sanni wulff the wolfpack gym
Foto: ROBIN SKJOLDBORG | Sanni Wulff fortæller om motivationen ved at træne efter en slem ulykke
fit living

Sanni Wulff

Sanni Wulff: “Træningen holder mig på plads mentalt og giver mig en fornemmelse af fremdrift”

Del på

Netop som Sanni Wulff Vangsø skulle åbne egen træningsvirksomhed, blev hendes arm knust i 250 brud. Det satte dog ikke en stopper for drømmen eller træningen. Motivationen blev tværtimod endnu stærkere. Læs med, og find din indre motivation.

Af SANNI WULFF VANGSØ OG LENE ROE RASMUSSEN 18.maj.2017 Sundhed

"For langt de fleste handler medlemsskabet i et fitnesscenter om udseende og vægt, for mig handler det om en fundamental nødvendighed. Efter en alvorlig skade i min albue gør træningen nemlig min hverdag mere tålelig og mindre smertefuld, og det er heri, jeg finder min dybereliggende motivation til at styrke kroppen.”

De 250 brud

“Hele mit liv har jeg været optaget af musik og altid elsket at tage til alverdens koncerter og festivaler. I sommeren 2015 tog jeg med en flok venner på Skanderborg Festival for at få et afbræk fra hverdagens trummerum. Men nogle dage inde i festivallen blev der vendt op og ned på mit liv. Jeg væltede omkuld og landede direkte på min albue, der blev knust fuldstændig. Lægerne konstaterede, at jeg havde over 250 brud, og at jeg mindst skulle have én reservedel i min arm. Nyheden gjorde mig panisk og desperat, og selv om jeg var dopet på smertelindrede, fik jeg alligevel i egen medicintåge googlet mig frem til en række dygtige specialister på Herlev Hospital. Med den oplysning lod jeg mig derfor udskrive med en blokade i armen og en journal i skødet. Så var det ellers bare ind på passagersædet af en privatbil og direkte fra Horsens Sygehus til Herlev Hospital – det var den værste tur nogensinde. Efter nogle dage kom jeg under kniven, og det var med en vished om, at min albue var så ilde tilredt, at den sandsynligvis skulle erstattes med en kunstig albue. At få skiftet dele af kroppen ud med kunstige reservedele, er jo det sidste, du ønsker som 37-årig, men heldigvis blev jeg opereret af en dygtig kirurg, som gjorde en enorm indsats for at redde min albue. Utrolig nok lykkedes det hende, selv om jeg havde utallige små og store brud.”

Fra pencil skirt til træningstights

“Helt fra barnsben har jeg altid været et aktivt menneske med masser af krudt i røven, og det har jeg fået afløb for igennem kampsport, roning, kajak, styrketræning, cykling og meget andet sport. Det har altid været en stor drøm for mig at leve af træning og at være noget mere for andre mennesker. Derfor tog jeg for nogle år siden et skelsættende valg: Jeg skiftede jobbet som produktionsdirektør og pencil skirtet ud med neonfarvede tights og en titel som medejer af en nystartet træningsvirksomhed. Beslutningen om et karriereskift var både drastisk og helt rigtig, og jeg endte med at sælge min del af træningsvirksomheden for at starte mit eget. Men netop som jeg havde solgt min andel, kom jeg ud for det alvorlige uheld, og alting blev pludseligt enormt skrøbeligt. Lige efter min tilskadekomst og operationen var jeg ellers overbevist om, eller jeg havde i hvert fald besluttet mig for at være overbevist om, at jeg snart ville være på benene igen. Genoptræningen kunne vel ikke tage forfærdelig lang tid, tænkte jeg. Jeg er dog blevet meget klogere siden da, og her halvandet år senere har jeg lige overstået min fjerde og hårdeste operation. Den kan forhåbentlig hjælpe mig med at få mere bevægelighed i armen og mindske de mange kroniske smerter.”

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensen: Sig farvel til skader med disse 3 råd

Stærk igen

“Jeg må indrømme, at jeg i et stykke tid syntes, at det var enormt uretfærdigt, at netop jeg skulle komme så slemt til skade. Det, at min fysiske fremtid endda var uvis, gjorde det bestemt ikke bedre. Heldigvis har jeg altid været en handlingens person, og jeg besluttede mig derfor, ovenpå en masse selvmedlidenhed, at hive mig op fra fosterstillingen og gøre en aktiv indsats for at bidrage positivt til helingsprocessen og ikke mindst genoptræningen. Jeg har derfor sat en anden dagsorden end hidtil, der ikke på nogen måde handler om træning med henblik på et vægttab eller med en bestemt kropsæstetik – tværtimod! Min træning tager udgangspunkt i min skadede albue, min frosne skulder og de følgevirkninger, tilskadekomsten har haft. På to år kommer jeg til at have gennemgået fire omfattende operationer. Allerede nu har jeg gennemgået tre, og hver gang begynder jeg helt forfra med ganske forsigtigt at bevæge én finger ad gangen. Jeg træner derfor enormt målrettet mod at styrke min krop som helhed, så den kan fungere på trods af en albue, der ikke kan de ting, som den bør kunne, og på trods af de konstante smerter, der plager mig i hverdagen. Vigtigst af alt holder træningen mig på plads mentalt og giver mig en fornemmelse af fremdrift omend ganske beskedent.”

Motivation på den lange bane

“For mig er træning ikke længere noget, som jeg bør inddrage i min hverdag. Den er derimod noget, som skal være en del af min hverdag. Når noget skal integreres i dit liv, er spørgsmålet så, hvordan du motiverer dig selv til at holde fast, når det bliver kedeligt, smertefuldt, langsommeligt og irriterende. Alt det har jeg spurgt mig selv om utallige gange det seneste halvandet år. Det svar, som jeg er kommet frem til, er, at jeg ikke har det godt – fysisk eller mentalt – uden træningen. Jeg havde det på fuldstændigt samme måde, inden jeg kom til skade med min arm. Men en ødelagt arm sætter ting på spidsen! Det har skabt en endnu større bevidsthed hos mig og fået mig til at indse, at den eneste holdbare motivation for at træne er at holde mig for øje, at jeg har det meget bedre, når jeg gør det. At min træning gør mig stærk, og det at træne bør være en konstant rejse mere end et decideret mål. Vi møder konstant fristelser, og det kræver ikke den store fysik at få mad på bordet og skabe sikkerhed i vores liv. Groft sagt lever vi i et samfund, hvor det ikke er nødvendigt at have en stærk krop for at overleve. Vi skal derfor selv finde de rette – og ikke mindst holdbare – motiver, der driver os til at holde os i form, men det er ikke nemt. Når vi ovenikøbet bliver revet med af en kultur, der præges af et urealistisk kropsideal, bliver vi pludselig endnu mere udfordret.
Spørgsmålet er jo også:
Hvorfor skal vi se ud og veje det samme som alle andre, når der i sidste ende ikke er noget behov for det?
Vi skal derimod finde et dybereliggende motiv. Skal vi bruge flere timer om ugen på at træne i stedet for at ligge på sofaen eller drikke latte på en café, så skal træningen have en essentiel betydning for os. Motivationen skal være så stærk, at den kan trumfe andre lyster.
Og det er her, at det bliver individuelt. Hvad får netop dig til at ønske dig en sund og stærk fysik? Er det ønsket om at kunne lege og være aktiv med dine børn og børnebørn? Er det ønsket om ikke at have smerter i ryggen 24 timer i døgnet? Er det for at undgå tungsind? Eller er det måske for at forbedre kvaliteten af dit liv?
Uanset hvad det er, skal det motivere dig til at blive ved med at træne – også når det er surt. Finder du den særegne motivation, så kommer vægttabet, den slanke talje, de faste lår og alt det anet helt af sig selv som en fin bonus.”

LÆS OGSÅ: Henrik Duer: “Du kan sagtens nå i mål. Når du ikke giver op!”

The Wolfpack Gym

“Efter min ulykke med albuen var jeg netop begyndt på planlægningen af det nye træningscenter, og jeg havde travlt med at få det åbnet hurtigst muligt. Jeg havde mange jern i ilden, og kreativiteten og iværksætteren brændte i mig mere end nogensinde før. Jeg havde ikke behov for en eneste pause. De tomme lokaler stod jo bare og ventede på mig.
Derfor var planen til at begynde med at åbne dørene for det nye træningscenter i oktober 2015, men det satte den knuste arm en stopper for. Det frustrerede mig helt enormt i det første lange stykke tid. Jeg kunne simpelthen ikke acceptere, at hele min drøm blev udskudt igen og igen, og at ulykken skulle gå ind og ændre mit liv så markant. Efterhånden begyndte jeg dog at acceptere min situation – en virkelighed, hvor det at lave en hestehale eller tage bh på tog mig omkring en halv time på en god dag. Samtidigt med, at jeg måtte indse, at jeg ikke kunne åbne forretning foreløbigt, blev jeg dog opmærksom på værdien af at kunne skabe et sted, som var grundigt gennemtænkt og gennemarbejdet. Et sted, som bygger på et fundament af de rette motiver og værdier. I den mellemliggende tid fik jeg også øjnene op for, at jeg nu er, som vi mennesker er flest, nemlig med skavanker og fysiske udfordringer, og det giver mig en bedre forudsætning for at hjælpe mine elever.
I august 2016 kunne vi så slå dørene op for The Wolfpack Gym, og det gjorde vi i visheden om, at dette er et sted, hvor de sunde værdier og motiver er i højsædet. Her fokuserer vi ikke på, om du vejer 52 eller 89 kilo, eller om du er høj eller lav. Her fokuserer vi på, at vi er sunde og glade og nærværende over for hinanden. Fokus er, at vi kan skabe en velfungerende fysik, sådan at vi samlet set kan understøtte vores liv og de ting, som vi har lyst til at beskæftige os med. Alle kan have et ønske om også at tabe sig nogle kilo eller at få en fastere mave, og det er der slet intet i vejen med, men min oplevelse er, at lige netop det ikke betyder nok for de fleste i længden. Derfor har jeg sammen med en række dygtige mennesker forsøgt at skabe et sted, hvor den fundamentale motivation er så stærk en drivkraft, at den kan bære et livslangt træningsforløb med alt, hvad dette måtte indebære.”

Min træningsfilosofi

“For mig er det ganske enkelt et spørgsmål om at finde frem til den rette motivation. Du må spørge sig selv, om din målsætning er en stærk nok drivkraft, eller om du skal finde ind til noget, der er vigtigere for dig. Jeg er slet ikke tilhænger af, at du underkaster dig slankekure eller quick fixes, som ikke tager højde for individets behov. For mig at se er det altafgørende, at du først og fremmest finder ud af dybt inde i din kerne, hvorfor du vil træne. Når det er på plads, kommer alt det andet af sig selv. Hvordan du vil træne, må du selv afgøre, men for mit vedkommende må det gerne være træning af høj kvalitet, enkelt, sjovt, nærværende og personligt. Hvad motiverer dig?”

Om Sanni Wulff

NAVN: Sanni Wulff Vangsø
ALDER: 39 år
BØRN: Rigmor på 10 år
KÆRESTE: Lasse
ER AT FINDE I: The Wolfpack Gym

Del på
Kommentarer (0)

Henter...