret ikke at leve op til alle de krav, vi synes, der bliver stillet til os. Vi er meget styret af ideen om, at vi skal være perfekte og have fuld kontrol hele tiden, så når vi drikker for meget eller hidser os op, ser vi det som et tegn på, at vi ikke har kontrol – og altså et udtryk for svaghed.

Læs videre på næste side.

Kvinder lyver mest

– Det er tiltrækkende hos alle mennesker, at de står ved, hvem de er. Det modsatte er utrygt, mens det er trygt og nemt at være sammen med mennesker, der hviler i sig selv – inklusiv de „fejl“, alle mennesker har. Og det gælder ikke kun i parforhold – også i kvinders indbyrdes relationer oplever man desværre ofte, at veninden siger „Det var sååå hyggeligt“, hvorefter hun går hjem og bitcher. Og pludselig en dag eksploderer: „Nu har jeg hørt på det i 20 år, jeg gider ikke høre mere!“ Der vil den anden jo altid stå med en sårethed over, at vedkommende så ikke bare har sagt det, forklarer Kisser Paludan.

Ovenstående situation er svær at forestille sig i et mandevenskab, men det betyder ikke, at mænd ikke begår de små utroskaber og lyver af samme grunde som kvinder: For at undgå konflikter og på grund af angsten for ikke at blive elsket. Men Kisser Paludans fornemmelse er, at vi kvinder lige lyver det mere end mændene.

– Kvinder hviler generelt mindre i sig selv end mænd, som oftest har et bedre selvværd end kvinder. Selvfølgelig lyver mænd, men de er mere tilbøjelige til at være ærlige om, at en flaske vin kostede 250 kr., hvor nogle kvinder lige dividerer med to, når de fortæller om prisen hos frisøren.

Årsagen finder Kisser Paludan i barndommen, hvor drenge har det nemmere end piger – der er ikke så mange regler for drenge, og mødre har færre problemer med deres sønner, fordi de ikke projicerer deres egne usikkerheder og „fejl“ over på deres drengebørn.

– Drenge og mænd er generelt også mindre følelsesmæssigt komplicerede. Når de er uvenner, er det overstået på et minut, hvor en uenighed mellem piger og kvinder kan tage flere uger at få redet ud. Og piger starter tidligt med at lyve for at være gode nok, for at blive anerkendt og være inde i gruppen. Drenge overdriver nok, hvad de er gode til, men piger bagtaler og forstiller sig i langt højere grad.

Hvis du elsker dig selv…
Men betyder det så, at man slet ikke må lyve – bare lidt indimellem?
– Det er svært at sige, for der er så mange grader af de små løgne, og nogle gange kan man diskutere, om det er en hensynsfuld løgn eller bare en løgn. Hvis du spørger din kæreste, om din røv er stor, er det jo sødt og hensynsfuldt, at han siger „nej, nej“, selv om den måske er vokset en anelse. Men når du gør noget, du ikke kan stå ved over for dine nærmeste, har det en konsekvens, så du skal virkelig være opmærksom, siger Kisser Paludan.

– Hvis din partner ikke elsker dig, når du fejler, skal du nok ikke være i det forhold. Man har altid det forhold, der matcher ens forhold til sig selv, så hvis du virkelig elsker dig selv og ved, du er god nok, som du er, vil din mand også elske dig sådan. Men hvis du er i tvivl, om du er god nok, vil du formentlig tiltrække en mand, der også er i tvivl, om du (og han selv) er god nok, fordi man tiltrækker mennesker, der er på samme niveau som en selv. Så jo mere du elsker dig selv og hviler i, hvem du er, des mindre har du brug for at lyve om noget som helst.

Læs også: Spring ud som den uperfekte mor