Ole Henriksen fejret i Danmark
SPONSORERET indhold

Ole Henriksen fejret i Danmark

Af:: Rikke Carlsen Foto: Maria Fonfara
07. nov. 2011 | Livsstil | ALT for damerne

Er der noget ved Danmark du savner?
- Jeg savner den dejlige, kølige, friske luft! Og så vil sige, at jeg er vildt begejstret over den måde danske mænd og kvinder klæder sig på. De er i stand til at udtrykke deres personlighed via deres tøj, og de er meget hippe. Ikke fordi amerikanere ikke er det, men de er mere standardiserede i den måde de klæder sig på.

Skal du opleve noget særligt, mens du er her?
- Jeg har haft et meget travlt program, men jeg har nydt at gå omkring og nyde gadelivet og arkitekturen, når jeg har haft tid. Sidste weekend gik jeg en lang tur langs vandet i Nyhavn. Bagefter tog jeg i Magasin for at købe sokker, fordi de ikke har min sokkestørrelse i USA! (han griner) Så nu har jeg strømper til det næste års tid.

Hvilken dansk mad er du særligt glad for?
- Ja, jeg elsker alle former for fisk! Og man får virkelig mange gode fiskeretter her i Danmark. Jeg kan vældig godt lide, at portionerne ikke er overvældende. Og så elsker jeg danske kartofler og rugbrød.

Har du et favoritprodukt eller -design fra Danmark?
- Jeg beundrer alle former for dansk design. Jeg har et projekt i gang med Georg Jensen, som er spændende. Georg Jensen repræsenterer jo dansk design på verdensniveau. Jeg kan vældig godt lide formerne, som er så smukke og elegante. Og så har deres design også en funktionel side. Jeg har mange af deres ting i USA.
Jeg køber mange gaver herhjemme i Danmark. For eksempel har jeg købt mange stjernetegnsfigurer fra Royal Copenhagen. Og folk er blevet vildt begejstrede for dem.

»Du kan få Royal Copenhagen Christel stjernetegnene her.

Har du et dansk forbillede?
- Der er egentlig mange danskere jeg er begejstret for, for jeg får lov til at arbejde med så mange talenter. Jeg har for eksempel samarbejdet med Poul Nyrup Rasmussen via hans kampagne "Psykisk Sårbar", og har lært ham at kende. Jeg har læst hans bøger, og har fulgt hans arbejde, og han er bare så involveret i så mange humanitære projekter. Det har jeg stor respekt for. Han er et overskudsmenneske og han er min danske "guru"!



»Læs også: Sådan bliver du efteråslækker. 


Nøgleord i denne artikel: Ole Henriksen, Danner, ærespris, 2011, Danmark.