spændingshovedpine behandling
Foto: Getty | Øvelser til at slippe af med din spændingshovedpine.
Hjemmet

Spændingshovedpine

7 tips til at slippe af med din spændingshovedpine

Av! Hovedpine kan ødelægge selv den bedste dag, men næste gang det trykker omkring hovedet så prøv med pebermynteolie og fodbad.

Af Charlotte Bech 31.maj.2017 Sundhed

Hovedpine af spændingstypen føles, som om det spænder eller trykker omkring hovedet, og det kan skyldes muskelspændinger i nakke, skuldre, ansigt eller kranium. Spændingshovedpine er den hyppigst forekommende hovedpinetype. I moderne lægevidenskab behandler vi ved at undgå uhensigtsmæssig livstil og andre faktorer, der giver en øget muskelspænding. Vi henviser til fysioterapi og udskriver smertestillende medicin i lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Nogle har også god effekt af akupunktur, selv om der ikke foreligger endelig dokumentation.

LÆS OGSÅ: 4 fødevarer, der kan give hovedpine

Du kan forebygge og supplere behandlingen med følgende naturlige metoder:

▶ UNDGÅ UDLØSENDE FAKTORER som forkert arbejdsstilling, ensidig fysisk belastning, dårligt indeklima og storrumskontorer. Undgå uregelmæssig livsstil, dårlig søvn og stress. Indfør en roligere livsrytme med flere pauser samt et strålefrit hjem uden WI-FI.
▶ PRØV PEBERMYNTEOLIE. Forskning har vist en positiv effekt af at smøre pebermynteolie på tindingerne og i nakken en gang i timen, så længe der er smerter.
▶ FÅ FODMASSAGE. Mange hovedpinepatienter har gavn af fodmassage og fodbad. Kom badesalt i fodbadet. Brug gerne sesamolie tilsat lidt lavendelolie eller æterisk olie af tornet nard (Spikenard) til fodmassagen.
▶ BEDRE ELIMINATION. Mange hovedpinepatienter har god effekt af en mere effektiv elimination, gerne 1-3 gange dagligt. Drik 1/2 liter vand, når du vågner. Spis flere fibre, mere grønt, drik mere væske, spis opblødte svesker og figner, reducer mad med stort fedtindhold som kød, fjerkræ, fisk, ost og nødder. Spis mere grød og fuldkorn. Man kan supplere med figentyggetabletter, som fås i helsekosten, eller magnesiatabletter, som fås hos Matas og på Apoteket.
▶ FÅ RETTET TÆNDER, hvis du har en dårlig bidfunktion eller skærer tænder.
▶ SØG HJÆLP hos andre, f.eks. Dansk Hovedpinecenter og Dansk Hovedpineselskab: dhos.dk.
▶ SUND LIVSSTIL. Indfør sundere arbejdsstillinger, en bedre holdning, regelmæssig motion og sund kost. Drik rigeligt med væske og sørg for at få rigeligt med søvn.


Henter...