'
stenalderkost
Foto: Getty | Bliv klogere på, hvad eksperterne mener om stenalderkuren
fit living

stenalderkost fordele ulemper

Stenalderkost: Det siger eksperterne om kuren

Stenalderkost er blevet en populær livsstil. Men er det sundt for det moderne menneske at leve som i stenalderen? Vi har fået lektor i ældre stenalder Mikkel Sørensen og Lars Klingenberg med ph.d i ernæring til at guide os gennem stenalderkurens fordele og ulemper.

Af Maria Præst 15.maj.2017 Sundhed

MIKKEL SØRENSEN, LEKTOR MED SPECIALE I ÆLDRE STENALDER I NORDEUROPA:

“Stenaldermennesket spiste varieret, lokalt og aldrig forarbejdede fødevarer”

Stenalderkost handler om at komme tilbage til vores rødder og leve af dyr og planter, som vi gjorde i stenalderen. Men levede stenaldermennesket i virkeligheden, som fortalerne siger? Det er ikke helt ved siden af, siger arkæolog Mikkel Sørensen.

Hvornår var stenalderen?

“Overordnet set deles vores fortid ind i sten-, bronze- og jernalderen. Stenalderen er altså defineret som den ældste tidsalder, hvor der har levet mennesker. Det vil sige fra omkring to millioner år siden og op til den seneste istid for 6.000 år siden, hvorefter vi begyndte at dyrke agerbrug.
Stenalderen omfatter altså 99 procent af menneskets historie, så det giver umiddelbart meget god mening at stræbe efter at spise, som mennesket har gjort i hovedparten af dets historie.”

Hvad levede stenaldermennesket af?

“Stenalderen dækker over en utrolig lang periode, hvor landskabet har været meget dynamisk lige fra de åbnetundralandskaber til de grønnere og mere skovklædte landskaber, ligesom der har været forskellige miljøer alt efter, hvor i verden stenaldermennesket har befundet sig. Derfor er det meget forskelligt, hvad vi har kunnet finde af mad.
Overordnet set har stenaldermennesket altid spist meget varieret, meget lokalt og aldrig stærkt forarbejdede fødevarer. I det sydskandinaviske område levede de primært af dyr og planter. Fremfor alt var det i en periode af stenalderen fisk, der dominerede diæten, men også vilde pattedyr som rensdyr, rådyr og kronhjorte.
Derudover har hasseltræets nødder været en stor ressource sammen med åkandefrø, forskellige rødder, bladgrøntsager, som løgkarse og ramsløg, og bær, som vilde hindbær, og æbler.”

Så når stenalderkosten i dag oftest forbindes med store røde bøffer, er det ikke helt sandt?

“Nej, de vilde dyrearter i stenalderen havde en helt anden kvalitet af kød og indeholdt meget mindre fedt end de dyr, vi opdrætter i dag. Stenaldermennesket ville af logiske grunde gerne have så meget fedt som muligt – det er dér de værdifulde kalorier sidder – så de spiste især fedtet fra marven, fedtet omkring tarmene og indmaden. Det vil sige alle de dele af dyret, som vi i dag oftest kasserer.”

Ét andet af principperne bag stenalderkosten er at undgå stivelsesholdige fødevarer. Spiste stenaldermennesket aldrig stivelse?

“Overordnet set har stenaldermennesker spist, hvad de har kunnet komme i nærheden af, så de har også spist stivelse i form af vilde korn og frugter, når det har været muligt.”

I dag er der poppet forskellige hippe palæo-restauranter op, men hvordan spiste man primært i stenalderen?

“I stenalderen spiste man altid udendørs i nærheden af et bål, hvor man kunne læne dig tilbage og kigge op på en kæmpe stjernehimmel. Og det er måske et koncept, man med fordel kunne inddrage for at få en ægte stenaldermadsoplevelse.”

LÆS OGSÅ: Pernille tester stenalderkuren: “Jeg føler mig meget lettere og bedre tilpas”

LARS KLINGENBERG, CAND.SCIENT. I HUMANFYSIOLOGI OG PH.D. I ERNÆRING:

“Stenalderkost er overordnet set ganske sund”

Stenalderkosten ligger godt i tråd med de officielle kostråd – den eneste ulempe er manglen på fuldkorn. Derudover er udfordringen at sørge for at få nok energi, fordi det er så store mængder, der skal til, siger Lars Klingenberg, der er ph.d. i ernæring.

Hvordan ligger stenalderkosten i tråd med de officielle kostråd?

“Stenalderkosten rammer fuldstændig ind i de officielle kostråd, der jo går på at spise varieret, spise mere fisk og spise mere frugt og grønt. Der er dog to undtagelser, da stenalderkosten – alt efter hvordan du definerer den – udelader fuldkorn og mejeriprodukter. Du kan sagtens leve sundt uden mejeriprodukter, men det er lidt mere problematisk med fuldkorn. De store mængder af frugt og grønt kan godt dække kroppens fiberbehov, men utallige videnskabelige undersøgelser viser, at fuldkorn har en gavnlig effekt på tarmsystemet, så på det område har stenalderkosten en ulempe.”

Vores testperson oplevede hovedpine og træthed i løbet af de første dage, hun spiste stenalderkost. Hvad kan det skyldes?

“Hovedpinen og trætheden behøver ikke nødvendigvis at skyldes stenalderkosten, men mere omlægningen fra en kost til en anden. Hvis hun har drukket en del kaffe tidligere og er holdt op med det, kan det godt give hovedpine. Det kan også skyldes, at hun har været vant til at spise en del sukker, hvilket kan give nogle abstinenslignende symptomer, hvis du pludselig stopper fra den ene dag til den anden. Hun har højst sandsynligt også været vant til at spise en del mere mad, så hun nu er i energiunderskud, hvilket kan forklare trætheden. Grøntsager er ikke særlig kalorietætte, så det er en ret voldsom mængde, der skal til, hvis hun tidligere har spist pasta, ris og kartofler. Jeg vil tro, at den logiske forklaring er, at hun er i energiunderskud.”

Hun oplevede også, at selv om hun spiste en god frokost med kylling, grøntsager med masser af olie og palæobrød, blev hun hurtig sulten igen – det udlignede sig dog i løbet af ugen. Hvorfor?

“Igen tror jeg, at forklaringen ligger i, at hun ikke får energi nok. Hendes frokost ser måske ud af meget på tallerkenen, men energimængden er stadig relativ lav. Kylling er magert kød, og når vi hælder masser af olie på vores salat efter nordiske forhold, er det i virkeligheden ikke ret meget. Palæo-brøddet er ret energitæt, men det er slet ikke samme volumen, som hvis du for eksempel spiser en sandwich. At hun følte sig mindre sulten kan skyldes, at hun har vænnet kroppen til, at den får mindre mad, og det er ikke nødvendigvis et problem. Problemet med stenalderkosten kan være, at hun på sigt ikke får energi nok, fordi der skal skrues en del op for mængden af mad.”

Har kroppen overhovedet godt af at leve af så få kulhydrater? Især i forhold til at dyrke motion?

“Kroppen har bestemt ikke godt af at leve uden kulhydrater, men der er masser af kulhydrater i stenalderkost – endda nogle væsentlig bedre kulhydrater, da de kommer fra frugt og grøntsager i stedet for sukker. Derfor er stenalderkosten også fuld forenelig med motion. Se bare på Thomas Rode, der dyrker masser af motion. Du skal bare være opmærksom på, at der skal nogle meget større mængder grøntsager til.”

Efter en uge har vores testperson lyst til at fortsætte med stenalderkosten, da hun har følt sig lettere og fået mere energi og pænere hud. Er det en sund livsstil?

“Overordnet set er stenalderkosten en ganske sund kost – der er kun lige det med fuldkornene, der mangler. Og så er den store udfordring at sørge for at få energi nok. Det mentale overskud, hun har oplevet, kan sagtens skyldes kosten, men alene det, at du føler, at du gør noget godt for dig selv, kan også give et mentalt boost. Stenalderkosten er relativ rig på vitaminer og mineraler, så det kan også sagtens give en pænere hud.” 

Eksperterne

MIKKEL SØRENSEN er lektor ved Saxo-Instituttet – Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin. Han er specialiseret i ældre stenalder i Nordeuropa.

LARS KLINGENBERG er cand.scient. i humanfysiologi og ph.d. i ernæring. Studieadjunkt i sektion for klinisk og forebyggende ernæring på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.


Henter...