Tre årsager til at dine nytårsforsæt aldrig lykkes

Hvis du igen i år har måttet konstatere, at dine nytårsfortsæt allerede er forsvundet ud i den blå luft, er du ikke alene. Undersøgelser viser, at omkring 25 % har droppet deres nytårsfortsæt allerede efter den første uge. Mere end halvdelen af os vil lave præcis de samme nytårsfortsæt næste år, når vi endnu engang konstaterer, at vi hverken har tabt ti kilo, er begyndt at meditere eller har brugt mere tid med familien.

At vores store løfter om forandring ikke holder meget længere end til de værste tømmermænd efter nytår har lagt sig, er der tre rigtig gode forklaringer på, hvis man spørger Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsekspert og professor ved Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: 10 nytårsforsætter du kan holde

1. Din tilstand påvirker dine mål
- Typisk laver vi vores nytårsforsæt, når vi har juleferie og er i en anden tilstand, end vi er til hverdag. Vi har god tid, og vi er måske meget mere sammen med vores familie, end vi plejer. I praksis har vores tilstand kæmpe betydning for, hvad vi foretrækker, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

- Når du står nede i butikken for at købe et tv, kan du have meget lyst til at købe tv'et. Men går du en lille tur ud af butikken, kan du hurtigt miste lysten til at købe tv'et. Det kan lyde banalt, men menneskers ønsker ændrer sig meget efter situation og humør. På samme måde med nytårsfortsæt; du lover måske dig selv, at du vil arbejde mindre og være mere sammen med familien, fordi du holder juleferie. Når du kommer tilbage til arbejdet efter ferien, skifter din tilstand og dine prioriteringer. Hverdagen og travlheden tager over. Vi er på den måde i én tilstand, når vi træffer beslutningen om, hvordan tingene skal være i en anden tilstand, og det er en af grundene til, at vi fejler med nytårsforsæt.

2. Vi fejlvurderer fremtiden
Mennesker har en indbygget evne til at nedvurdere, hvor simpelt eller udfordrende alting er i fremtiden. Vi går meget op i, hvad der sker lige nu og nedvurderer typisk, hvad der sker i morgen. Hvis nogen spørger os lige nu, om vi kan løbe en maraton, kan vi godt regne os frem til, at det ikke er realistisk. Men hvis vi bliver spurgt, om vi kan løbe med om 3 måneder, undervurderer vi, hvor vanskeligt et mål, det kan være. Pelle Guldborg Hansen forklarer:

- Hvis der står en kage foran os, som vi kan sanse, har vi meget svært ved at sige nej. Hvis vi får tilbudt en kage i næste uge, har den slet ikke den samme værdi. Det, som er lige foran næsen på os, bliver på alle måder favoriseret. Alt, hvad der er lige nu og her, overvurderer vi værdien af – og alt, hvad der er ude i fremtiden, nedvurderer vi. Alting ude i fremtiden er meget nemmere. Derfor kan jeg sagtens sætte som mål, at jeg i næste uge ikke skal drikke øl – men når det bliver fredag eftermiddag, og mine kolleger åbner en øl, er det noget helt andet. Det er derfor rygere altid siger, at de stopper på mandag –fordi vi nedvurderer, hvor svært det er at gøre noget i fremtiden, uanset om det er at løbe, drikke mindre øl eller spise mindre slik. Man kan også have de bedste intentioner om aftenen, når man sætter vækkeuret til klokken 05. Men når alarmen lyder næste morgen, er situationen en helt anden, og så trykker vi hurtigt på snooze-knappen.

3. Forskel på mål og planer
Vi sætter mange forskellige intentioner hele tiden. Men der er stor forskel på, om vi bare sætter mål, eller om vi planlægger, hvordan vi skal nå vores mål. Det kan være mål som at holde op med at ryge, blive sundere og den slags. Mange har en tendens til at tro, at målet er nok i sig selv. Nu har vi sat en intention, så skal det nok komme. Men sådan hænger verden ikke sammen – for at mål skal lykkes, skal de støttes op af seriøs planlægning, forklarer Pelle Guldborg Hansen:

- Når vi laver vores nytårsforsæt og mange af vores planer i det hele taget, så sætter vi målintentioner men uden at planlægge. Alle undersøgelser viser, at når vi ikke har lavet en plan for at nå vores mål, så stiger sandsynligheden for, at de falder til jorden. Jo mere detaljerede vores planer er, jo større er sandsynligheden også for, at vi når i mål. En af grundene til, at vores mål ikke lykkes er, at de er alt for abstrakte. Hvis man siger, at man vil leve sundere, er det meget abstrakt.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du et nytårsforsæt der holder!

De perfekte nytårsforsæt
Hvis du gerne vil komme i mål med dine intentioner og skabe forandring i dit liv, handler det altså grundlæggende om, hvordan du sætter og planlægger dine mål. Adfærdsforandringer er et håndværk, vi alle kan mestre, mener Pelle Guldborg Hansen, der guider til de ideelle nytårsforsæt:

1. Sørg for at den tilstand, du laver dine nytårsfortsæt i, er samme tilstand, som de skal udføres i
I stedet for at lave store planer i ferien, så sæt dig nogle mål i oktober. På den måde vil dine mål blive mere realistiske og realiserbare.

2. Forpligt dig selv på fremtiden i nutiden
Studier viser, at hvis vi investerer i vores mål eller sætter penge på højkant, så er der større sandsynlighed for, at vi når dem. Du kan eksempelvis give 5000 kr. til en kollega med den aftale om, at hvis du ikke kommer i mål med dine intentioner, må kollegaen bruge pengene – gerne på noget, du er virkelig meget imod, eksempelvis et politisk parti. Du kan også bestille 50 pakker tandtråd, hvis det er et mål at få bedre tandhygiejne – så er det spild af penge, hvis du ikke kommer i gang.

3. Planlæg dine mål 
Hvis du gerne vil drikke lidt mindre, så planlæg, at du ikke er på arbejdspladsen fredag eftermiddag til fredagsbar. Eller hvis du vil rejse mere, så book turen med det samme.

4. Gør dine mål konkrete
Start med helt små skridt. Hvis du vil i gang med at løbe, så start med et mål om, at du onsdag efter arbejde skal tage løbetøj på og løbe en helt kort tur. På den måde deler du dine store mål op i små bidder, der er meget mere overskuelige.


LÆS OGSÅ: 10 tips, der giver overblik i 2016

LÆS OGSÅ: Alternative nytårsforsætter

LÆS OGSÅ: Nytårsforsættet til din type: 9 nytårsforsætter du kan holde